Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en lille update... :D
Lørdag (d. 16.) var vi på vulkanøen White Island. Vi tog afsted kl 8 om morgenen og kørte halvanden time i bus fra Rotorua og ud til kysten. Sejlturen over til øen resulterede i masse søsyge og en af drengene, Danni, valgte at stå i bølgesprøjt og blæst for at kurére kvalmen. Det resulterede så i at Danni var fuldstændig gennemblødt da vi nåede White Island ;) Vi var dog nogle få seje OG SØSTÆRKE som syntes at det bare var en fedt sejltur. :D Vi blev alle udstyret med hjelm og gasmaske og derefter sejlet i en lille gummibåd fra den store båd og ind til fastlandet. En temmelig skræmmende oplevelse, da der var temmelig høje bølger og vi skulle kravle op på land fra en gammel udbrændt mole.
Selve turen rundt på øen tog små 2 timer og var en fantastisk oplevelse. . Der var åbne kratere hvor vandet kogte og boblede, gasser der trængte op fra undergrunden (og lugtede FÆLT af ÆG), kogende mudder og mange andre utrolige ting. Vi fik strenge instrukser om at gå på en lang lige linie, da det jo var en aktiv vulkan vi bevægede os rundt på.. På et tidspunkt spurgte vores leder, Katja, en af guiderne om hvor lang tid i forvejen de kan varsles om et udbrud... 60 sekunder var svaret!!!!!! s***...
Da vi atter kom ombord på båden duftede der af pomfritter og alle var super glade.. Pomfritterne viste sig så at være mærkelige sandwiches med asparges, hashbrowns og ja ÆGGEMAD.. Hvor ironisk er det lige at servere æg for en flok mennesker der lige har vandret rundt i 2 timer på en ø der STINKER af rådne æg!!!! :P Men ellers gik turen hjem langt bedre og ingen blev dårlige. Mig og Nadia stod ude foran iført alt vores regntøj og nød luften og bølgesprøjt :) Og ja så så vi vilde delfiner der svømmede foran og legede med båden.. SÅ fed en dag :)
Søndagen blev brugt på shopping med Louise i Rotorua.. Og sørme om der ikke blev købt lidt tøj og sko ;) Da kl. var 13.30 blev vi hentet på vores hostel og kørte til Hobitton. Stedet hvor hobitter bor i Ringenes Herre.. Det var super sjovt at se de små hytter, især fordi de ale er gjort klar til at de starte optagelserne til Hobitten. Desværre var de meget strikse med tilladelsen til at tage billeder, så vi måtte alle skrive under på ikke at offentliggøre de billeder vi tog undervejs. :( Men fedt det var det :D
Mandag var køredag. VI tog afsted fra hostel kl 8 og stoppede ved en lille park for at se endnu en vulkan og geysere. Der lugtede så grimt af rådne æg, var næsten ikke til at holde ud.. Og er ret sikker på at alle på holdet nu ikke har behov for at se/lugte til flere vulkaner ;) Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til National Park i det vilde snevejr.. Ja vejret er ret omskifteligt her på NZ. Søndag rendte jeg rundt i sommerkjole og shoppede og mandag var det snevejr.. Så vi pakkede os ind i flere lag tøj.... men frøs stadig!!! Det blev sgu en lang og kold nat..
Tirsdag, idag, har stået på hiking på Mount Doom. Den oprindelige rute som vi skulle følge måtte dog aflyses pga det kraftige snefald, så vi kom på en noget kortere rute. Men vejret har været fuldstændig fantastisk, så turen var så smuk. Bjergtoppene var hvide af sne, himlen turkisblå og temperaturen lå lige omkring frysepunktet. Elsker naturen her :D I morgen går turen til Wellington og så er der dømt SHOPPING :D
- comments