Normalt er hverdagen, uanset om vi vil det eller ej, fuld af fortid og forventninger, der paavirker den maade vi omgaaes hinanden paa. Saa hvad sker der naar man tager afsted paa det store eventyr, og er intensivt sammen med (naesten) komplet fremmede folk man kun har kendt i faa uger, eller mindre i tre hektiske dage?
Svaret er der kun er masser af levende nutid, og en god men diffus fremtid
med forestillinger om at besoege folk i alle afkroge af kloden...
Smaafilosofiske tanker som denne blev gjort i weekenden i El Salvador fra en
vuggende haengekoeje med udsigt over en solopgang over det uendelige
stillehav.
Fredag tog vi syv styks afsted fra Antigua med kurs El Zonte Beach i El Salvador. I vores personlige shuttle var der udover undertegnede fire toeser fra skolen, og to udefrakommende gutter, heriblandt Brock som jeg besteg Pacaya med. Nationalt var USA, Canada, Quebeq (som ifoelge Laurence er noget helt andet end det engelsktalende Canada) Holland, Sverige og selvfoelgelig lille DK repraesenteret. Vi fik en lille fornemmelse af hvor internationalt det hele var, da vi paa turen sang Mester Jakob paa fem forskellige sprog i kanon! Ret sjov oplevelse. (Vi har efterfoelgende ogsaa laeert den spanske version...)
Efter fem timer ankom vi til endestationen ved det maegtige Stillehav. Mod vores forventning tog chaufoeren straks afsted igen (han skulle moede kl 5 naeste morgen) og vi kunne ikke faa plads paa det planlagte hostel. Til gengaeld fandt vi hurtigt frem til nogle vaerelser vi kunne leje. Det jeg boede i laa direkte paa stranden og havde bad (men kun vand i de lyse timer), A/C (hvilket man vaerdsatter i 35 graders varme) og ikke mindst en smuk lille terasse med et bord og to haengekoejer (lavet ud af lynlaase!).
Fredag aften stod den paa laekker pizza og proevesmagning af det lokale bryg. Da stedet lukkede gik det videre mod stranden hvor festen fortsatte omkring et bael af palmeblade. Der var guitar og trommer, og i loebet af aftenen fik jeg selv vist mine evner ved trommen. Ret saa sjovt.
Loerdag noed vi vandet og solen og med et surfboard proevede jeg kraefter med de meterhoeje boelger. Det kraever vidst en god potion traening (er stadig oem i kroppen!), men er helt klart noget jeg vil proeve igen. Vi naede ogsaa at overvaere et turtle-race, hvor smaa nyudklaekkede havskildpadder bliver sluppet fri og loeber mod deres fremtid i havet. Facinerende, men ogsaa trist bagefter af hoere at under en ud af hundrede klarer den.
Vi tog det lidt mere roligt loerdag aften, saa vi kunne komme tidligt op soendag og se solopgangen, og nyde resten af tiden. Jeg var derfor gaet i seng og netop faldet i soevn, da et trommeorkester begyndte at spille paa stranden kl. 23.30 - faa meter fra vaerelset...
Naede alligevel op for at overvaere den smukke solopgang.
Derefter stod den paa flere surfforsoeg og mere svoemning, mad og super selskab, inden det atter gik mod Guatemala efter en helt faenomenal weekend med masser af nutid.

Soeren

PS: Fik skudt nogle vidunderlige billeder med kameraet, som jeg vil forsoege at faa upploadet de naermeste dage.