Profile
Blog
Photos
Videos
For nogle siden var vi på en heldags tur til byen Calapan på Mindoro. Turen frem og tilbage var helt klart højdepunktet, for noget af tiden foregik i fuld fart oppe på taget af en Jeepney mens vi drønede op og ned af bjerget for at komme frem. Jeepney denne lokale bus stammer tilbage fra krigen, hvor amerikanerne ikke gad slæbe deres skrammel med hjem, så de lokale savede bilerne over og forlængede den i midten. De moderne udgaver af bussen er idag filippinernes nationalmærke, flot udsmykket og i alle farver. Et nemt lokalt og billigt transportmiddel. Byen Calapan er der ikke meget og skrive om, og det marked vi skulle besøge var i et center og ikke som håbet et udendørs inferno af telte, boder, fristelser og andet spændende. men vi fik taget et par gode stemningsbilleder fra byen som ligger i billedealbum.
Vores næste del af turen begynder her: For hvad betyder en åben rejseplan, hvis der ikke er plads til ændringer også selv om det er i 11 time. Udganspunktet for dagen var at sejle og køre til sablayan de næste dage, men grundet vejret var sejlads med de mindre både en rimelig ustabil transport, og ikke sikkert vi kunne lægge til i havn. Så en hurtig beslutning betød vi istedet hoppede ind i en minivan og kørte næsten 5 timer ned til Roxas havneport på østkysten af Mindoro. Herfra kunne vi sejle med "færge" 6 timer til Caticlan på øen Panay og videre til bouunty øen Boracay som ligger 25 min sejlads videre derfra.
Hvad kan vi så berette om denne køretur igennem 400+km af filippinsk ø-rige. På intet tidspunkt kørte vi igennem én by som gav os lyst til at stoppe op og nyde stedet. Naturen var steder flot med rismarker og palmebeklædte bjerge, men "hold kæft" hvor var det fattigt. Byerne vi kørte igennem bestod mest af blikskure og gammelt lort. Ikke en butik eller spisested gav blod på tanden.
Vi ankom til Roxas havneport, desværre 20min for sent til færgen. Selvom vores gode chauffør gjorde et godt forsøg på at nå det, jeg garanterer vi blev ikke overhalet én gang på hele turen. Herfra havde vi så to muligheder, et var at vente til næste færge kl.22 eller sove der til imorgen tidlig og så sejle. Et blik rundt på havnefronten og billetterne til kl.22 færgen var købt, sølle er ordet....simpelhen. Så nu var det bare at vente 5 timer på at komme ombord.
Mine umiddelbare indtryk er at filippinerne er et fantastisk land at opleve, men synes det er svært at rejse rundt i på egen hånd. Når man kommer ud og væk fra skønheden og paradiset de trygge rammer et Resort eller en lille ferieø kan tilbyde, er jeg sgú overrasket over hvor langt bag ud de egentlig er. Jeg tror ikke engang det er Thailand for 20 år siden. Men det skal ikke overskygge den alm. venlighed, ej heller hjælpsomhed vi møder på turen. Så ingen sur stråler herfra, blot forundring over min egen uvidenhed om landets infrastruktur og sociale standart. Men lige nu er jeg mest skuffet over jeg ingen mod eller lyst har til at rejse rundt på egen hånd, for inden vi kom hertil var selve oplevelserne og transporten mellem de forskellige destinationer det jeg havde set frem til som en stor del af rejsen. Så lige nu stemmer jeg for at vi fremover så vidt muligt flyver inderigs hernede... Så send venligst flere penge :)
Mon ikke alderen for rygsæksrejsende med børn er løbet fra os. Drengene tager det super, og lader sig ikke mærke, men der er jo lige pludselig andres sikkerhed og behov at tage hensyn til. Så nu glæder vi os alle til igen at komme ud til en lille Bounty ø med ordnede forhold.
Vel ankommet til Boracay efter næsten et døgs rejse med bil, færge, motobanca og tricycel har vi endelig fundet et sted på Boracay for de næste dage. Nu skal vi have en rigtig god nats søvn så vi er klar til at nyde hinanden igen. Vejret er ikke prangende, overskyet og mild brise men stadig varmt, så ønsker til de næste dage er sol sol og sol. Denne ø er kendt for at have en af Asiens bedste og smukkeste strande kaldet White Beach ialt 7 km strand at benytte, med over 200 hoteller og bungalows at vælge imellem fordelt i 3 katagorier. Vi har booket et super room fra imorgen med udsigt over havet og indtil da har vi fundet et ok værelse hvor vi kan sove. Første indtryk af øen tyder på vi nok skal få styret vores lyst til Pling-Pling solbriller, special price for you Rolex ure og strand accesories som man lige tror man mangler. Vi glæder os til at berette mere fra denne ø, men nu er det altså godnat fra os.
Kram fra Silas, Emil, Marianne og Søren
- comments