Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage på Beach Walk og startet i skole igen. Puha lidt hårdt når man nu lige har vænnet sig til at love længe og kunne planlægge dagen selv. Men af sted det skal man jo J Vi har som sædvanlig interchange hver tirsdag, hvor vi snakker med en lokal og bagefter gennemgår det i klassen og der bliver lavet lidt forskellig grammatik.. Eftermiddagene går på stranden med masser af snorkling blandt de smukke koralrev, farvestrålende fisk og utallige surfere.. Er nogle gange svært at komme rundt uden at ramle ind i dem.. J Tirsdag var jeg i biografen med Cecilie og Mie for at se Super 8.. Havde egentlig ikke troet at det ville være en film for mig, men må til min skræk indrømme at jeg syntes den var super fed.. Gjorde bestemt heller ikke filmen ringere at de viste den i salen med det vildeste surrround sound. Damn det var vildt.. J Og ja sidst men IKKE mindst fik jeg da også for første gang gjort brug af 911 på Hawaii...
Blotter på stranden synes ikke, at det var nok blot at kigge på os 6 blege danskere. Næh nej... FY for fanden det var klamt... Men her kommer politiet til gengæld med det samme og sender gerne 2 politibiler til søde danske piger der har problemer i parken… Kæmpe plusser til de amerikanske politibetjente der J Ja kom ikke og sige at vi ikke oplever noget her på Hawaii…
Torsdag så vi Bowling for Columbine på uni og diskuterede filmen. Er en film af Michael More der omhandler våbenloven i USA.. Ved at han er meget manipulerende i sin fremstilling og får tingene til at se værre ud end de er, men hvis bare en tredjedel af det er sandt, så er jeg VÆLDIG glad for at jeg ikke er amerikaner.. For hold nu keje det er tosset… Hvem fanden uddeler jagtgeværer når man åbner en bankkonto.. Jo det gør visse banker i USA.. Og hos frisøren kan du købe patroner.. Jow jow.. er sgutte noget at sige til at det af og til går galt herovre.. De lære jo ikke at frygte våben. Er blot en del af hverdagen… Nåh nåh men nok om det.. Om aftenen var vi på Cheesecake Factory for at fejre Rikkes fødselsdag J
Fredagen blev som sædvanlig tilbragt i Fort de Russy parken, med grill, boldspil og liiiiiidt for mange øl både der og på bar med Cille og Julie;) Virkelig dårlig kombination når man skal i Polynesian Culture Center dagen efter og køre en time i bus med en halvtosset guide der elsker at fortælle om sit liv og sine børn.. Troede sgu da det var en joke da han spørger om vi har lyst til at sove eller høre ham fortælle om sit liv den næste times tid…!!!!! Efter den længste bustur (og jeg mener seriøst at 12 timer i bus i NZ var peanuts i forhold til dette) ankommer vi til centeret og ånder lettet op da jeg slipper ud af bussen.. hvorefter det viser sig at han da skal være vores guide derinde OGSÅ… JESUS… Men når alt kommer til alt må jeg gi ham den credit at han faktisk var skide go derinde.. VI kom til alle showene uden at skulle stå og vente. Polynesian Culture Center er en samling af alle de polynesiske øer, Tahiti, Samoa, Fiji, Hawaii, Aotearoa (NZ) og Tonga. Man besøger så hver lille landsby der repræsenterer hver ø, og ser danse og andre karakteristiske ting fra hver ø. Super fed oplevelse.. Efter dette var der kæmpe fællesmiddag hvor vi fik traditionel Hawaiiansk mad. Blandt andet gris stegt under jorden, dækket med palmeblade.. Var utrolig lækkert. Aftenen blev sluttet af med et kæmpe danse show hvor alle øer var repræsenteret. Man fik fortalt øerne historie gennem dans. Det kan varmt anbefales alle der besøger Oahu at komme her. Er virkelig en stor oplevelse… J Søndag blev der sovet længe og daset på stranden.. mmmmm J
Tilbage i skolen mandag stod den på Pearl Harbor filmen.. alle tre klasser blev installeret i filmsalen hos koreanske studier og så var vi klar.. desværre var dvdén ikke helt enig og efter talrige forsøg og hakker blev der hentet en ny film og vi kom i gang.. Og hold da op hvor havde jeg glemt hvor trist den film er.. og med 30 piger på holdet… ja der blev i hvert fald fældet temmelig et par tårer.. Men ses det skulle den altså.. vi er jo for pokker her hvor det hele skete.. torsdag gik ugens skoleudflugt nemlig til Pearl Harbor.. VI tog bussen derud tidligt om morgenen og var rundt og se de små museums bygninger der ligger. Kvart over ni var vi inden og se en film der kort klargjorde hvad der skete d. 7. December 1941 (selvfølgelig udfra et amerikansk synspunkt). De gør meget ud af national følelsen og "det onde japan" og nævner ikke rigtig noget om at de selv havde lukket for olien til japan og dermed pressede dem gevaldigt. Men ja anyway, efter filmen sejlede vi ud til USS. Arizona, et af de skibe der blev sunket under angrebet. Der er bygget et flydende dæk op over og man kan derved gå og se ned på resterne. I dag, 70 år efter siver der stadig olie ud fra skibet konstant. Dagen inden angrebet havde de fyldt tankene helt op. 2335 soldater og 68 civile omkom. Var meget rørende at gå rundt derude og opleve. At tænke på de rædsler de oplevede, de fleste af dem på min egen alder. Efter besøget her var vi ombord på ubåden USS. Bowfin. Den lå der ikke under angrebet men blev sat ind kort til efter for at kæmpe under krigen. Var sjovt at komme under dæk og se hvordan op mod 90 mand har levet i op til 70 dage under vandet. Både uhyggeligt og forbandet modigt. Efter en dag med masser af indtryk og oplevelser, besluttede mig og Line at den passende matte stå på lidt shopping. Så vi tog en tur I Outlet, på Chili´s og godt trætte vente vi hjem og røg lige på hovedet i seng J
Lørdag var der dømt poolparty på Beach Walk. Ejeren købte en masse pizzaer og efter lidt forsigtighed blev det hurtigt vildere.. Ogendte med at næsten alle blev smidt i poolen, med tøj og hele moletjavsen på.. Vi fik taget de fedeste billeder af os alle der hoppe I poolen samtidig.. Var skide hyggeligt og vi fortsætte hyggen i parken, dog afbrudt af politiet som syntes det var på tide at vi rykkede videre.. Er ulovligt at sidde og drikke åbenlyst her, så vi rykkede ned på stranden og blev her antastet af en lettere beruset og tosset dame.. Hun mente at vi da lignede en forsamling fra AA (anonyme alkoholikere) jow altså lige bortset fra vores øl.. bum bum.. tosse… hun var meget snaksalig og tog MEGET lang tid inden hun gik igen. Men var virkelig en skøn aften J Ja ellers stod den bare på strand og hygge.. Rigtig Hawaii style.. Bliver man jo aldrig træt af.. Eller gør man… :P
- comments