Profile
Blog
Photos
Videos
Det er ved at være længe siden, jeg har lagt noget om, så here goes.
Siden sidst er semesteret gået igang. Vi starter noget tidligere, end i Danmark, men vi slutter også tidligere, så det er nok det samme i sidste ende - men jeg får en mega lækker lang sommerferie i år! ;) Jeg startede med en meget behagelig overraskelse, for Alma, den internationale vejleder havde optimeret mit skema, hvilket betyder at jeg har fået alle de fag, jeg gerne ville, men at alle mine timer ligger mandag og onsdag - så jeg har altså weekend fra kl. 17.15 onsdag eftermiddag til kl 10 mandag morgen - NICE! Det skulle gerne give base for at rejse lidt mere i weekenderne, uden at skulle slæbe lektier med, men nu må vi se, når jeg kommer igang med bacheloren (hvis det nogensinde kommer til at ske!)Jeg har virkelig spændende fag på det her semester, men også meget udfordrende ift. sidste semester, fordi mange af dem forudsætter en baggrundsviden om Mexico, som jeg ikke har. Jeg har bl.a. et fag, der oversat hedder noget i retning af Samtidig Mexicansk Politik, hvor vi gennemgår mexicansk politisk historie siden Revolutionen (1910-20 ca.). Det er vanvittigt svært, fordi jeg slet ikke kender alle de revolutionsheltene og efterfølgene præsidenter, og de få jeg kender, kender jeg meget lidt til. Og oven i det, så er læreren bare en kæmpe klaphat af en særling! Den første uge brugte vi på at gennemgå hans læringsstil, og hans regler og der er virkelig mange! Og han smider folk ud for døren, hvis man kommer til at bryde en regel (f.eks. hvis du skulle snige dig til at tage en tår vand!) - for han siger, at det distraerer ham! Han er højt på strå, og tilsyneladende personligt hvervet af rektor, så ligesom med ambasadøren fra sidste semester, så kan han gøre, hvad han vil. Men jeg er igang med at lære at begå mig i hans system - poqiuto a poco som de ville sige herovre. Og modsat ambasadørens timer, så lærer jeg mega meget i ham her - el Cano's - timer, og bliver presset på det skriftlige, fordi hans tidsdeadline på afleveringer er så korte. Så har jeg faget Sociale Problemer i Mexico, som også er virkeligt spændende, men desværre ligger fra 18-20.30 mandag aften, så det er lidt hårdt at holde koncentrationen, men hende der underviser er argentiner og ret sej i det, så det er okay. Mit sidste fag er Latinamerikanske Studier, og det er jo lige mig. Det handler dog primært om tiden fra opdagelsen af Amerika til 1929, men det er en god base og have, og så var jeg lidt heldig, for sådan helt uplanlagt har jeg det her fag sammen med Jens, en danskergut fra spanskstudiet i Kbh. der nu er kommet herovre med hele familien og to venner, så det er smadder hyggeligt! Dejligt ikke at være alene dansker længere!
Ellers kan jeg berette at jeg har været på weekendtur til Guadalajara som er Mexicos andenstørste by. Jeg ville egentlig have været ude i en lille landsby, men min roomie Bere, der bor i nærheden af den lille landsby anbefalede mig hellere at tage til Guadalajara, så det gjorde jeg - og det var fedt! Mest trængte jeg til at komme væk fra UDLAP og være mig selv lidt, sådan er det lidt engang i mellem, og allerede igen nu går jeg og håber snart at komme afsted igen!Turen til Guadalajara er en dræber! Det tager ca. 9-10 timer, men heldigvis i en luksusbus med egne skærme, og jeg havde masser af guf og podcasts også, så det gik fint. Første dag tog jeg på en tour til Tequila, for man har jo ikke rigtig oplevet Mexico, før man har set, hvordan de laver tequila. Så jeg besøgte en tequila-fabrik, og så selvfølgelig byen Tequila, som er virkelig fin i sig selv! Fik da også smagt på en del tequila, og kan fortællle , at der findes tequila, som smager godt i sig selv :OAnden dag tog jeg ud til Mexicos største naturlige sø, der hedder Lago de Chapala. Den er virkelig fin - minder lidt om Lago de Atitlán i Guatemala. Jeg brugte de første par timer på at købe en to-go kaffe og sætte mig med en podcast og bare kigge ud over søen - mega dejlig ro!Eftermiddagen brugte jeg på, at kigge på to små landsbyer der ligger på bredden, og det var også super fint. Min sidste hele dag brugte jeg i Guadalajara - på at se bycentrum. Jeg gad ikke rigtig museer og andet i den dur, så faktisk tusede jeg bare lidt rundt og så pladserne. Guadalajara er en rigtig fin by synes jeg, klart et besøg værd! Da jeg var træt af det, tog jeg på søndagsmarked i Tonalá, en landsby i nærheden. Det var desværre vildt crazy og overproppet med mennesker, så der gad jeg ikke blive særlig længe.
Ellers bruger jeg dagene på at lave så lidt så muligt må jeg sige ;) Det er klart det nemmeste, men måske ikke helt optimalt, så det må jeg arbejde lidt på. Det er dog ikke fordi jeg ikke ser mennesker! Jeg hænger mere ud med mine roomies, mindre med tyskeren (primært fordi det er for dyrt at gå ud og spise hver aften, hele semesteret - jeg vil også gerne have en lille smule penge tilbage når jeg kommer jeg!), går på markedet, og hænger lidt ud med de andre danskere - hvilket jeg synes er super hyggeligt - ironisk nok er jeg lige præcis faldet i fælden med de nationalitetsgrupper, jeg brokkede mig så meget over i starten, men skidt - jeg har prøvet begge dele nu, og jeg lever stadig efter, at jeg skal have det så nemt og hyggeligt som det er muligt!Jeg har også været ude og spise med en mexicansk gut, jeg snakkede en lille smule med på sidste semester. Dengang aftalte vi, at nu når jeg blev, så skulle vi da ud og spise eller drikke en øl, og det gjorde vi så. Jeg blev mega overrasket for jeg kendte ham ikke særlig godt i forvejen, men han er en virkelig sej gut! Han har familie i hele verden, og har derfor det udsyn til verden, som er en stor mangelvare på UDLAP. Arbejder med en sej organisation, og udgiver bøger ved siden af... Jeg måtte dog i løbet af aftenen erkende, at selvom jeg efterhånden kender en del til mexicansk kultur, så er jeg langt fra vant til alle dele. Da vi skal betale, spørger han "me dejas invitarte?", underforstået, om han kunne få lov at betale for mig også, hvilket jeg helt overrasket får afslået på en meget uhøflig måde, fordi det kom helt bag på mig. Heldigvis tog han det ikke ilde op, og sagde at han hellerhavde regnet med det, for han vidste godt at på den front, var min kultur noget anderledes end hans ;)
Og som det sidste, var jeg i fredags på Valentinsdag ude og spise frokost med nogle af mine roomies, Mariana, Sofy, Karen y Bere. Mexicanerne fejrer nemlig også venskaber og især veninder denne dag, hvilket jeg synes var rart, for jeg var lidt ved at brække mig over alt det pynt og crap, der var over det hele på uni og i butikkerne. Dagen startede med at finde cupcakes og små beskeder til alle roomies, som Bere havde lavet, og det var især dejligt fordi de sidste par uger har været præget af hvisken i krogene, pga. drenge-konflikter (a la 14-årige!). Kl 13 tog vi ud og spiste på et sted i nærheden, som hedder Cupcake Love - virkelig et cheesy navn, men stedet var indrettet med Beatles, og engelske dimser over det hele - virkelig fedt! Maden var lækker, og vi hyggede rigtig meget! Og jeg kan ikke vente med at komme tilbage en dag efter en cupcake ;)
Ellers går tiden bare stille og roligt, til tider er dagene lidt lange, men det er lidt min egen skyld tror jeg, jeg kunne bare tage mig lidt sammen og lave noget, men poco a poco... Tiden tilgængeld flyvcer afsted og i næste uge starter min første eksamensperiode, heldigvis ikke ligeså presset som på sidste semester.
Jeg håber, at I har det godt derhjemme!
- comments
Linda Hej Sille. Det lyder som om du trives, trods at tiden kan føles lang. Jeg læser dog, mellem linjerne- at du nærmest føler dig på hjemmebane. Så "smutter" du lige en tur til "langt væk" , så opsøger du lige....osv. Du har da også udfordringer med den mexikanske historie, men du har. Jo været. Super til at opbygge netværk, så mon ikke du kan hente hjælp? Nå men det skalholt nok gå. Håber du fortsat kan nyde opholdet og dine -mere eller mindre - gode venner. Knus Linda
Krisi Årh det lyder bare lækkert alt sammen... Cupcakes, veninder, fyre som gerne vil betale for din mad, ro, tequila, massere af oplevelser... Jeg er sgu lidt jaloux ;)
Rose - Maria Helle Dejligt at høre at du oplever så meget og samtidig har så mange gode kontakter og venskaber. Lyder svært og krævende med de fag du har, men også super spændende. Kærlige hilsner Rose - Maria
Jesper Mobeck Som altid en nydelse at læse dine blogs. Jeg synes det lyder som en rigtig prioritering at hygge så meget som studiet tillader. Kh. FAR
Johanne Hej Cille, tjekkede lige facebook, hvilket jeg bestemt ikke er særlig god til, og "faldt" så over dig