Profile
Blog
Photos
Videos
Yangshuo
Kl 10 næsten sharp blev vi hentet for at komme på en sejltur på Li floden med bambusflåde. Vi havde håbet på at kunne få sovet ordentligt, da vi var så heldige at have dormet for os selv. Desværre løb Christina ind i en omgang mavekneb, så hendes nattesøvn var noget urolig, og ikke helt så god som håbet. Og med en smule feber oveni, var humøret ikke helt i top. Afsted kom vi med dagens første bus, hvor vi helt tilfældigt stødte ind i et par gutter fra England, som vi havde boet på hostel med i Tokyo. Verden er lille. Vi kørte en times tid til en lille havn. Her blev vi delt i grupper af 4, som så delte en bambus flåde. Vi delte flåde med et par, der var bosat i Canada, men som kom fra henholdsvis Chile og Columbia. Det var en flot tur ned ad floden. Vi passerede et væld af bjerge, som alle sammen syntes at ligne "hello kitty", eller det hævdede kineserne i hvert fald. Der må være smæk på i de kinesiske børnehaver, for fantasi er bestemt ikke en mangelvare i Kina. Der var absurd mange af de små bambus flåder. En turistmagnet af største kaliber, men skide hyggeligt. Vi gjorde et stop på den 1.5 time lange sejltur. Her kunne man sjovt nok købe mere af deres turistificerede souvenirbras. Vi har erfaret, at det er de kinesiske turister, der køber langt størstedelen af souvenirgøglet. At de gider, men hellere dem end os. De er meget ivrige sælgere, så det engelsk vi bruger mest er hello og no, det er dog ikke altid, de forstår det. Vi sluttede af på breden i Xingping, hvor der kunne tages billeder af bjergene afbilledet på 20 yuan sedlen. Det var en meget flot udsigt. Her blev vi kørt i overfyldte golfvogne til en ventende bus, der ville køre os til Yangshuo. Yangshuo betegnes som en af Kinas smukkeste egne, og her er også meget smukt. Overalt står der små bjergknolde også midt inde i selve byen. Kl 15 ankom vi til Yangshuo, hvor turen sluttede. Vi gik små 10 minutters tid, inden vi fandt det hostel, vi havde valgt på forhånd, Yangshuo Senior Leader Youth Hostel. Vi blev indlogeret på 8-mands dorm og gik herefter lidt ud på opdagelse. Vi havde læst, at det var backpackernes favoritby, hvilket må skyldes de mange muligheder for at hike, klatre, sejle, cykle og shoppe-altsammen selvfølgelig til overpris. Vi blev forundret over at se, at der var så mange turister-også mange almindelige turister. Vi havde håbet på en mere autentisk by, men hovedgaden ligner mest af alt en orientalsk turistsidegade i Malaga. Da Christina ikke var på toppen, og Emil nogenlunde let kunne overtales til ikke at skulle ret meget, stod den på lidt aftensmad og afslapning på hostellet. Hver aften vises der en film på storskærm. Så den blev der slappet af til inden køjen kaldte.
Solen stod op som planmæssigt næste morgen. Da vi ingen planlagte programpunkter havde, stressede vi ikke med at komme afsted. Vi lejede et par lyserøde mormorcykler, og besluttede os for bare at cykle afsted. Der ligger mange drypstenshuler i området, vi blev dog en smule forarget over prisen for indgangen, og da vi havde set en i Guilin, valgte vi at lade være. Vi har senere fået at vide, at vi ikke er gået glip af noget, "have you seen one, you have seen them all". På vejen vi kørte på, lå der turistattraktioner på rad og række, så efter et stykke vej kørte vi ned ad en mindre vej. Vi kom igennem et par hyggelige små landsbyer, som var virkelig autentiske. Folk i markerne der gjorde alting med håndkraft, høns i gaderne og ris der lå til tørring på gader og stræder. Det som vi er taget ud for at se. Vejen førte tilbage til den samme store vej, så videre af den vi drog. Vi har nok kørt de første 30 km den dag på vores fine lyserøde cykler. Det eneste vi betalte for at se den dag, var det store Banyan Tree. Et 1400 år gammelt træ. En sort af Figen-træerne der sender luftrødder ned til jorden, som så med årene udvikler sig til hele stammer, som så virker som støttepiller for træet. Det gør, at det kan blive kæmpe bredt. Vi så også den åbenbart meget kendte Moon Hill. En klippe med et måneformet hul i. Vi ved godt, vi lyder lidt svære at imponere, men nogle skal afbalancere kinesernes falden i svime over klippeformationer. Flot var det dog. Da vi syntes, vi havde cyklet og set nok, vendte vi snuden hjemad. Emil fik sig en gang fried noodles inden vi tog hjem til hostellet. Christina var træt og tog sig en lur, alt imens Emil læste og tog sig en øl oppe i baren på tagterrassen. Efter et velfortjent hvil gik vi ud for at få lidt aftensmad-for første gang på turen fik vi Mac Donalds-det havde Christinas mave lyst til. Det var noget dyrere end lokal mad, men det smagte nu godt og var tiltrængt. Vi kunne lige nå hjem og vende på hostellet, inden vi blev samlet op af en minibus for at komme til det store kendte show: Impression. Showet har taget 5 år at instruere og har over 600 artister. Det er lavet af instruktøren af åbningsshowet ved de olympiske lege i Beijing. Det er det største af sin art. Vi havde købt VIP-billetter til 2. forestilling-kl. 21.20. Det var et ret fedt show med en flod og de oplyste bagvedliggende bjerge som scene. Det var ret imponerende. Der syntes dog til tider at mangle en rød tråd-et gennemgående tema. Efter showet var det hjem i putten.
Næste morgen havde vi ingen planer, så vi sov lidt længere. Desværre vågnede vi op til en halvtrist gråvejrsdag med lidt regn. Vi stod op og gik ud for at finde noget morgenmad og se lidt mere af byen og ikke kun turistcentrum. Til Christinas glæde fandt vi dumplings, som vi fik til morgenmad. Herefter gik vi rundt i et lille lokalt marked. Her fandt Christina et par leggins, som på bedste vis blev pruttet ned i pris. Da det regnede, gik vi mod et indendørs shoppingcenter, vi havde set. På vej dertil så vi det første trafikuheld. En scooter gled på den våde vejbane. Føreren nåde at få taget fra, men passageren, en ældre mand, ramte asfalten temmelig hårdt med baghovedet. Det resulterede i, at han slog et stort hul i hovedet. Føreren ringede efter en ambulance, men det var også det eneste, der blev gjort. Den stakkels gamle mand fik lov at ligge. Det blev for meget for os, så Emil løb over med nogle lommeletter, som han kunne holde på hans blødende baghoved. Han forsøgte at rejse sig og bevæge sig, men med fagter og roligt engelsk, blev han heldigvis liggende. En kineser kom til med et regnslag, som blev holdt over ham, da det stadigvæk regnede. Ambulancen kom heldigvis hurtigt og gjorde deres gerning. Efter dette drama gik vi lidt rundt i byens turistede gader, inden det blev frokosttid. Vi fik fried noodles med kød, lidt for meget kød. Pludselig kiggede Christina forfærdet op fra sin tallerken, og det med god grund. Midt i hendes portion lå der en stegt kakerlak. Mega klamt! Så vi forlod stedet uden at spise mere og uden at betale. Vi gik hen til det sted, hvor Emil dagen forinden havde fået fried noodles-denne gang uden det hemmelige krydderi. Herefter tog vi hjem på hostellet og slappede lidt. Lidt senere gik vi igen ud for at tulle lidt rundt. Vi fandt en cafe, hvor vi hver fik os en crepe og kiggede igen herefter lidt mere på boder. Vi kom ind i et mindre og mere autentisk kvarter, hvor vi fandt en håndværksbiks, hvor de lavede kamme, smykker og hårpynt ud af ægte yak-horn. Emil fandt sig et fint endestykke, som han fik skåret og slebet til et fint vedhæng.
På hostellet fik vi anbefalet en restaurant, der serverede risretter på Yangshuo maner, i lerpotte (claypot). Det var glimrende spise på vores sidste aften i byen. Vi havde endnu ikke prøvet kinesisk ris-vin, så vi havde købt en lille flaske. På restauranten faldt vi i snak med en kineser, der kunne lidt engelsk. Vi havde set ham på hostellet. Vi spurgte ind til brugen af ris-vin, beijo, som det hedder på kinesisk. Inden vi så os om, sad vi og drak den på restauranten sammen med ham. Det er noget djævelskab som holder mindst 50%. Efter mad og beijo, gik vi på hostellet, hvor der vistes film. Under filmen blev vi enige om, at der skulle mere beijo til. Så efter filmen gik Emil og Yo, som han hed, afsted for at købe mere beijo. Det fåes som så meget andet i flere prisklasser, men vi holdte os til det billige. På hostellet gik vi ombord i flaskerne, det var nogle små 150ml flasker. Stemningen strøg i vejret, som flaskerne tømtes. Der stødte flere til, og vi sad til sidst rundt om to borde og snakkede og spillede kort. Christina blev krydsforhørt af en kineser om vidt og bredt, og lærte meget om Kinas kultur og folk. Altimens Emil blev fuldere og fuldere og lærte 4 kinesere at spille 31. Det var en god afslutning på Kina, og kl. var på den gode side af 2, inden vi krøb til køjs.
Vi havde købt busbilletter til Hanoi til dagen efter, og vi ville blive hentet kl 11. Kina har været en stor oplevelse, og der er mange steder, som vi kunne have haft besøgt, hvis tiden havde været til det...
- comments
mor-ama Sååå sjovt!!!! - ha ha ha ha!!!!!