Efter den store oplevelse ved Iguazu-vandfaldene var det pludselig slut med Brasilien og med hjaelp fra en flink taxa-mand fik vi krydset graensen og bevaeget os ind i endnu et kaempe land, Argentina. Busturen mod Buenos Aires gik nemlig fra den anden side af vandfaldene, fra en lille by ved navn Puerto Iguazu.

Modpolerne kunne vel naeppe vaere meget stoerre end at komme fra storslaaet natur, fred og idyl og traede direkte ud paa Avenida 9 de Julio, verdens bredeste vej med noget saa absurd som 22 vejbaner. Vaerd at bemaerke er det, at de alle sammen koerer i samme retning og konstant er befaerdede.

Der er med andre ord knald paa i Buenos Aires, og landsbytosserne kom selvfoelgelig til at bo lige op af 9 de Julio, dog paa to forskellige hostels, da det foerste sted ingenlunde kunne tilfredsstille os facilitetsmaessigt (og naturligvis ogsaa fordi vi ikke bryder os om at faa rodet i vores ting).

Ingen stoerre katastrofer i denne omgang, dog, og vi rykkede ind paa et andet sted med kanon faciliteter og fine mennesker.

Paa en af vores foerste dage besoegte vi det fine arbejderkvarter La Boca. Dette er stedet, der er kendt for at have en bydel fyldt med farvede huse, men selvfoelgelig ogsaa et verdensberoemt fodboldhold ved navn Boca Juniors. Et hold der tilfaeldigvis havde en vigtig kamp i Copa Libertadores (Sydamerikas svar paa Champions League), og det opgoer maatte vi selvfoelgelig skaffe billetter til.

Foer vi skulle udleve vores maskuline side paa Bocas stadion La Bombonera, maatte vi aftenen forinden lige en tur paa dansegulvet. Tango stod paa programmet, og det var tre spaendte fyre der moedte op. Bussen fra hostel til tangolokationen var primaert karestepar, og vi frygtede straks en time med akavet mand til mand dans. Men heldigvis dansede alle med alle, og efter en times lektion, og en fremragende optraeden af Simon Friis Kristiansen, gik turen til en 3-retters middag, efterfulgt af en spektakulaer tango-forestilling, som overgik vor alles forventninger i underholdningsniveau.

Saa var tiden saa inde til fo'bol. Vi fulgtes ud til stadion med en hollaender og canadier, som kendte en argentinsk pige. Hun var saa soed at give os et lift, dog viste det sig at hun overhovedet ikke kendte vejen, men efter 10 minutters intens diskussion med hendes gamle morfar fandt hun derud, og vi var klar til kamp. Boca Juniors - Arsenal Sarandi var opgoeret, og kampen var vigtig for Bocas videre fremfaerd i turneringen. Paa La Bombanera kan der vaere omtrent 57.000 tilskuere og paa denne aften havde mellem 45 og 50.000 infundet sig. Det starter fremragende med en kanon stemning, saerligt iblandt de hardcore fans bag maalenderne (ja lidt som Stiften) men generelt var hele stadion oppe at ridde paa stemningsboelgen (nej ikke ligesom Swift). Riquelme var i startopstillingen, og tryllede til tider. Boca vandt kampen 2-0, paa trods af en udvisning efter 30 minutter, og alle var glade, inklusive os. Til dels fordi vi alle havde investeret i Boca-troejer, og til dels fordi vi havde ladet os vide at det kunne vaere en lille smule farligt at faerdes i La Boca efter et nederlag til de lokale helte.

Cordoba var naeste destination, et sted kendt som uddannelsesbyen. Byen har 6 universiteter og derfor ogsaa en masse unge mennesker. Efter en utidig bytur, hvor vi bittert maatte erfare at man bliver smidt paa gaden kl 5 i det Cordobanske natteliv moedte vi en gruppe lokale unge folk, der heller ikke foelte for at stoppe festen. Michael Buble, Leonardo Di Caprio og Ronald Weasley, som henholdsvis Matias, Simon og Jonas blev taget vel imod af denne lille gruppe kampstive Argentinere. Efter en lille nattetur rundt i byen paa diverse non-alkoholiske kaffebarer blev vi til sidst inviteret paa en omgang mate. Mate er en, isaer i Argentina, populaer te-agtig drik, som mange nyder rundt omkring i gadebilledet, og derfor var vi naturligvis beaerede og mere end friske paa at deltage i seancen.

Det var en kanon dag i parken, og man fik virkelig et godt indblik i hvordan det er at vaere ung i Argentina ved at snakke med denne gruppe mennesker. De viste stor interesse i vores land, men var ogsaa glade for at fortaelle om deres eget. En stor tak skal lyde, og vi har ogsaa en personlig tak at rette -

Muchas gracias a nuestros amigos y amigas de Cordoba! Fue un placer conseguir os saber. Si quereis viajar a Dinamarca teneis tres amigos, a quienes podeis estar.

Efter disse dejlige dage, gik turen videre til Mendoza, et omraade og en by de fleste nok kender fra deres vinproduktion. Saa det foerste vi gjorde var da ogsaa at leje tre cykler og saa ellers cykle ud i det blaagroenne for at besoege nogle af de mange vin/olivensteder. Vi startede ved en olivengaard, hvor vi fik smagsproever paa nogle af deres mange produkter, inklusive likoerer, som blandt andet talte absinthe. Det er en straalende drik at indtage kl 12, og en glimrende appetizer foer man skal nyde en dag i vinens selskab. Det naeste sted var Trapiche winery, en af Argentinas stoerste eksportoerer af vin, blandt andet ogsaa til Danmark. Her fik vi en fin rundtur paa engelsk, en gratis flaske mousserende vin og ellers smagsproeve paa alt fra deres 500 kroners roedvin, til deres dessertvin. Om det er ilde set at blive beruset til vinsmagning ved vi ikke med sikkerhed, men vi moedte heldigvis to soede danske piger, der delte vores begejstring for vin. En ting er dog sikker - hvis det danske politi havde stoppet os paa cyklen hjem havde vi ikke faaet lov til at gennmfoere.

I selve byen Mendoza var raavarerne ogsaa i hoejsaedet og vi shoppede steaks, oliven og en masse andre laekre produkter paa det store marked i selve centrum. Dejlig hjemmelavet middag.

Inden turen gik videre til Chile maatte vi lige en tur ud til den mindre by Alta Gracia, hvor helten fra den cubanske revolution Che Guevara traadte nogle af sine spaede skridt. Her var hans families gamle hus indrettet som museum, hvor man blandt andet fik fornoejelsen af at se motorcyklen fra hans beroemte rejse (Motorcykeldagbogen), og diverse andre personlige artifakter.

Nu er vi saa i Chile, men det maa i vente med at hoere om til en senere blog, da vi nu skal skynde os at tjekke ud fra vores hostel, inden vi skal betale en ekstra overnatning.