Profile
Blog
Photos
Videos
Koh Rong
Vi ankom til den lille ø kl 15.30. Vi vidste dog imidlertid ikke, i hvilket bungalow område vi skulle bo, da vort guesthouse havde udeladt denne lille detalje. En ansat ringede til guesthouset for os og fandt ud af, at vi skulle bo i Treehouse bungalow, THB. Da der var et godt stykke vej at gå, fik Emil sejlet sin taske til receptionen af en lille båd. Vi kom frem og blev indlogeret i vor egen lille hyggelige bungalow kun ca 30 meter fra det turkise vand. Derefter gik vi ud for at finde os noget at spise. Vi fandt et lille hyggeligt lokalt sted, Nam Nam, og fik noget i skrutten. Christina fik fried noodles og Emil fik en very good fishcurry, som senere skulle blive mistænkt for en forbrydelse. Begge retter smagte fremragende, og med udsigt ud over, den i aftensolen blågrønne Thailandske Golf, var det svært at ønske sig mere. Da vi stadig var lidt chokerede ovenpå den foregående dags begivenheder, trak vi os tilbage til THBs ganske hyggelige restaurant og slappede. Lige før afgang fra fastlandet, var vi stødt ind i Jonas og Jens fra Silkeborg. De havde også afsat 4 dage til ølejr. De dukkede op og joinede os. Der sad vi de næste par timer og snakkede om rejser, løst og fast og andre vigtige emner. De havde rejst 4 fire måneder fra Indonesien gennem Thailand, Malaysia og Singapore, og havde kun få dage tilbage af deres rejse, som lød til at have været rigtig god. De havde ikke booket nogen bungalow, og der var ingen ledige før 2 dage efter. De havde smidt deres oppakning på et nærliggende stykke strand og ville overnatte to nætter der. Vi var muligvis lidt gammelskeptiske på de 2 20 årige knægte, men vi fik senere at vide, at det ikke havde været noget problem, og at de var vågnet til en flot solopgang.
Vi fortrak til vores bungalow og lod os lulle i søvn af det aldrig trætte cikadeorkester.
Næste morgen vågnede vi til en bungalow, hvor morgensolens stråler piblede ind af sprækkerne mellem siv og tømmer. Ingen grund til at lægge og dase, så op med os, på med badetøjet og "slynglen", og over til det lille stykke privatstrand THB ejede. Her fik vi serveret morgenmad ved strandkanten, og tilbragte tiden indtil frokost, hvor solen alligevel havde rykket sig. Vi spiste frokost på seaview restaurant, lyder dyrt men var det ikke, og hyggede i den flimrende skygge fra en af de mange palmer. Vi nåede dog også at slange os på en badebro, hvor en knap så turistvenlig yakokse, med fører, kom og spolerede hyggen ved at pølle i vandet, altså oksen. En rigtig "yirk-okse". Vi rykkede til et stykke strand tæt på indgangen til THB, hvor vi kunne få de sidste varme stråler. Tja så gik den dag såmænd også. THB var berømte for deres wooden oven pizzas, så det skulle prøves til aften. Og de var gode. Den dag var det os, der joinede Jens og Jonas, dog ikke så længe, da vi havde fået en hængekøje på vores veranda, og den skulle da ikke hænge til spilde. Med et par medbragte drinks slog vi os ned på verandaen, og nød den dejlige lune aften. Man blev træt af alt den sol, så nok engang var vi i nogenlunde tid i seng, før lyset slukkedes, bogstaveligt talt. Lyset tændtes omkring solnedgang, ca kl 18, og slukkedes igen kl 22-2230. Vi slukkede selv lyset, inden vi gik til ro.
Endnu en morgen med lysstråler som den glade dagsbebuder. Dog havde natten ikke været helt uproblematisk, da den før omtalte mistænkte fish curry, havde forstyrret Emils nattesøvn. Så en ikke helt så flyvende start på dagen, på positiv siden føltes skulderen dog allerede stærk nok til at få slynglen lidt af. I bagklogskabens svejseklare skær skulle vi nok ikke have besøgt Nam Nam igen, men det gjorde vi til morgenmad. Grunden til at vi vendte tilbage var selvfølgelig, at vi ingen mistanke havde endnu, men vigtigst af alt, på menukortet havde de pandekage med nutella, rigtig nutella. Christinas øjne, det lille chokoøre, lyste op af forventning, da ordren var sendt afsted. Et styk pandekage med nutella og en english breakfast. Fordelingen giver sig selv.
Efter morgenmaden var vel konsumeret, begav vi os afsted på et lille ø eventyr. Fra THBs strand kunne vi se en anden strand et lille stykke væk. Vi begav os igennem junglen. Vilde planter stod om os til alle sider, og gjorde nærmest luften grøn, i det sparsomme lys løvtaget lod igennem. Vi forcerede den ene slugt efter den anden (små huller i stien), og kravlede igennem en smal næsten ufremkommelig passage, da et træ var væltet over stien. Langt om længe lysnede det forude, og vi kunne igen høre havets blide hvisken. Vi kom ud på en strand. Det var en rigtig dejlig strand, men eventyrslysten var heldigvis vakt i os. Vi gik langs havet i en rum tid (10 min), og kom til et turkisblåt strømfald (det smukkeste indløb fra havet nogensinde). På den anden side af indløbet kunne vi se vores strand. Vi havde heldigvis ikke glemt at få vores badetøj på, så med vores håndklæder over hovedet, vadede vi over. Vi lagde vores håndklæder på det stjernehvide sand, og gik i vandet. Aldrig har vi set så lækkert og klart vand. Det var fuldstændig vildt. Et glas godt dansk postevand ville virke beskidt og grumset i sammenligning. Så godt!!! Og når temperaturen så følger trop med omkring 25 grader, fik man bare lyst til at bygge sig sin egen lille bungalow. Det var der dog nogle, der havde gjort, og ud af det blå kom fruen i huset med en frisk åbnet kokusnød og et sugerør. Ganske gratis og af ren og skær venlighed. Det var en mageløs strandtur, men noget rumlede i mavserne...
Henad eftermiddagstid begav vi os hjemad, vi havde ikke rigtig nogen appetit, men et par sandwich blev det til, før vi nød den sidste sol. På det tidspunkt var Christina begyndt at føle sig lidt skidtmads, og Emil havde haft sit forvarsel. Vi blev enige om at holde os fra det lokale mad, så aftensmaden lød på et par burgere. Mens vi spiste fik vi besøg af Twix og Milky. Det døbte vi de to gekkoer, som den aften flyttede ind hos os, for at holde øje med os under hele det næste rædselsfulde forløb.
Vi var ikke længere i tvivl om, at vi var løbet ind i en omgang Cambodianermave. Christina havde feber og langt den værste nat, og for at opsumere blev strømmen taget kl 2230. Så alt lys derefter blev leveret af vores små MagLites. Skal vi ikke nøjes med at sige, at der blev brugt et helt batteri den nat!!
Om morgenen var det langt fra ovre. Nu meldte Emils mave sig også for alvor på banen. Derudover følte vi os som trampet over af Amin Jensen på et mega pizzatrip. Vi var ikke i stand til noget som helst. Hele dagen måtte vi blive i bungalowen, fanget i en træhytte på en fabelagtig ø.
Fanget var vi, kun afbrudt af et par ture til restauranten for at få vores vandflaske fyldt op. Her fik vi den klamme info, at de små lokale restauranter vasker op i det samme vand, og jeg citerer THBs manager "...they pour there s*** into.". Yummmi... Dette forklarerede vores maveproblemer. Dagen gik med at følge Twix og Milkys færden i vores bungalow. Sikken en dag, Emil skulle også lige ramme feberloftet på 39,1 inden aftenen faldt på.
Natten der fulgte var ikke helt så slem, bortset fra at Emil i søvne fik lagt sig på sin ømme skulder, hvilket resulterede i, at han vågnede til gement mange smerter.
Med 48 timers rent øv i baghovedet fik vi pakket vores ting om morgenen. Vi var heldigvis begge i klart bedring, stadigvæk langt fra topform, men i stand til at få lidt morgenmad (ikke fra Nam Nam), og vandre den lille kilomet til havnen, hvor båden ville sejle fra kl 10. Vi nåede en sidste dukkert i det dejligste vand. Lidt skidt, vi er blevet meget vandkræsne nu, og bliver ikke lette at imponere fremover.
Tilbage på fastlandet kunne vi nå en eftermiddag på vort stamsted i Sihanouk Ville, inden der om aftenen ventede os en natbus til Siem Reap....
- comments