Profile
Blog
Photos
Videos
Siem Reap
Efter en meget hård og rædselsfuld bustur ad de Cambodianske veje, som bestemt ikke er særligt gode, ankom vi til Siem Reap ca kl 06.30. Her blev der sørget for tuk-tuk (mod betaling af 1 dollar pr. mand) til det guesthouse, man ønskede. Vi valgte Happy guesthouse fra vores hjemmebragte liste, og efter en kort tuk-tuk tur ankom vi. Vi blev indlogeret på et ganske fint værelse med aircondition og varmt bad. Det sidste varme bad vi havde fået var i Ho Chi Minh, så det var virkelig luksus. Vi driblede dog rimeligt hurtigt afsted på opdagelse. I løbet af dagen fik vi set 2 templer i selve Siem Reap (Wat Bo og Wat Preah Prohm Roth) samt et marked. Vores maver føltes ikke helt i orden, så frokosten stod på den velkendte ret, spaghetti-på-din-næse. Det gjorde godt, men ikke godt nok. Vi følte os temmelig energiforladte, og bevægede os ikke særligt meget resten af den dag. Vi fortsatte i det velkendte køkken til aften, og fik en bøf med pebersovs. Det første reelle stykke bøf vi har fået på rejsen. Stadigvæk gik det dog ned ad bakke på tilpashedsbarometeret, og helt skidt blev det i løbet af natten. Emil lå med feber og Christina med mavesmerter. Der var ingen tvivl om, at der skulle medicin til. Heldigvis var det hverken svært eller dyrt at skaffe. Apotekeren smilede til os og spurgte, om det var svært at få antibiotika hjemme, som om al vores forklaring ikke havde været nødvendig. Han var vældig flink og gav os piller til en dag, og så kunne vi komme igen og få flere, hvis de virkede. Derudover fik vi antidehydration powder, med orangesmag. Det hele virkede, og vi fik det bedre i løbet af dagen. Det kostede desværre igen en dag på værelset, her havde vi dog heldigvis tv og aircon. Det var bestemt ikke planlagt at skulle spilde endnu en dag på at have det skidt.
Morgenen efter havde vi det begge bedre, og var friske nok til at aflægge Angkor Wat et besøg. Vi lejede cykler ved guesthouset, og drog afsted. Der var et godt stykke vej til AW, og det var ikke jordens bedste cykler. Vi kom dog frem og fik købt en 3 dages billet. Lige før vi nåede til AW, var der pludselig bevægelse langs vejen. Det vrimlede med vilde abekatte, der kartede rundt og håbede på, at der ville falde en banan af fra turisternes side. Vi nåede AW og blev ganske imponeret. AW var ligeså storslået, som vi havde forestillet os. Det var fedt at gå rundt og kigge på de gamle vægrelieffer og nyde de smukke stenhugninger, der fandtes overalt. Vi brugte hele dagen i AW området. I løbet af dagen begyndte det at gå op for os, hvor stort tempelområdet i virkeligheden er, for det er ikke kun AW. Vi overvejede, om vi skulle cykle til et lille tempel kaldet Bantey Srei, for det kunne vi da godt lige nå, inden det blev mørkt, troede vi. Det viste sig dog, at dette tempel lå sølle 30km fra AW!!! Da vi fandt ud af dette, gik det op for os, hvor storslået et område der er tale om. Vi blev ved AW og så solnedgangen, inden vi cyklede hjemad. Godt bombede var vi, da vi nåede hjem, og blev enige om, at vi ikke gad gå for langt efter aftensmad. Den stod på pizza, da vi var blevet lidt mistænkelige omkring Cambodiansk mad. Derefter slappede vi til en film, inden vi gik til køjs.
Den tredje hele dag, den anden aktive, foregik igen på jernhest. Vi ville cykle den lille rute, 17km, som ledte os igennem Angkor Thom området, den gamle kongeby. Denne by husede 1000000 mennesker på samme tid, hvor London var en lille flække på kun 50000 indbyggere. Vildt! I Angkor Thom ligger mange forskellige templer og andre seværdigheder. Vi så følgende: Bayon, det mest indviklede af alle templerne, med enormt mange små smalle korridorer. Det ser rodet og uinteressant ud på afstand, men er enormt imponerende, når man går rundt i det.
Baphuon, verdens største og tungeste 3d puzzlespil med 300000 stenbrikker. Det blev metodisk pillet fra hinanden og hver brik mærket med nummer i placering. Desværre var der nogle, der kom til at smide planerne væk, hvilket efterlod arkæologerne uden facit til de mange brikker.
Vi så elefantterrassen-en 350 meter lang terrasse, som i sin tid blev brugt til offentlig skueplads, når der var noget, der kunne skues.
Efter en bid frokost var vi på vej til vores cykler, da Christina mærkede noget på sit ben. Det var en tyk og lodden sort edderkop med grøntligt skær på størrelse med en 2 krone, som hun hurtigt børstede af med et lille hvin. Denne lille edderbørge fik dog en lokal op af stolen, og mens vi kiggede på den, trådte hun hurtigt på kræet. Vi forstod på hendes fakter og lidt gebrokne engelsk, at den var ret så giftig, og bestemt ikke til at spøge med. Pyha, heldigvis første gang vi møder den slags kryb.
Vi cyklede ud af Angkor Thom og imod Ta Prohm. Dette tempel er specielt, da det er det eneste af templerne, der fuldstændigt er overtaget af junglen. Store træer voksede overalt i og på templet, med rødder slyngende sig til murene. Det er også i dette tempel noget af filmen Tomb Raider er optaget. Der var mange fede træer at se her. Vi stod i en døråbning og så på et af disse træer, da vi pludseligt hørte på klingende københavnsk; "de er bare overalt de f***ing kinesere!!". Ud trådte 3 langskæggede danskere, som åbenbart havde fået nok af de grupper af kinesere, som vi først blev opmærksomme på, efter de havde sagt det. De havde tydeligvis ikke rejst i Kina, for vi ænsede nærmest ikke de mange kinesere, som rigtig nok var overalt.
Det var blevet sen eftermiddag, og vi havde kun et stop tilbage på vores rute, Pre Rup. Det skulle være et af de bedste templer at se solnedgangen. Vi var i god tid, så vi gik os en runde om templet, der var bygget i en helt anden stil end de andre templer, vi havde set. Til Pre Rup var der brugt mursten, det var lidt sjovt at se. Vi fandt os nogle gode pladser i god tid, inden solen gik ned. Vi havde en dejlig udsigt over vidtstrakte rismarker, og i det fjerne kunne man øjne Angkor Wat. Som solen nærmede sig horisonten, kom der flere og flere til. Det var et rigtig godt sted og en dejlig dag til en solnedgang. Da showet var forbi, skyndte vi os til cyklerne. De gør det ikke meget i gadebelysning eller cykellygter, så vi håbede på at kunne nå ind mod byen, små 11 km, inden det blev helt mørkt. Det gik lige, og vi kom hjem i god behold. Vi cyklede til Pub Street i Siem Reap og spiste god khmer aftensmad, inden vi gik en tur på nightmarked. Da vi langt om længe afleverede vores cykler, havde vi cyklet over 30 km på rustne damecykler.
Den sidste dag i Siem Reap skulle også bruges på templer. Vi ville se Bantey Srei, da det skulle være det mest detaljerede mht. Udskæringer og stenhugninger. Vi hyrede en tuktuk, som kørte os de 30km derud. Turen derud var også en god oplevelse, da vi kom igennem flere små landsbyer. Flere steder var der shops, hvor de lokale solgte deres ting.
Selve templet var ikke særligt stort, men udskæringerne og stenhugningerne var virkelig flotte.
Efter tempelbesøg stod den på frokost, inden dagens sidste tempel skulle besøges. Vi blev kørt til Preah Khan, det tredje største tempelbyggeri i hele området. Det var også rigtig rigtig flot, men vi var ved at være godt tempelmætte, så vi var lidt hurtige her, og da det også begyndte at regne, gad vi ikke rigtig mere.
Vi lod os køre til Pub Street, hvor vi satte os og fik en cocktail inden den stod på lidt shopping. Christina skulle på buksekjolejagt, og langt om længe fandt hun nogle, der virkede, så hun var glad.
Vi havde bestilt billetter til et Apsara dancing show om aftenen, hvor der også var buffet. Showet bestod af lidt lokal musik, med efterfølgende traditionelle danse, som de har set ud i templerne for mange år siden. Det var ganske fint, og maden kunne vi heller ikke klage over. Det er lidt blevet et must for os at se et traditionelt show i hvert land.
Vi havde busbilletter til Bangkok den efterfølgende morgen, med afgang kl 8. Så efter showet fortrak vi til værelset, hvor vi pakkede og gjorde klar til afrejse. Det begyndte imidlertid at regne meget kraftigt, så vi var glade for ikke at være fanget udendørs.
Afgangen mod Bangkok blev lidt forsinket, men vi kom dog afsted mod vores korte ophold i Thailand.
Hvis man kunne bestille en suppe kogt på Cambodia, ville man få en skålfuld meget uklar rødbrun suppe, med en højst mærkværdig fattig smag. Under denne fattige og til tider modløse smag, ville der alligevel gemme sig noget mystisk, betagende og anderledes, som ville gøre, at man, hvis lejligheden bød sig, uden tvivl ville bestille den igen...
- comments
mor-ama Hold da op!!! - spændende suppe!! - omend den bød på lidt fysiske udfordringer :-)