Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en nat på Keiraleagh i Wollongong tog vi kl to om eftermiddagen tilbage til Sydney, denne gang med bus hele vejen, for derefter at tage bussen til Canberra, hvor vi ankom kl 21:30. Efter en hel dag i bus gik vi hurtigt på hovedet i seng. Kl tolv næste dag sad Joy i receptionen og ventede på os. Hun er aupair i Canberra og har været der i et godt stykke tid nu, så vi så frem til at hun skulle vise os rundt. Vi tog bussen til Belconnen, for derefter at tage en bus til federation square, hvor hun gav os fribilletter til en fuglepark. Da vi kom var vi de eneste, så vi tullede uforstyrret rundt og fodrede de flotte, mangefarvede papegøjer, som satte sig både på arme, skulder og hoved, så længe det betød de kunne få en bid mad. Efter fuglene havde spist alle vores æbler, tog vi tilbage til Belconnen og fandt endelig et par klipklappere til Ida i et stort inkøbscenter. Det var efterhånden sidst på eftermiddagen og Joy satte os på en bus hjem. Alt i alt var det en super hyggelig dag, og det var rigtig rart at se Joy igen og høre om hendes liv i Australien.
Dagen efter stod vi op og hoppede på en bus tilbage til Sydney. Her snakkede vi med Oz experience omkring at komme til Spot x. Derefter gik vi over på Wake up hostel og købte en enkel nat. Så gik vi ned i hostel baren, Side bar og fik en øl med vores surferinstruktør Jordan, og en til med Nikolajs tidligere roommate Gene (vi skulle hilse). Så gik vi i seng og i går var vi oppe kl 5 for at nå en bus til Spot x - en kort lille tur på næsten 10 timer.
Spot x er anderledes end nogle af de andre steder vi har været, da den lille landsby på stranden udelukkende agerer surfcamp. Vejret var fantastisk da vi nåede frem, og en imødekommende tysker viste os rundt og til vores værelse, som mest af alt var en container - dog forsynet med aircondition og en, desværre, yderst nødvendig insektdræberspray. Stort set lige efter aftensmaden gik vi i seng efter en tømmermændsplaget lang dag i bus. Dagen efter, den 1. december, smuttede vi i havet med et surfboard under armen og "plaskede" rundt i et par timer. Derefter hoppede vi på bussen igen og smuttede til Byron Bay - en forfriskende kort tur på kun 3,5 time.
Enhver der tager til Australien uden at besøge Byron Bay snyder sig selv. Denne idyliske lille by stræber efter at være præcis det. To gange har indbyggerne jaget McDonalds væk fra hovedgaden og de små veje vrimler med hjemmeejede butikker og caféer, og når man går ned ad byens fortov er atmosfæren helt fantastisk. Takket være vores OzExperiencebuspas har vi kunnet lege VIP på baren, Cheeky monkeys, lige overfor vores hostel, hvor der var reseveret bord til alle der rejser med OzExperience, og vores buschauffør gladeligt hentede gratis øl til os.
Lørdag d. 3 december gik vi igennem byens gader og windowshoppede alle de forskellige små butikker. Vi gik hele vejen ned til stranden og spenderede lidt tid i det varme sand. Om aftenen spiste vi bbq sammen med de andre fra hostellet, 10 $ All-you-Can-eat - så vi kunne sgu ikke dy os. Efter en meget fyldsgørende middag sluttede vi dagen af med et smut i biografen før vi gik hjem i seng - en lang dag ventede os.
"Bibibibibibibibib!!!" ringede alarmen 4:15 søndag morgen, heldigvis sov vores værelseskammerat tungt og vi fik listet os, forholdsvis, ubemærket ud. De mørke gader lå tomme foran os, og den tidligere ellers så menneskefyldte strand var stille som vinden der slikkede vores ansigter mens den reflekterede stjernernes fjerne lys. Vi vandrede fortsat rundt på de lygtepælsbelyste veje mens Ida krammede vores medbragte tæppe, mission var klar - vi skulle se solopgangen fra Cape Byron. Efter en halv times gang nærmede vi os hastigt capen og Det centrale Byron lå et stykke bag os, det var begyndt at blive lidt lysere da vi kom til et interesant skilt - rainforest walk & lighthouse 1,4 km. Vi gik derind fordi vi havde hørt at udsigten fra fyrtårnet på Australiens østligste spidst skulle være intet mindre end fabelagtig. Asfalten forsvandt under vores fødder mens vi trådte ud på den smalle sti dækket af blade, vi var lidt nærvøse omkring den da vi havde hørt at en vi havde mødt var blevet bidt af en bullant i den her regnskov. Så vi var taknemmelige for at det var begyndt at blive lysere mens vi vandrede opmærksomt rundt i skoven, pludselig var der noget der puslede i kratet til venstre før os. En wallaby sprang hurtigt væk fra os før vi overhovedet havde fået øje på den, men vi skimtede dens store bagben og hale mens dem forsvandt ind i skoven. Vi nåede op til fyrtårnet og til vores forundring var vi absolut ikke de eneste der havde fået denne ide, området omkring tårnet vrimlede med morgenfriske folk der ligesom os så frem til en smuk morgen. Klokken var efterhånden blevet 5:30 og vi fandt en dugvåd bænk som vi spredte tæppet ud mens vi spejdede mod øst. 5:40 og godt puttede ind til hinanden kom den frem i horisonten, skyerne skiftede til gylden-orange farver mens de skarpe solstråler varmede vores ansigter. Udsigten var storslået, fra fyrtårnet kunne man se hvordan det før nærmest kedelige grå vand igen fik den lyseblå farve tilbage mens det kastede sig mod det lyse sand. Regnskoven bag os blev lyst op og fra de lysegrønne trætoppe kunne man se de farvestrålende fugle skrappe rundt. Det hvide fyrtårn i sig selv var et betagende syn, men mens solen steg var der ingen tvivl om hvor opmærksomheden lå.
Resten af dagen spenderede vi på stranden før vi trætte og glade gik tidligt i seng.
Store julehilsner til jer fra varme og fantastiske Byron
- comments
Eigil List Fantastisk, og når I angiver hvor i har været, kan man på Google Earth næsten følge i jeres fodspor og se nogle af de oplevelser i har.
Gitte Svane Kære Ida og Brian. Det er bare så spændende at læse blog fra jer. Jeg er da så imponeret over i kan få skrevet bare det om solop gang i cape byron. God dec mrd juleskrap , i er ved at vinde 50 kr hver. ha ha love mor