Profile
Blog
Photos
Videos
Planen var egentlig at jeg bare selv ville tage toget fra Galle (syd) til Kandy (nord), fredag morgen. Men torsdag aften ringede Tinke (den hollandske pige) og sagde at hende, Julie og en ny frivillig, Nicky (også fra Holland), havde planlagt at tage til Kandy i denne weekend. De havde hyret en chauffør, der skulle tage dem til nogle af de steder i og rundt om Kandy som er værd at se. Det lød sku egentlig meget godt og temmelig nemt, så jeg sprang på. Blev derfor hentet fredag morgen af dem og så var det en køretur på ca. 8 timer før vi nåede vores mål. Vi tog ikke direkte til Kandy, men til Sigiria som er en by nord for Kandy. Der ligger en berømt ruin, på toppen af et bjerg, så det var ligesom det vi skulle bestige. Først da jeg så det tænkte jeg, det bliver fandeme over mit lig, men da vi startede, var det egentlig ikke så slemt. Faktisk var det nemmere end de bestigninger af viewpoint og tigertempel jeg havde i Thailand, så det var jo en positiv overraskelse...hehe
Udsigten der oppe fra var helt vildt flot. Dog kunne man høre i baggrunden at det tordnede lidt, så vi blev ikke der oppe i flere timer. Det var vidst en god idé for uvejret ramte os senere.
Vi overnattede i Sigiria og så gik turen ellers videre næste morgen til Kandy. Efter at vi havde placeret vores ting på et hostel i Kandy, skulle vi ud og se templer og en spicegarden. Templet var rigtig flot, men eftersom man også skal op af en masse træpper der, var mine ben altså ved at blive lidt ømme. Det var interessant at se spicegarden, men man skulle bare hele tiden have sine parader oppe fordi de prøvede at få en til at køb alt og sådan noget. Er temmelig træt af at man ikke rigtig kan stole på nogle hernede fordi alle siger "free free" og du ved bare at det er det ikke. Så bliver man lokket ind i en fælde eller sådan noget lignende, hvor ens samvittighed tvinger en til at betale eller donere nogle penge. Jeg har ikke noget imod at gøre det for, jeg vil bare gerne selv bestemme hvornår og til hvem mine penge skal gå.
Om aftenen fandt vi et totalt lokalt muslimsk sted i Kandy at spise. Maden var mega lækker, men det var sku lidt underligt at sidde der, for der var kun os og så muslimske mænd. Jeg tror i hvert fald at vi stod for dagens underholdning, for der blev godt nok kigget meget. Men de var søde nok, så det var ikke ubehageligt. Vi var alle mega trætte da vi kom tilbage og så fandt vi ud af at der var satellit-tv på værelserne, så nice. Savner seriøst så meget bare at kunne tage noget mad og så sætte sig ind foran et fjernsyn og totalt koble fra...
Næste dag var planen at vi skulle se endnu et tempel, en tee plantage/fabrik og en botanisk have. Det var sjovt at se tee stedet og vi fik da også en lille kop tee med på vejen. Den botaniske have var flot og der var et orkide hus med en masse forskellige orkideer (far og mor har taget masser af billeder af dem for jeres skyld). Templet var et lidt anderledes tempel for det var ligesom bygget ind i et hus. Det var ret sejt, men nu tror jeg altså også at jeg har set min del af templer. Ked af at sige det men det kan bare ikke fange min opmærksomhed og koncentration i særlig lang tid. Men det husker jeg da også fra sidste gang jeg var ude og rejse. Et tempel er nok, så føler man lidt man har set og oplevet stemningen i dem alle, selvom de selvfølgelig er meget forskellige.
Vi fandt et rigtigt lækkert bageri i Kandy som bare havde alle de vestlige kager man kan forestille sig i alle afskygninger. Og så var det oven i købet mega billigt!! Så vi blev siddende der i nogle timer og spiste os selv halvt fordærvede... ups og av min mave!!! Da vi kom hjem var der et stort torden og lynvejr i gang, så vi satte os op på tagterrasse (den var overdækket) og så på det, mens vi fik os noget at drikke. Der var ligesom ikke nogle af os der kunne klemme en bid mere ned...hehe
Mandag skulle vi så tilbage af mod Galle, men på turen skulle vi lige fordi et elefant-orphanage. Da vi kom, var alle elefanterne nede og bade i floden. Vi gik derned og wow! Der var bare så mange elefanter og nogle bitte små unger. De var seriøst så søde!! De kunne bare gå frit og man kunne se at de havde det godt! Ikke et af de der steder man nogle gange støder på hvor der står 3 elefanter der er lænket og bliver brugt til at give fede hvide turister rideture. Nej, her havde de faktisk et liv og det var rigtig rart at se. Der var dog en der var handicappet fordi den havde trådt på en landmine, så den manglede halvdelen af dens ene forben. Så synd!! Der var også nogle af dem der var i parringstid, så man fik et sku et helt show at se...
Da jeg blev sat af I Hikkaduwa var jeg bare så træt. Skyndte mig at få noget og spise og så bare lige på hoved i seng. I dag er planen så at gå ned og snakke med et dykkerselskab og se om jeg kan komme ud og dykke i morgen. Kunne være rigtig nice lige at få lov til det inden turen går til Indien natten mellem den 31/3 og 1/4. Så dette er faktisk nok min sidste blog fra Sri Lanka. Det har været rigtig fedt og være her og opleve en masse ting. Må dog sige at jeg virkelig glæder mig til Indien nu og du skøre indbyggere. Glæder mig også helt vildt meget til at så hvordan det bliver at arbejde på den der farm. Tror sku egentlig det bliver meget sjovt. Kan ikke huske om man skal bo hos en værtsfamilie eller det er mere al´a Thailand hvor alle er samlede. Det vil tiden vise.
Er for øvrigt blevet velsignet af en munk, så nu har jeg et orange armbånd der skulle give mig POWER... Der var også en der bare kom og tog min hånd og begyndt at håndlæse. Og inden jeg kunne nå at trække den til mig igen, fik jeg lige af vide at jeg bliver 96 år gammel, så nu er det også på det rene... hehe
Farvel for denne gang og vi "snakkes" ved fra Indien. Mange hilsner Anna
- comments