Puha alt for længe siden sidst.. Men dagene her går utrolig stærkt, så er nogle gange lidt svært at nå det hele..

Nå jeg kom vidst til at vi tog fra Nelson d. 25/4 med kurs mod Punakaiki. Efter en længere køretur på ca 5 timer ankom vi til Punakaiki Beach Hostel, som navnet antyder ligger lige ud til vandet. En lille bitte by der faktisk kun bestod af en enkelt lille pub og så de famøse "Pancake Rocks" (klipper der er formet som pandekager der ligger ovenpå hinanden og som ligger lige ud til vandet. Der er store indhak i dem hvor vandet løber ind og derefter presses op og skydes op i luften - blowholes.. Utrolig flot). Nå men dem var vi jo selvfølgelig oppe og se om eftermiddagen. Var dog ellers tæt på at jeg ikke var kommet med da jeg forrinden lige havde fået ødelagt min kuffert og var i TEMMELIG dårligt humør.. Men efter en lille snak med min søde rejsekammerat Nathalie havde dampen lagt sig lidt og jeg begav mig med på tur ;) Om aftenen spiste vi på den lille pub og gik ellers bare tidligt i seng, da der intet skete i byen og vi alle var godt kvæstede.

Tirsdag morgen stod vi tidligt op da vi skulle op og spise pandekager eftersom vi jo var i "pandekage-byen, Pancake Rocks" og derefter videre på en længere bustur mod Fox Glacier Village og Franz Josef Glacier. Vi nåede frem ved middagstid og alle fik lidt frokost inden turen gik ud mod Fox Glacier hvor vi skulle på en guidet tur. Vi iklædte os det varmeste tøj, regntøj og vandrestøvler med pigge og blev kørt ud til gletcheren. Her blev balancen sat på prøve da vi først skulle gå op ad klipper, dernæst gennem trapper hukket i isen for til sidst at stå oppe på selve gletcheren. Var en fantastisk oplevelse at stå der og vide at den bevæger sig op til 6m om dagen. På vej tilbage fra gletcher turen kørte vi et smut forbi Lake Matheson, en stor og smuk sø der ligger lige uden for byen. Vi nåede lige at komme tilbage til hostel, få et hurtigt bad og så videre på den lokale restaurant for at få en velfortjent aftensmad.. NZ´s dyreste pizza.. næsten 100kr, men til forsvaret skal så også lige siges at den smagte rigtig godt ;) Ellers stod aftenen bare på lidt hygge på væreslerne og tidligt i seng eftersom vi skulle afsted kl. 5 næste morgen ..... PUHHH

Onsdag d. 27/4 før fanden selv var stået op satte vi kursen mod Queenstown, NZ´s adventure by :D Og hold da op hvor vi alle glædede os. Var dejligt at vide at vi nu skulle være samme sted i 10 dage og ikke pakker kuffert hver eneste dag ;) Busturen var beregnet til ca 8 timer, men tog dog kun omkring 6.. En ting som er ret specielt hernede, folk har ingen fornemmelser af tid.. Du kan spørge buschaufføren og hvor længe det tager, men får sjældent et svar der gir mening ;) Nå men vi er efterhånden blevet ret gode til at sove i en bus, så så snart vi blir placeret finder alle deres sædvanlige plads og sover 10 min senere ;) Til morskab for chaufførerne der ofte gerne vil fortælle mens de kører.. Men vi er kendt som "THe sleepy Danes" ;) Nå men tilbage til Queenstown.. Vi ankom til middagstid, værelserne var endnu ikke klar, så vi sad på skift og passede bagagen mens andre så kunne købe ind. Da vi endelig fik værelserne blev tingene væltet ud af kufferterne og der lignede et bombet l...... ;) Om aftenen var vi nogle stykker der gik på en lille hyggelig restaurant, Winnies, og spiste og der blev hygget, spillet kort og Trivial Pursuit om aftenen i vores hus. Skal lige siges at vi her er delt op i tre huse, hus Q, R og P.. Der er her små værelser hvor vi bor 2-3 og så en stor fælles stue med køkken. Rigtig hyggeligt sted af være og dejligt med fællesarealerne hvor vi alle kan være sammen.

Torsdag.... Ja så startede de SJOVE aktiviteter ;) Vi var en flok på 8-10 stk der var vilde efter at få det første adrenalin kick.. Så vi besluttede os for at prøve Paragliding. Man får en faldskærm spændt på sammen med sin instruktør og så løber man ud over en klippeside.. Var en fantastisk oplevelse at hænge der og se ud over hele byen mens man stille dalede ned. Men stille blev det ikke ved med at være.. Min instruktør spørger mig "Are you ready for G-force?", altså til at mærke G-kraft og jeg siger da selvfølgelig JA.. Hvorefter han spinner os rundt... Det var så vildt.. Kunne mærke hvordan blodet løb fra kroppen og ned i benene der bare sitrede helt vildt.. Efter et par minutter landede vi så stille og roligt på en fodboldbane tæt på hvor vi bor.. Men hold da op hvor var det grænseoverskridende at løbe ud over bjerget.. :)

Fredag stod på en heldagstur med jetboat og BBQ. Vi blev hentet om tidligt på formiddagen af den tossede guide Shane, hvorefter vi kørte ud mod en guldgraverdal kaldet Skippers Canyon. På vej derud skulle vi køre gennem et bjergpas og ALDRIG i mit liv har jeg været så nervøs ved at køre i en bus. Flere steder var der kun 10-20cm ud til siden af vejen og her gik det altså bare 150m ned i en kløft.. Men vi kom da igennem og ned til en gammel guldgravermine hvor vi vaskede jord for at finde guld.. Det lykkedes dog ikke helt efter planen, men fandt da forstadierne ;) Hehe.. Så nej blev ikke millionær denne gang.. Derefter kørte vi længere ned i dalen mod floden hvor er jetboat stod klar til at sejle os på en lille tur. Vi blev udstyret med regntøj, redninsvest og var så klar til endnu et adrenalinkick. Der blev ikke sparet på benzinen og vi sejlede stærkt imod klipper og frygtede hver gang at smadre direkte ind i dem.. Puh nogle forskrækkelser.. Efter turen holdt vi en lille BBQ og trætte vendte vi hjem til vores hostel.. Endnu en god dag i Queenstown :)

Lørdag var ventet både med længsel og med frygt... Vi skulle Skydive fra 5km´s højde.. Altså på godt dansk springe ud fra et fly ;) Vi skulle afsted i hold og jeg skulle springe ved middagstid..Det var en flok MEGET nervøse piger der blev hentet og kørt ud på flyvepladsen.. Her blev vi mødt af de andre tøser som lige havde sprunget og det hjalp en del på nervøsiteten.. Da vi så blev kaldt ud skulle vi udstyres med en lækker kedeldragt, hjelm og handsker. Jeg fik så en lille tromle af en dame og tænkte bare "det er løgn, jeg skal simpelthen ikke springe ud fra et fly med dig på ryggen".. heldigvis viste det sig så at det var min fotograf og at min instruktør var en mand ;) Må indrømme at jeg følte mig lidt mere tryg ved ham. Vi blev hver især interviewet inden afgang og min instruktør var endnu ikke landet med det hold han lige havde sprunget med så jeg måtte stå og vente på ham mens de andre kravlede ind i flyet.. Det betød jo så at jeg kom sidst ind og sad ved lågen der blev trukket ned, hvilket så også gik op for mig, betød at jeg skulle springe først ;/ aghhhh... Og jeg var endnu ikke spændt fast til min instruktør, så hvis noget gik galt ville jeg sku bare falde 5km ned uden faldkærm.. Følte jeg.. Men selvfølgelig havde han styr på det. og 5 min før vi var klar til at springe begyndte han at spænde mig fast og jeg skal da love for at jeg blev spændt fast.. Og inden jeg så mig om var lågen kørt op og jeg kiggede ned og kunne se byen og bjergene, The Remarkables (den eneste bjergkæde foruden Rockys i US, som går fra nord til syd), 5km under mig... AGHHHHH... Min instruktør bevægede sig mod udgangen med mig hængende på maven som en forvokset og meget bange baby.. så bevægede han sig lidt frem og tilbage og så sprang vi.. f*** det var så vildt.. Det sug i maven kan slet ikke beskrives.. Ens kinder blævrer og det er lidt svært at trække vejret ind til man lige får hovedet i den rette stilling og slapper af.. Men følelsen af bare at falde er fantastisk.. Vi havde ca. 60 sek. frit fald, hvor vi lavede sjove fald, svingede rundt med fotografen og der blev taget billeder og optaget video.. Hvilket ikke er nogen køn oplevelse ;) Derefter blev faldskærmen udløst og vi svævede stille og roligt rundt.. Desværre var min sele omkring benene strammet en anelse for meget, så havde svært ved at løfte benene op da vi skulle lande.. Hvilket resulterede i at vi styrtede lidt og landede på siden, væltede og fik faldskærmen i hovedet :P hehe.. Men var sgu helt sjovt.. Min film ender derfor også med at fotografen filmer min landing, jeg vælter, og hun siger "Stylish" :P

Ja som I nok kan forestille jer, havde vi resten af den dag det vildeste kick siddende i kroppen og et smørret grin på læben.. Vi elsker Queenstown!!!!