Den 4. december tog vi bussen fra Byron Bay til Noosa. Undervejs holdte vores chauffør ind til siden og viste os en fantastisk udsigt over de såkaldte Glass House Mountains, hvorom de indfødte har en fin legende, der i al sin enkelthed går ud på at en familie blev forrådt af deres ældste søn og da han bad om forladelse kunne de ikke tilgive ham og deres sorg endte med at gøre dem alle forstenede og deres tårer blev til alle floderne. 
Vi satte os ind i bussen igen, og to timer senere var vi i Noosa. Vi ankom til vores hostel sidst på dagen og til vores held var der gratis bbq den aften - vi åd, vi drak (nogen lidt for meget), vi gik i seng. Dagen efter gik vi rundt i byen som var fint pyntet op til jul, hvorefter vi gik ned til stranden og selvom vejret var gråt, så var det klare vand fantastisk rart at soppe rundt i. Vi gik tilbage da det begyndte at regne og om aftenen begyndte Ida desværre at blive ret snottet og forkølet. Ikke engang den australske sommer kan holde den årlige forkølelse væk. 
Dagen efter tilbragte vi i Noosa nationalpark, hvor vi først gik langs kysten hen til en klippeformation, "Hell's Gate", og derefter fortsatte gennem skoven, hvor man efter sigende skulle kunne se koalaer. Desværre var vi ikke så heldige. Men vi fik da vandret 10 km igennem utrolig smuk natur, og hørt et par latterfugle til. Et par vabler senere tænkte vi over at klipklappere nok ikke var det bedste fodtøj til dette. 
9:30 dagen efter sad vi igen i en bus, denne gang på vej til Agnes Water. Vores hostel her var en del anderledes end hvad vi før havde prøvet - og det er med henblik på alt. Det lå ca 4 km fra byen så man skulle tage en "shuttle bus" for at komme ind til byen. Det var omgivet af skov og hver eneste nat kunne man både høre tusindvis af frøers kvækken og insekters summen, så det næsten var umuligt at falde i søvn. Derudover havde de en "nonlock policy", hvilket betyder som navnet indikere, ingen låse på dørene, hvilket gjorde Brian meget paranoid. Den første hele dag i Agnes Water brugte vi på stranden hvor solen stod højt og ikke en sky var at se. Her mødte vi to canadiske fyre, Jeff og Kyle, på vores alder, som vi havde stødt på en fuld aften i Noosa. Dem legede vi med i ca. 5 timer i de høje bølger indtil de tog videre. Vi tog hjem og fandt hurtigt ud af at de mange lag solcreme tydeligvis ikke havde været nok. Meget forbrændte og indsmurt i aftersun forsøgte vi at få noget søvn. De tre dage i Agnes Water gik hurtigt og forløb meget ens (med utrolig meget snot og aftersun), da der ikke var det store at lave i den lille by.
Den 11. december tog vi til det afsides Kroombit cattlestation, udelukkende for at overnatte. Vi vidste ikke helt hvad det var, men da vi ankom kl 11 blev vi taget imod af en rigtig cowboy til hest. Nogle af de andre rejsende tog på en tre timers ridetur, og gederodeo. Desværre syntes vi at det var for dyrt, Brian var for allergisk og Ida var for syg til at vi tog med. Istedet blev vi hjemme på vores værelse og gudskelov for det, da en tordenstorm uden lige ramte den store kvægfarm en halv time efter de var smuttet. Efter uvejret var det blevet aften og da aftensmaden var spist, hyggede vi omkring bålet med de andre, for der efter at lære at smælde en pisk, og ride på en mekanisk tyr (som Ida meget stolt sad på i 9 sekunder).
Tidligt næste morgen kørte vi 11 timer før vi ramte Airlie Beach hvor vi har spenderet de sidste fem dage. Aftenen hvor vi ankom, havde de flinke chauffører fra OzExperience booket et bord på "Down Under Bar", hvor vi sammen med nogle andre passagerer deltog i en quiz, som vi til alle på holdets store forundring vandt. Det blev til en lang og hyggelig aften med drinks on the house og nogle søde mennesker fra UK. De sidste tre dage har vi pjattet rundt i den dertil indrettet lagune, fordi at strandene her er fyldt med dræbergopler. I morgen skal vi ud på ed smukke Withsundays øer, og vi glæder os meget.

Varme julekram fra os to