Profile
Blog
Photos
Videos
Hanoi
Vi blev hentet næsten planmæssigt morgenen efter. Den første transport var kun på sølle 500m, som vi godt kunne have gået selv, men nu havde vi betalt for det. Turen til Hanoi gik som følgende: Yangshou-Guilin, Guilin-Nanning, en overnatning i Nanning på et glimrende hotel, standarder over hvad vi er vant til. Morgenen efter bus til Kinas grænse, i golfvogne gennem paskontrol og immigration, med en ny bus til Hanoi. Alt forløb efter planen og uden problemer. Der var en anden europæer med på samme tur, Chris(topher) fra Skotland. En buttet udgave af en af Weasly brødrene fra Harry Potter. Fin fyr. Vi spiste sammen i Nanning og fulgtes ad til Hanoi. I bussen fra den vietnamesiske grænse til Hanoi, mødte vi to andre rejsende. Endnu en Chris, denne gang fra Tyskland, og John fra the US. Det var meget rart at komme til et land, der benytter sig af almindelige bogstaver. Da vi nærmede os Hanoi, begyndte en fyr i bussen at snakke engelsk til os. Det viste sig, at han var rejseagent og havde lige hotellet for os. Vi besluttede os for at dele en taxa alle 5 til den gamle bydel, da hotellet lå her. De 2 Chris havde booket andre steder, så det var kun os og John, de fik solgt til. Vi, og det uden John, blev indlogeret på et stort værelse med tilhørende stor balkon, for den nette sum af 12 USD pr nat. Rundt regnet samme pris som for dorm i Kina, og så lige i hjertet af Hanois gamle kvarter.
Efter indlogering var kl ca 16. Det var stadigvæk lyst, så vi gik på opdagelse i nærområdet. Vi havde hørt, at trafikken i Hanoi var slem, men om muligt var den værre end ventet. Hvor der er plads til 2 scootere, kører der uden problemer 4, så det er med at holde tungen lige i munden, når man færdes her. Vi fik set nogle af de små, proppede men hyggelige gader og Hoan Kiem søen. Vi fandt et lille madsted i en af de mange små gader. Emil fik sig en kyllinge-nuddelsuppe og Christina fik sig en portion nudler med kylling og ristede løg-en lidt sjov sammensætning, men det smagte godt. Herefter hjem på hotellet, hvor vi læste og slappede af. Vi vågnede til lyden af morgengymnastikmusik fra gaden og en solrig morgenstund. Det ses tydeligt på madudvalget, at Vietnam og Frankrig har en historie sammen, da der overalt ligger små cafeer og kan fås barquette, croissanter og andre franske specialiteter. Morgensulten blev stillet af en smurt fransk barquette. Første stop var Ngoc Son templet ude i Hoan Kiem søen. Det var et fint lille tempel med en udstoppet kæmpe skildpadde og bonsaitræer. En myte lyder, at hvis Hanoi kommer i problemer, vil en kæmpe skildpadde komme op af søen med et magisk sværd, som ligger skjult på bunden. Efter templet drog vi på langfart. En af tingene vi havde set på hjemmefra var et kvarter, hvor der blev solgt køkkenknive-det skulle tjekkes ud. Endvidere skulle der ligge en nuddelbiks lige i nærheden der, i følge turen går til Vietnam, skulle servere Hanois bedste kyllinge nuddelsuppe. For enden af gaden med knivene lå der et tempel, Temple of Litterature, og når vi nu var der, skulle vi også lige ind der. Da vi nærmede os den centrale plads, hørte vi hujen, råb og klappen. Over muren omkring pladsen, kunne vi se mængder af blå huer stige til vejrs. Det viste sig, at vi var dumpet ind lige midt i en translokation. Det vrimlede med drenge og piger i fint tøj, langt de fleste bar blåt silketøj, og alle så glade og lettede ud. Vi fandt ikke ud af, om det var high-school eller universitetsstuderende, men de så noget unge ud.
Efter dette indslag stod den på nuddelsuppe. Den var rigtig god, men uden noget at sammenligne med, kunne vi ikke be- eller afkræfte bogens påstand. Vi vendte næsen i retningen af vores hotel, men gjorde et hyggeligt stop på en solrig bænk ved breden af søen, og nød et par kolde Bia Hanoi. Øl smager også fantastisk i sol og varme. Altimens vi sad og hyggede, fik vi bekræftet myten, vi lærte om formiddagen. Op af søen stak pludselig hovedet af en kæmpe skildpadde. Den havde dog intet sværd med, så vi åndede lettet op, alt var i orden, den skulle bare lige tjekke. På vej til hotellet mødte vi John. Han sagde, at han og to hollændere ville mødes ved 21-tiden og gå ud og få et par drinks. Hvis vi ville, kunne vi bare slå os til dem.
Det var blevet aftensmadstid, men inden vi fandt os noget føde, bestilte vi billetter til et vanddukketeater til dagen efter. Vi besluttede os for et sted at spise, ikke det bedste mad vi har fået, men ganske velsmagende og krav stiller man ikke for mange af, når prisen er 13kr. Da maden havde fundet sin plads, gik vi mod et såkaldt aftenmarked. Som navnet antyder, åbner det først om aftenen. Det var lidt syret at se de samme gader, som om eftermiddagen havde været fyldt med biler, scootere og cyklister, være omdannet til et kæmpe marked med boder, der solgte alt fra tøj og tasker til iPod gadgets. En larm uden lige. Da vi var mætte af markedsmætte, var det næsten tid til at mødes med de andre. Kl 21 præcis gik vi fra hotellet. I Vietnam findes der noget, der hedder Bia Hoi. Det er et koncept, hvor man nærmest sidder på gaden ved små plastikborde på endnu mindre plastikskamler. Her sidder man og drikker øl, der koster 1.5 kr glasset, på de dyrere steder. Vi fandt sådan et sted, og nød den svalende aftentemperatur og kolde øl, mens vi snakkede rejse. De andre ville videre, men vi valgte at tage på værelset. Med så få dage hvert sted, ville tømmermænd komme ubelejligt.
Endnu en morgen hvor vækkeuret ikke var nødvendigt, da vietnameserne virkelig synes godt om deres morgenmusik. Vi havde to vigtige opgaver fra morgenstunden. 1 morgenmad og 2 hvordan den videre tur i Vietnam skulle forløbe. Morgenmaden bestod af en vietnamesisk døner kebab. Glimrende spise, og kan snildt anbefales, hvis man skulle befinde sig på disse kanter. Herefter et smut på en cafe, hvor Emil fik sig en rigtig god kop stærk kaffe og Christina fik sig vel nok turens bedste varme kakao. På vores hotel, fandtes der et travel agency. Det havde en venlig ansat, som vi snakkede en del med. Resultatet af denne snak, blev en 2 dags tur til Ha Long Bay samt busbilletter fra Hanoi over Hue og Hoi An til Saigon/Ho Chi Minh City. Med den videre færd planlagt, kunne vi i ro og mag begive os mod Hanois botaniske have. På gåturen derud stoppede vi for at spise frokost, som nok engang blev kyllinge nuddelsuppe. Denne suppe måtte efter vores mening være byens bedste. Vietnameserne har til forskel for kineserne fundet ud af, at kyllingeben er møgirriterende i maden. Den Botaniske Have var der ikke meget spræl i, det mest interessante værende et blad på en sø, der lignede en skildpadde, samt et bur med påfugle og avekatter. Christina havde læst, at der i nærheden skulle ligge vraget af en B-52 bombeflyver fra Vietnamkrigen. Vi anede dog ikke hvor. Det var ren og skær held, at vi vadede direkte derhen. Det viste sig at være en sø, hvor vragstumper fra flyet var faldet ned, efter det var blevet skudt ned i 1972. Det var nu ikke meget fly, man kunne se, de må have gjort det ordenligt de vietnamesere. Vi begyndte gåturen tilbage, undervejs købte vi lidt forsyninger til de næste dages bådtur. Vi tillod os en fransk specialitet som sælges af gadesælgere overalt, perfittroules (er ikke sikker på stavemåden). Fine søde kuglerunde sager. Vi satte os ved en Bia Hoi i nærheden af hotellet og slappede vores trætte ben. Tiden var snart til aftensmad og derefter dukkeshow.
På den selvsamme Bia Hoi, serverede de også mad. Vi fik Ga Gung Pao og Bo Gung Pao, kylling og oksekød Gung Pao. Det smagte dejligt, og med øl til kun 1.3kr pr glas, var alt i orden. Det blev dog også til en lille gang små forårsruller, de laves også om efteråret.
Det vietnamesiske dukkeshow viste sig noget mere prangende end det japanske. Det startede med lidt vietnamesisk musik, hvorefter dukkerne kom på banen. De var smadder skægge. Der blev fremført flere skægge scener med mange forskellige dukker. Vi forstår ikke helt, hvordan de har kunnet gøre dukkerne så bevægelige, uden at der er gået kluddermudder i pinde og snore. Thumbs up fra os af.
Opsummering af Hanoi. Trafikkaos døgnet rundt, dyre og upruttebare priser på fornødenheder, men samtidig enormt hyggelig med sin helt egen charme, energi og kultur...
- comments
mor-ama :-)