Profile
Blog
Photos
Videos
Er lidt tid siden jeg sidst har berettet om min færden og gøren i Guatemala, så her er den store Update. Denne tekst bliver skrevet lørdag på min fantastiske iPod touch, som sammen skolens wi-fi er blevet et godt alternativ til netcafeer. Netop i dette øjeblik sidder jeg i en shuttle på et ret så ukomfortabelt klap-sammen bussæde med Stillehavet i ryggen og er på vej væk fra strandbyen Monterrico. Her har jeg sammen med fire sammensvorne fra skolen (heriblandt Laurence fra Canada og min italienske housebuddy Fabio) tilbragt de sidste 24 timer i min 30 graders varme. På det døgn fik vi lært følgende:
1) sort sand bliver ufatteligt varmt,
2) Johnnys Place har fantastiske frugtsmoothies for en 10'er (og endnu billigere øl fra 8-11),
3) På trods af de mange barer, så kan selv antallet af folk i byen på en hverdag i Nykøbing overgå hvad vi oplevede her (alt sker lørdag). Det sidste var nu meget godt, da vi besluttede os for at oplevede stedets fine lille floddelta på en tidlig solopgangstur. Hvilket betød at en mobilalarm hev os brutalt ud af den søde nattesøvn allerede kl. 5. Det var en fin, meget rolig, tur hvor vi udover solens komme også fik set fiskehejrer i massevis. Godt der var masser af tid til at slappe af og lukke øjnene ved stranden (og strandloungen i Johnnys) senere.
Sidste weekend stod den på en afstikker til den nordlige del af landet, til Semuc Champey, nær Coban med Laurence. Stedets atraktion er en serie af turkise pools med isklart frisk flodvand og et grottesystem.
Efter over 7 timers kørsel stoppede vores shuttle pludselig og vores chaufør meddelte at det sidste lille stykke til hostellet skulle vi med en truck. Det regnede udenfor. Nogle af de andre ombord havde heldigvis hørt om dette skift. Dette sidste lille stykke på ladet af den overdækkede lastbil der dukkede op tog halvanden time...
Det blev en lørdag i fuldt gear med trekking, svømning og ikke mindst udforkning af hule med stearinlys som eneste lyskilde. Flere gange var det nødvendigt at svømme (med lyset over vandet!) og vi skulle forcere et vandfald. Lidt ekstremt og super fedt!
På turen tilbage mødte jeg to danske tøser som havde taget et afbræk fra studierne på CBS. Næste dag viste det sig at de delte dormitorie med danske Cecilie som jeg havde skrevet med hjemmefra. Så det blev nogle dage med ret så meget dansk...
Vi nærmer os nu atter Antigua. På turen har jeg fået ret så ondt i maven. Håber ikke det er noget seriøst.
I hvertfald vil jeg stoppe min beretning her. Adios...
/Søren
Update mandag:
Maveproblemerne tiltog og blev tilmed ledsaget af en lille forkoelsem saa resten af soendagen og det meste af soendagen blev brugt i sengen. Naede dog ud igaar for at overvaere den foerste af en raekke af religiose optog som er i Antigua frem til paaske. Var meget imponerende at overvaere optoget som bestod af en masse folk kladt i lilla kapper, forskellige orkestre, drenge udklaedt som romerske legionaerer, og ikke mindst Kristus ham selv med korset....
- comments