Profile
Blog
Photos
Videos
1. uge på Hawaii!
Vi rejste fra Sydney søndag d. 15. maj kl 19.40 og landede på Oahu (Hawaii) søndag kl 9.30.. Så vi fik lige dobbelt op på søndag pga. tidsforskellen ;) Vi blev mødt i lufthavnen med 30 graders varme, hulakranse og ægte Hawaii stemning… Så fedt. Vi mistede dog lige Vinh (en af drengene fra holdet hvis forældre er vietnamesere) eftersom lufthavnspersonalet troede at han var japaner og derfor sendte ham ud gennem udgangen for japanere.. Jow jow sådan en har de faktisk her fordi der er så mange.. ;) Så da han kom ud kunne han ikke helt forstå at der kun var japanere og ingen fra holdet… Han fandt os dog hurtigt ;)Vi kørte i bus til Beach Walk, lejlighederne der er vores hjem de næste 7 uger. Vi forventede ikke det helt store eftersom vi har prøvet en hel del, noget bedre end andet, i NZ. Men viste sig faktisk at være rigtig fedt. Pæn størrelse lejlighed med pool område og næsten vigtigst af alt… Sengene er ganske gode og det ligger kun et par minutter fra Waikiki Beach☺ Jeg skulle bo sammen med Nathalie de første 3 uger. Nogle af de andre lejligheder har allerede oplevet dyrelivet her på Hawaii. Der er nemlig kæmpe kakkelakker! Hvilket virkelig af klamt, en enkelt lejlighed har nærmest haft en invasion i deres køkken! Heldigvis har vi ikke mødt sådanne dyr indenfor endnu (og håber heller ikke det sker ;) ).Første aften stod på fælles spisning på California Pizza Kitchen, super god restaurant. Vi havde før vi kom forberedt os en smule, vi havde lavet en liste over alt, hvad folk skulle have at spise, som vi afleverede lige da vi kom. I løbet af en halv time havde alle 36 fået både mad og drikke, hvilket er super god service i forhold til hvad vi er vant til på New Zealand. Jeg fik dog så også en bonusgave eftersom jeg fandt et lækkert hår i min mad… FØJ… men de var rigtig søde og gav mig en ny ret ganske gratis ☺ Mandag gik turen til uni hvor i blev præsenteret for lærerne og vi gav en kort præsentation af os selv. Vi blev så delt ud i 3 grupper ud fra niveau og ambitioner. Min lærer blev Lara. Tirsdag morgen startede vi ud med Interchange, hvilket vi har en gang om ugen. Vi sidder to og to sammen og snakker med andre studerende fra universitetet. Dette er en fed måde at få brugt sproget på og samtidig lære noget om Hawaii. Eftermiddagene har vi brugt på at opbygge en lækker tan, dykke og bare daset på stranden. Der er uendelige muligheder for shopping i byen og der er mange der virkelig har shoppet igennem. Er faktisk helt stolt af mig selv, har virkelig formået at holde mit shopping-gen nede, har kun shoppet lidt i MAC og Victorias Secret ;)Hver fredag aften er der fyrværkeri fra Honolulu Harbor som vi ser fra Fort de Russy parken/stranden. Så griller vi først og sidder og hygger og nyder fyrkværkeriet. Lørdag tog vi i Waikele Premium Outlet, hvor de har alle mulige mærkevarer til billige penge. Var ikke i det store shoppe humør så købte bare gaver til min lille niece og så gik mig og Line på restauranten Chili´s og fik en super lækkert mexicansk middag ;) Søndag stod på fuldstændig afslapning på stranden.. Det var lækkert og tiltrængt :P2. uge på HawaiiJa er ikke så god til det med opdateringer her fra Hawaii.. Stilen er lidt mere "laid back" i forhold til NZ. Vi går i skole mandag til torsdag fra 8.30-12.30 og fredag er der udflugter. De fleste eftermiddage går turen til stranden med div. vand-aktiviteter :P Denne fredag gik turen til Honolulu Downtown og vi så Iolani Palace, missionærhus, King Kamehameha statue, kirken og Capitol Boulding. Vi skulle hver især præsentere de forskellige ting og give en kort tale. Turen blev afsluttet i Chinatown på restaurant sammen med Sif, Camilla N, Helene, Mie og Kristina. Vi fik dim sum.. UHMMM det var lækkert.. Helene og Camilla var dog IKKE helt enige :P Lørdag tog mig, Line, Mie og Cille til Hanauma Bay for at snorkle. Er et kæmpe koralrev inde i en stor bugt og der er så ubeskrivelig smukt. Vi tog The Bus derud, vi har fået et buskort så vi kan køre øen rundt lige så tosset vi vil, og det skal jo benyttes. Desuden har vi også fået et studiekort fra uni som giver os gratis indgang flere steder og Kama`aina (betyder at man er fastboende og derved får rabat) ☺ Mie havde fødselsdag og kan man ønske mere end at tilbringe sin fødselsdag under svajende palmer, blive vækket med morgensang, 30 grader varme og at kunne kaste sig i bølgerne og kigge på tusindevis af smukke fisk og skildpadder ;) Selvfølgelig skulle Mie da fejres lidt mere så om aftenen tog hele holdet på Chili's og spiste. Der var fra fødselsdags-udvalget købt 2 store cheesecakes (fra Cheesecake Factory, fuldstændig fabelagtig restaurant her i Waikiki) som vi fik til dessert. De blev båret ind mens vi alle sang fødselsdagssang og hele restauranten kiggede på de underlige mennesker der sang på et helt tosset sprog :P Søndag aften var vi alle sammen i Ward Cinema og se Hangover Part II.. Vi sad i den vildeste sal, med Dolby surround sound 7.1… Hold nu kæft det var heftigt ;) Og filmen var jo bare hylende morsom, så vi havde alle en super skøn aften ;) Uge 3: Mandag d. 30. var der planlagt individuel tur for hver af klasserne. Vores klasse var ikke super opfindsomme og det blev så til en tur rundt i Waikiki efterfulgt at traditionel Hawaiian Food. Vi var rundt og se de første hoteller i byen (Moana Hotel, Pink Palace mm..), The Duke Statue (surferen som står på Waikiki Beach) og skulle også have været på US. Army Museum som desværre er lukket om mandagen. Lara tog os derefter med ud til en lille lokal restaurant hvor vi fik Poi, LauLau, syltet kokos og andre spøjse ting.. Poi er ligesom vælling, de dypper så alt i det. Egentlig smager det ikke af så meget, lidt syrligt måske.. Bliver aldrig min store favorit. LauLau er kylling eller gris der er tilberedt i palmeblade. Smager faktisk ganske godt.. Og ja desserten med det syltede kokos var fantastisk :D Den blev der, fra Kristinas side, indtaget en HEL DEL af…. Onsdag var der endnu en omgang fødselsdag.. Denne gang faktisk hele to.. Michala og Nanna blev begge vækket af morgensang inden skole og om aftenen var vi alle på Hard Rock Café og spise. Der blev rigtig hygget og vi var nogle stykker der nød en kold øl, til frustration for dem der endnu ikke er fyldt 21 :P Michala skulle da selvfølgelig også have en da hun jo netop fyldte 21. Nu er der kun 3 skoledage om ugen og torsdag dømt udflugt. Denne gik til Waimea Valley som ligger på nordsiden af øen. Vi stoppede ved et naturreservat og fik lidt undervisning i huladans, lærte at lave traditionelle smykker (skønheden af disse kan diskuteres ;) ). Bagefter gik vi rundt og så hvor de indfødte levede førhen og hvordan de ernærede sig. Var utrolig smukt, men også meget meget varmt ;) Så mig og Julie K besluttede at det da matte være tid til en is. Her har de den mest fantastiske kombination. Vanilleis og Cookies… sammen… er jo en sikker vinder :P Bagefter kørte til en lille hippiby hvor vi fik lidt frokost inden turen gik videre til Turtle Bay og Sunset Beach. Turtle Bay var såååå stor en oplevelse.. Det vrimlede bogstaveligtalt med skildpadder.. De svømmede rundt og stak der små hoveder op, lå på stranden og solede sig og vi fik taget en masse fantastiske billeder ☺ Derefter begav vi os tilbage mod Waikiki, dog lige med et lille stop i lufthavnen da 6 af tøserne tog afsted til Big Island for at holde friuge. Da vi kom tilbage rundede vi lige en surfer butik, da jeg lige skulle købe en lille kuffert til håndbagage og derefter bare tilbage til Beach Walk for at pakke da vi skulle tidligt af sted næste morgen til Big Island. ☺
- comments