Profile
Blog
Photos
Videos
Farvel Boracay:
Boracay, øen som tiltrækker tusinder af turister hvert år pga den fantastiske strand og krystalklare vand, tiltrak ligeledes os og vi har fået valuta for pengene. Dette lille ø-paradis indbyder til afslapning på stranden og aftenen ture langs de mange butikker der ligger helt ud til stranden kun adskilt af hyggelige restauranter og små snedige steder hvor man kan få en lille én. Og det er stort set hvad vi har lavet her.
Vi har dog overkommet at køre en tur op til den vestlige del af øen (husk den er altså kun 7.km lang). Deroppe finder man Puka Shell Beach, som før turismen for alvor tog fat, var denne strand en stor del af de indfødtes indtægtskilde ved at grave efter snegle og skaldyr. Udsigten og vandet var fantastisk, og enkelte boder solgte konkylier og muslinger fra gammel tid. Man kan kun drømme om hvordan det måttet have været at svømme rundt blandt disse kæmpekonkylier og skaldyr.
Vi har boet et super godt og centralt sted, stranden er delt i Station 1-2-3. Og midt på den såkaldte Station 2 fandt vi et dejligt sted, hvilket vil sige ikke for dyrt ej heller helt billigt, men med 100% udsigt og 25m til vandkanten. Og så gør det heller ikke noget at Starbucks Coffee ligger 2 huse herfra, så vi kan få en ordentlig kop kaffe. Rigtig mange vestlige turister besøger denne ø på deres rejse igennem filippinerne, men i de senere år er det blevet et rigtig trækplaster for kamera glade turister fra japan. Så nu det er lykkedes familien Danmark at blive gengivet i diverse sushi fotoalbum, når man helt uforskyldt kommer vadende ind i deres kameralinser.
Vejret har været mere end hæderligt, og vi har haft nogle dage hvor vi har fået en lille smag på den solrige del af filippinerne, hvilket er blevet nydt til fulde. Ikke mindst af drengene som næsten har levet i vandet. I det krystal klare vand hvor zebrastribede fisk svømmer slalom mellem benene, har Silas har lært at svømme efter megen øvelse (hundesvømning) men han kan holde sig ovenvande og for fremadgående. Af andre strandaktiviteter, dog ikke snorkling for vi glemte alt grejet på den famøse tur hertil, har drengene prøvet Waveboard, bananboat og Emil blevet rimelig præcis med en freespee.
Drengene har været søde til at se efter hinanden en times tid om morgenen, så vi har kunnet motionener lidt med en frisk løbetur op og ned af stranden. Ferie eller ej skal formen holdes så vidt muligt. Igår løb Marainne en tur langs stranden i solnedgangen, og pludselig befandt hun sig midt i et bryllup hvor parret blev viet på stranden med 100 gæster omkring sig. Efter sigende meget smukt..
I morgen rejser vi så videre sydpå til den anden del af øen Panay. Vi regner med at tage bussen fra Caticlan til Iloilo City en ca. 6 timers tur. Iloilo City indeholder flere minder om 2 verdenskrig og revolutionen og et museum som illustrerer byens gamle kulturelle arv. Der skulle ligeledes ligge en spændende ø Guimaras, kun kort sejlads fra byen, hvor der stadig dyrkes mango til juice og marmelade og flere kalkstensgrotter. Og selvfølgelig koralrev og fine strande :)
Og inden længe skal vi så tilbage til Manila og påbegynde anden del af vores rejse. Denne tur fra Iloilo til Manila foregår med indenrigsfly :)
Kærlig hilsen fra os 4
- comments