Efter en bustur under overaskende faenomenale forhold, ankom vi sent tirsdag aften til Sao Paulo. Verdens 5. stoerste by, og det var 3 forsagte og forskraemte smaa fynboer der onsdag bevaegede sig ind I centrum.

Byen byder ikke paa den mindste plet uden en skyskraber, bortset fra de smaa oaser af parker man finder rundt omkring. Èn af de hoejeste, Edificio Italia, skulle vi selvfoelgelig op I, men dog maette Simon af med tank-toppen og vi delte os op I hold, da tank-tops stred imod toppen af bygningens strikse reglement!

Vi sluttede dagen i centrum af med at proeve en af de pizzaer, som ifoelge nogen kan faa selv den mest haerdede italiener til at blive groen af misundelse. En yderst delikat omgang ma' var det bestemt ogsaa, og ikke mindst den fine servering udfoert af en lille forsagt brasiliansk stumtjener faldt i de tre undertegnedes smag.

Sao Paulo byder ogsaa paa et fodboldmuseum, der ligger under storklubben Corinthians' stadion Estádio do Pacaembu. En sjov og god oplevelse for fodboldelskeren, hvor man baade faar et indblik i hvor stolt en fodboldnation Brasilien er, men ogsaa har nogle sjove installationer og videoer, der viser kulturen og fortaeller historier om de mange legender. Vi saa Pelés troeje fra VM-triumfen 1970, men vi maatte desvaerre ikke tage billeder derinde.

Efter at have faaet nok af monsterbyen Sao Paulo drog vi med bus mod Foz do Iguazú, hvor den helt store naturoplevelse ventede os. Iguazú-vandfaldene deler landegraenserne mellem Argentina og Brasilien, og man havde her mulighed for at se skoenheden fra begge sider.

Foerste dag starter relativt skidt, da Matias allerede ved morgenbordet maatte melde at han havde oplevet foerste omgang vandfald, da han skulle morgenbesoerge. Det slaar dog ikke en staerk langstedgenser ud af kurs og efter en omgang imodium meldte den favre mand sig klar under fanerne, og vi var paa vej. (Ingen billeder af ekskrementer, desvaerre, Helle)

Efter at have klaret paskontrollen til Argentina med flyvende farver var vi pludselig henne ved den egentlige park, hvor vi med et lille futtog blev transporteret ud til foerste van(d)vidsoplevelse. "The Devil's Throat" - eller paa fynsk "Djaevlens Hals" er i bund og grund et hul lige ned i den flod der flyder mellem de to lande. Et sindssygt syn og desvaerre - som saa mange andre ting i denne park - fuldstaending umuligt at tage et retfaerdigt billede af. Det var virkelig vildt at staa der paa kanten og se Moder Natur folde sig ud.

Vi troede dog ikke, at det kunne blive vildere.

Det her stykke natur foldede sig i den grad ud, naar man kunne skue ud over det paa afstand - oppefra. Vi fulgte flere stier rundt i omraadet, hvor der samlet set var cirka 3 km rendyrket vandfald. Det er et af verdens allerstoerste naturfaenomener og i kategori med baade Niagara Falls og Victoria Falls i Sy'afrika.

Det var helt vildt, og til vores respektive familier derhjemme kan vi sige, at der sandsynligvis er blevet taget en million billeder, som I kan glaede jer til at se engang til sommer :)

Udover at opleve vandfaldene paa afstand maa man sige, at vi ogsaa fik dem paa taet hold. Vi var nemlig paa et lille boat-eventyr, hvor man ganske enkelt bare blive sejlet rundt mellem - og under vandfaldene. En fuldstaendig hjernedoed foelelse at sidde i en speed-baaaae' under et vandfald, der bare taever dig med kaskader af vand!

Vi glae'er os!

Tingets fortaerer et stk regnbue - der var rigeligt af dem, men velbekom dig hr.

To stk vaa'e hunde, der maaske fik lidt mere vand end forventet.

Status pt er at vi sidder i Buenos Aires, og er paa vej ud for at fortaere et sent stykke okse fra det argentinske hoejland, forhaabentlig me' en go' roe' fa'vin til. Status WC er at Tinge nu grundet misbrug af imodium har faaet haard mave.

Alt i alt holder vi dog gejsten oppe, og glaeder os meget til de foelgende dage i Buenos Aires - forhaabentlig med en lille gang fo'bold til.

Haaber i fortsat holder jer muntre derhjemme!

Abrazos

Matías, Juanes y Simón