Profile
Blog
Photos
Videos
Vi nåede vist til søndag ;) Min mors fødselsdag.. Dagen startede stille og roligt med fælles morgenmad, da vi ikke rigtig havde de store planer.. Det blev der i midlertid hurtigt lavet om på da vi besluttede os for at bungy jumpe :D Vi var en 10 stykker.. Vi blev hentet lidt over middag og kørt derud i bus.. Behøver jeg at sige at der IKKE blev snakket ret meget på vej derud i bussen.. Hehe... Alle var temmelig nervøse.. Men vi kom derud og blev taget imod af en guide som viste os rundt... Og lige rådede os til at få tisset af ;) Bagefter skulle vi ud og vejes og tjekkes ind.. Vi stod lige og så et par enkelte der sprang inden vi selv begav os op på broen.. Her blev Rikke og Nathalie kaldt frem først, så jeg stod og slappede lidt af, for så skulle jeg da ikke springe først.. Men næ nej, pludselig vinker en af guiderne til mig at jeg kan komme hen til hende og blive spændt fast... f***!!!! Der blev jeg godt nok nervøs.. Og selvfølgelig er de super hurtige til at fastgøre mig sele.... Jeg sidder bare og kigger LAAAAAANGT ned mens hele kroppen ryster.. HVAD FANDEN ER DET JEG HAR GANG I..... Rikke bliver kaldt ud først og jeg tænker bare det her det går ikke.. Men hun springer og det blir min tur.. Aldrig i mit liv har jeg været så bange.. Hver en celle i min krop skriger "LAD VÆRE... DET STRIDER IMOD ALT HVAD DU HAR LÆRT AT SPRINGE UD FRA EN BRO"... men alligevel er der noget der frister.. Og efter en mindre overtalelse fra guiden springer jeg... Den følelse kan jeg simpelthen ikke beskrive.. det er helt anderledes end med skydive.. jeg har hovedet først og suser ned mod vandet.. og det går stærkt... men før jeg ved af det river elastikken i mit ben og jeg suser opad igen.. efter en par svingture kommer der en lille båd ud og henter mig og jeg kommer derned at ligge mens de spænder mig fri.. Jeg ryster over hele kroppen og adrenalinen pumper.. Det er det vildeste nogensinde.. Jeg skriger til de andre at det er så fedt.. Bare at tænke på det nu giver mig et kæmpe sug i maven. Selv om jeg var så ufattelig bange, så er det det fedeste jeg nogensinde har gjort.. Har virkelig overskredet en grænse, på den fedeste måde :D
Da alle er færdige med at springe går vi ind og får udleveret vores billeder og videoer.. Og så går turen ellers hjem igen..Denne gang med noget højere støjniveau i bussen ;) Tilbage i byen skyper jeg lige til min mor, for skal da lige ønske hende tillykke med dagen, samt fortælle at jeg lige har bungy jumpet 43m :) Hun tog det MEGET pænt.. hehe.. Turen blev afsluttet med verden bedste burger, Ferg Burger.. En lille hygggelig burgerbar der ligger i Queenstown.. De er verdenskendt for deres fantastiske burgere og med rette grund.. NØØØØJ de er gode..
Mandag stod vi tidligt op.. Vi skulle nemlig på Horsetrekking.. En 3 timer lang tur på heste langs en flod.. Et par stykker var temmelig bange men alle gennemførte.. Mig og to andre som også har redet før fik lov til at ride med en af guiderne og galoppere ud over markerne.. Det var sgu ret fedt og nu kan jeg huske hvor meget jeg elskede at ride.. Og i det omgivelser vi befinder os i, der bliver det hele bare så meget mere fantastisk.. Ellers blev der bare slappet af, spillet Trivial Pursuit og hygget i fællesrummet om aftenen :)
Tirsdag... Ja der tog vi sgu endnu et adrenalin kick.. Nemlig Canyon Swing.. Minder på nogle måder om bungy jump, bortset fra at man her er spændt fast om livet og med benene i en sele lige som når man skydiver.. Mig og Line havde besluttet at vi ville springe sammen, så vi blev tøjret fast til hinanden og ellers koblet fast til elastikken. Endnu engang var det angstens sved der piplede frem ;) Men hjalp meget at man denne gang havde en man skulle springe sammen med.. Og det hop vi skulle lave var et såkalt Cutaway, hvor man blir hængt op (som i en gynge) og hænger der og dingler indtil instruktøren trækker og man falder.. Med 155km/t... Er ret specielt at man ikke ved hvornår det sker, men bare kan sidde og vente.. Og hold da op hvor blev der skreget da vi endelig faldt ;) Når man så er kommet ned så gynger man frem og tilbage.. En gyngetur på over 200m.. Men det føles som en leg efter det frie fald.. Alt i Alt endnu en fantastisk oplevelse.. MEn hvor bungy var det største kick nogensinde fordi man var så bange, så var det her mere sjov og ballade.. Endnu engang blev kickét afsluttet med en Fergburger :D
Aftenen blev noget helt specielt for mig.. Vi skulle allesammen samles nede i vores bygning, Q og se film.. Og lige inden filmen begynder ville jeg lige tjekke min mail og FANDME SÅ OM JEG IKKE VAR KOMMET IND PÅ HUMANBIOLOGI :D Skreg så højt så alle fo´r op og troede der var noget galt :D Hehe.. Resten af aftenen svævede jeg rundt på en lyserød sky.. Nøj det var fedt..
Onsdag tog mig og tre tøser (Nathalie, Line E. og Anette) i hot pools med champagne og chokolade og fejrede at jeg var kommet ind på drømmeuddannelsen.. Vi sad i et lille aflukke med et stort trækar der fungerede som spa.. Taget og facaden kunne vi køre op så vi kunne kigge ud over bjergede mens vi sad og dampede :) Var virkelig luksus og lige hvad kroppen trængte til efter sådan en heftig uge..
Torsdag var batterierne ladet op igen og dagen stod på vinsmagning.. Vi blev hentet af den tossede guide Shane og kørt ud til en stor Vingård hvor vi blev budt på en masse forskellige vine.. Mmmmm... Det var rigtig lækkert. Bagefter fik vi en lækker brunch og lidt mere vin, hvorefter vi kørte videre til endnu en vingård.. Turen blev afsluttet i en lille hyggelig cowboy-by hvor vi spiste is og nogle købte new zealandsk guld med hjem.. (vi fandt jo ikke noget da vi selv gravede efter det;) )... Om aftenen var der et par af de søde tøser som havde lavet aftensmad til hele holdet.. Mega godt initiativ.. Så vi sad alle og spiste samme og bagefter røg alkoholen på bordet og vi hyggede.. Mig og Line var dog en smule trætte, så da de en del tog i byen gik vi ned på mit værelse og snakkede og forsøgte at se en film.. Blev dog til mere snak end film og bum... Så sov vi ;)
Fredag, sidste dag i Queenstown.... Ja der må jeg indrømme at jeg var ved at være mættet af adventure.. Og det samme gjorde sig gældende for visa kortet.. Det blev nemlig spærret.. UPS... 20.000 på 4 uger er spærregrænsen.. Heldigvis var det ikke kun mig men stort set alle på holdet der oplevede det samme.. Men ser man tilbage på de fantastiske oplevelser vi har haft, så har det været det hele værd.. Men tror nu det er godt nok at vi bevæger os mod Hawaii nu og ikke skal være i Queenstown længere.. For her bruger man for mange penge på alle de aktiviteter ;) Men kunne da alligevel ikke være en hel dag i byen uden LIGE at bruge lidt.. Så besluttede mig for at det måtte være passende at slutte ugen af med en god omgang massage.. En times alm. massage og så 30 min thai fod massage.. Bum det var lækkert.. Og jeg svævede derfra.. Tilbage mod Pinewood Lodge (hvor vi boede) for at pakke kuffert.. Lørdagen skulle så lige bruges på 10 timer i bus mod byen Kaikoura.. Vi er efterhånden så gode til at køre i bus. Tror sammenlagt jeg sov 8 timer af den bustur.. Vågnede lige hver gang vi skulle ind for at spise, tanke eller på toilet. OG ellers var det bare iPod i ørerne, skruet op for Johnny Cash.. OG ZZZzzzzzz så sover Anne.. Og ja det var egentlig hvad lørdagen gik med. Da vi kom frem igår aftes til Dusky Lodge, stod den på BBQ middag.. Var sgu lækkert ikke selv at skulle stå for mad efter en hel dag i bus.. Vi gik tidligt i seng, da nogle skulle tidligt op, men vores værelse var sgu så hyggeligt så vi lå og snakkede til kl. 1, hvilket så resulterede i at Rikke, der skulle på hvalsafari sov over sig og kun med nød og næppe nåede med ;)
Dagen idag, søndag, har stået på fuldstændig afslapning.. Sov til kl. 11, hvilket var skønt og tiltrængt.. Så gik vi en tur ned i byen og jeg fik købt mig en sød lille ring med en kiwi fugl indeni. Er dejligt at ha et lille minde med hjem fra en fantastisk tur. Er jo snart slut med NZ.. Det hele er gået så utrolig stærkt her.... Så mange fantastiske oplevelser.. Bliver lidt vemodigt at rejse herfra, men så kan vi se frem til endnu flere fantastiske oplevelser i Sydney og Hawaii.. Og for mit vedkommende også USA, hvor jeg rejser hen bagefter (sammen med to fra holdet, Louise og Vinh) :D Nå jeg vil smutte igen.. Håber I finder bloggen interessant.. I er jo mere end velkomne til at skrive små hilsner her.. Er jo også dejligt at modtage.. Så benyt jer endelig af kommentar boksen nederst :D SO LONG SUCKERS :P
Onsdag...
- comments
Lissi Thomsen Kære Anne. Hvor er jeg imponeret over alt det du tør og den måde du beskriver dine oplevelser på, herligt.