Profile
Blog
Photos
Videos
FRIUGE:Fredag d. 3. juni rejste Line, Mie og jeg til Big Island.. Efter en del startproblemer.... ;) Startede ud med at skulle være en billig campingtur….Første opgave var at få bestilt billetter.. Vi gik i gang med at booke og fik tjekket datoer og det hele.. Billetterne blev bestilt og så skal i jo selvfølgelig lige dobbelttjekke at reservationen ser rigtig ud. Det hele passer også strålende indtil vi ser hjemrejse datoen. Der er så sket en fejl undervejs og vores hjemrejse står til 19. Juli… altså langt over en måned senere.. Bum Bum vi fik pulsen op… Vi skyndte os at ringe til selskabet og heldigvis var det noget de ofte oplevede og det var en teknisk fejl. Så det hele blev ordnet og vi fik de rigtige datoer.. Vi havde jo så snakket om at vi gerne ville køre i et gammelt VW rugbrød og opleve øen på den måde på div. campingpladser. Så vi skrev VW rental Big Island i googles søgefelt og fandt et par stykker der lejede dem ud. Især et sted der var forholdsvis billigt kom frem og så reserverede vi ellers sådan en for 5 dage ☺ Og kæft hvor vi glædede os. Dagen inden afrejse tjekker vi lige op på vores reservation til camperen og pludselig opdager vi en KÆMPE brøler.. Er næsten pinligt at skrive det her…. Men er simpelthen lykkedes os at booke camperen til Maui, altså en helt anden ø.. Så vi står lige pludselig uden husly og med en camper på en ø vi ikke skal til… Nå vi skynder os at ringe til firmaet for at aflyse men de er selvfølgelig gået hjem og vi kan ikke træffe dem.. Vi skynder os at lede efter hotel og finder et ret lækkert et, King Kamehameha´s Beach Resort (luksushotel), på Kona kysten, lige ud til vandet. Det bliver straks booket og vi går igen lige ind og tjekker at reservationen ser rigtig ud.. Og FANDEME om der ikke også her er en fejl.. VI får TO reservations numre og ringer straks til hotellet.. Ja vi har booket dobbelt op. Heldigvis var dette heller ikke vores fejl og de sletter den anden booking.. PYHHH ikke mere spænding tak… Nå men tilbage til fredag morgen.. VI har haft så rigeligt med problemer og bestemmer os til at tage en taxa til lufthavnen.. Her på Oahu koster det det samme at køre i limosine som at køre i alm. Taxa. Så fredag morgen bliver vi hentet i limosine og kørt til lufthavnen. For første gang mens vi er her oplever vi thunderstorm.. Og det for FULDE hammer.. Hold da op nogle lyn og brag. Og mig der ellers elsker tordenvejr begynder at blive en anelse urolig for flyveturen i dette vejr.. Vi kommer dog af sted og det stilner af og en lille times tid efter afgang lander vi på Big Island. Her har vi besluttet af leje en billig bil, for selv om vi har opgraderet lidt siden vores campingtur er der jo ingen grund til at frådse med pengene ;) Vi kommer ud og spørger om priser ved et par forskellige selskaber og viser sig så at det faktisk er ret billigt at leje en Ford Mustang Convertible. Hehe.. Så den nupper vi da. Efter en kort introduktion til hvordan vi får kalechen ned, drøner vi ud af highway´en mod Kona kysten.. Kæft det var fedt.. Er det lækreste bil. Der blev fyret op for musikken og skrålet med. Vi nåede frem til hotellet efter et par timers kørsel og godt trætte fik vi tjekket ind og kom op på værelset.. Og sikke en skøn overraskelse det var. Hold da op det var lækkert.. Kæmpe senge, terrasse, badekar, tv med masser af kanaler og kold hvidvin.. Der følte vi godt nok vi var landet i paradis.. (hvilket også var tiltrængt efter alle de problemer ) ☺ Lørdagen stod på rundtur på den sydlige del af øen. Vi var i National Volcanic Park og så kæmpe kratere, størknet lave og store lava-tubes. Var så smukt og storstlået. Meget anderledes end de vulkaner vi har set i NZ. Og selvfølgelig nød vi bare at cruise rundt i vores lækre bil. Vi kørte forbi forskellige look-outs hvor vi stoppede og tog smukke billeder af omgivelserne. Flere steder med en fantastisk udsigt over vandet, hvor man ikke kunne skælne mellem hav og himmel. Kan slet ikke beskrives. ☺ Vi gik ud og spiste om aftenen sammen med en gruppe af de andre tøser der boede tæt på os. Derefter stod den på gennemført tøsehygge på hotellet. Vi havde købt endnu en lækker flaske vin, neglelak og der var Titanic i flimmeren.. Så der blev virkelig hygget ☺ Skal lige nævnes at vi hver morgen fik den lækreste morgenmads buffet på hotellet med alt hvad man kunne ønske sig af lækker frugt, pandekager og ja you name it ☺ Nå men søndag tog vi af sted til en lækker strand for at få lidt sol og bade. Hvad vi ikke lige havde tjekket var at vinden var rimelig heftig og der derfor var kæmpe bølger.. Og jeg mener ikke bare sådan nogle halvstore bølger.. Næ nej.. 2-3 meter var de sgu og vi skulle dælme ikke nyde noget af at bevæge os derud. Så vi kørte tilbage til hotellet da vi ikke kunne holde til at ligge i solen og stege mere og så blev der ellers bare badet igennem i poolen.. Da kl var 17 kørte vi ud mod havnen for at nat dykke med manta rays (kæmpe rokker på 4-6 meter). Vi sejlede af sted og fik udleveret snorkel udstyr og lysende strips i snorklen så dem på båden kunne se os. Vi kom i vandet og ventede spændt.. desværre var der ingen manta rays der lige havde lyst til at komme forbi. Var selvfølgelig rigtig ærgerligt, men var stadig en temmelig grænseoverskridende oplevelse at ligge der ude på havet i bælgravende mørke. Vi så en masse fisk og store moræner (kæmpe ål). Så var stadig glad for at jeg var taget med. Sejlturen tilbage var dog ikke så spændende, da halvdelen af folk ombord knækkede sig ud over rælingen fordi de var søsyge.. godt man har et sejlerhjerte ☺ Mandag skulle den nordlige del af øen udforskes. Vi kørte mod Waimea Valley. Det sidste stykke ned mod kysten kunne vi dog ikke køre, da der stod store skilte der advarede mod at man kun måtte køre ned hvis man havde 4-hjulstræk.. Så vi nøjedes med at tage billeder ud over og sikke en udsigt. Hawaii er smuk og voldsom. Vi kørte gennem bjerge og langs kysten tilbage til Kona. Vi skulle nemlig på endnu et nat dyk for at give de der manta rays endnu en chance.. sammen med os var en af de andre grupper af tøser fordi de heller ikke havde set nogle dagen før.. og heller ikke denne aften så vi nogle.. æv æv.. til gengæld fik vi dog den oplevelse af en af dem vi lå ude i vandet med brækkede sig ud over det hele.. mmmm lækkert… NOT!!!! Tirsdag morgen gik turen tilbage til Hilo hvorfra vi skulle flyve til øen Kauai. Først skulle vi dog lige mellemlande i Honolulu, for en flyvetur på 70min er lidt for lang for flyene her ;) endnu engang havde vi booket et sindssygt lækkert hotel. Og blev endda hentet i lufthavnen.. her stod den på fuldstændig afslapning de næste to dage. Og det var fantastisk. Der var det flotteste poolanlæg med jacuzzi og stor grotte hvor poolen skar ind igennem.. og NEJ var ikke Playboy Mansion ☺ Hotellet lå lige ned til stranden og når man sad i poolbaren så kiggede man på de kæmpe bølger der slog ind over kysten. Rigtig bounty land hotel… mmmmmm… Torsdag aften gik flyet (temmelig et par timer forsinket) tilbage til Honolulu efter en fantastisk friuge… Resten af uge på Beach Walk gik med strandture, en enkelt biotur for at se Pirates of the Caribbean 4.. Johnny Depp er jo fantastisk :D
- comments