Normalt burde jeg netop nu sidde i en skramlende chickenbus paa vej hjem fra dagens givende arbejde blandt de fattige skoleboern i Alotenango. En national strejke blandt buschaufoerne har dog idag umuliggjort dette, saa det indeklemte saaede i camionetta'en, er istedet skiftet ud med en yderst behagelig kontorstol hos den lokale internetbiks.

Dagen i dag blev istedet brugt paa at faa styr paa min videre rejse, hvor jeg har maette revidere lidt planer. Jeg fik for faa timer fat i en yderst billig billet herfra og til Castroland, Havana paa d. 14. april (kun 215 dollars inkl. visa og afgifter!). Jeg har to uger til at udforske salsa, socialisme og cigarer da jeg vender kompasset og flyver tilbage. Er lidt senere end jeg havde regnet med, saa inden Cuba udforsker jeg Belize. Starter ud med at flygte fra alle de religioese processioner, og de dertilhoerende horder af amerikanske turister, lokale og lommetyve som indtager Antigua i Semane Sante (paasken). Har nemlig faet set de imponerende religiose magtpraesentationer i "opvarmningdagene" de sidste mange soendage. Det toppede her igaar, med ufatteligt mange mennekser i gaderne (var naesten umuligt at komme rundt), som alle stod klar for at overvaere hvordan jesus- og jonfrumaria-statuer bliver baeret rundt i gaderne fra tidlig morgen til midt om natten. Det sker med stor pomp og pragt leveret af adskillige hornorkestrer og en menighed i lilla kapper (de er overalt), dremge og maend klaedt ud som romere og folk i spidse heldaekkende "burkakapper" der leder tankerne hen paa KKK... Det allermest imponerende er nu underlaget, hvor der flere steder i gaderne er fantastiske taepper af farvet savsmuld. De har taget hele natten at lave (og mange ugers forberedelse) og bliver traedt over paa cirka tredive sekunder...

Ellers kan jeg berette at jeg havde en fantastisk og meget anderledes foedselsdag, da jeg for noejagtig en uge siden havde min entre i tyverne. Det startede meget stille og lidt skuffende (ingen foedselsdagssang, og kortene var ikke naet frem) og sluttede... knap saa stille. I skolen var der en piñada til mig, som er en papfigur du taever i bedste fastalavnstoendestil. Der er dog det lille twist at den kan bevaege sig og du har bind for oejnene. (Af uransagelige aarsager var min piñada udformet som en daaseoel!). Efter frokost var det direkte til arbejdet, hvor der var sang og tegnede foedselsdagshilsner fra boernene. Jeg crediterede med en kage som de i den grad noed...

Tilbage i Antigua stod den paa foedselsdagsmiddag med kaempe chokoladekage, hvorefter det var tid til at feste. Erick, en ung festlig laerer fra skolen, havde lagt lejlighed til festivitasen. Der ventede 12 gaester heriblandt nogle danske paedagogstuderende jeg har kendt gennem efterhaanden en del uger. De havde et dansk flag til mig, og derudover ventede der pizza, nachos med super guacemole, rigelig med drikkevarer, en lagkage i dansk stil, og super humoer!

Saa var bestemt ikke nogen daarlig begyndelse paa det nye aarti...