Profile
Blog
Photos
Videos
Det er idag 2 uger siden vi ankom til Manaus og mest af alt havde lyst til at løbe skrigende væk herfra og vi er her stadig - men ikke så længe endnu. Lykkeligvis.
De store mørke truende skyer og bulder i det fjerne er nu på vej væk...
Sidst fortalte jeg at Frida skulle tilses af en dermatolog. Det blev hun, han, Alex Panizza, var super duper og dygtig. Han behøvede ikke lave en biopsi, han spottede med det samme at Frida har cystisk acne.
Dagen efter Alex havde tilset hende blev hun opereret. Han tømte dutten ud, rensede og lukkede med et par sting. Frida var skrækslagen under operationen, rystede og var bange, naturligvis lokalbedøvet. Alex var helt rolig. Frida var dybt fasineret af hans ro, hans rolige måde at tale til sygeplejersken, rolige måde at være på, ind imellem nynnede han sagte. Da Frida kom hjem var hun glad, lettet og træt.
Hun har fået piller, hun skal tage de kommende uger, både for dutten der er fjernet og den der er på vej, som gerne skulle forsvinde. Salve og sæbe. Medicinen er ikke det rene planteudtræk, så vi har snakket med Hans, lægen som vi er tilknyttet via Gouda, om det, og han siger god for det. Vi er meget trygge ved Hans, han har været en stor støtte og hjælp gennem disse uger, både ift Frida og Lasse. Vi har talt med ham mange gange, både fra hospitalet, hvor han også har talt med de brasilianske læger og fra hotellet, om Frida eller Lasses status, situationen og afklarende spørgsmål.
Dagene efter operationen var Frida også glad og lettet. Glad for at dutten er fjernet og lettet over at vide besked. Både med hensyn til hvad dutten var samt det, at hendes næse har tilbøjelighed til at blive rød, slut med det, for det skyldes cystisk acne og pillerne hjælper også det væk.
Lasse og Frida har været på hospitalet 5 gange. Den første gang var de i kontakt med hospitalets økonomidirektør, Walmir, i forbindelse med betalingsgarantien fra Gouda. Walmir taler engelsk, som en af de få, det letter virkelig kommunikationen gevaldigt. Et fint, hjælpsomt menneske. De efterfølgende gange Lasse og Frida kom på hospitalet, tog han imod dem og var der for dem. Han var en uvurderlig hjælp. Han var deres tolk, han fulgte dem rundt og de sprang køer over, Frida siger det var rigtig VIP! I mandags skulle Frida til kontrolbesøg. Mandag er Walmirs ugentlige fridag, men han mødte ind for at være der for Lasse og Frida.
Kontrolbesøget gik fint, der lå lidt blod i exdutten, som blev trykket ud. Væske blev sprøjtet ind i "lommen", den blev skyllet, renset og alt var fint. Fantastisk, og næsten lige så fantastisk at vi så kunne få grønt lys fra Gouda til at forlade Manaus. Men akke nej, sådan skulle det ikke være, for der var Lasse´s sygdom.
Lasses blev feberfri sidste tirsdag. Erstattet af en uhelbredelig monsterhovedpine, ondt i øre og hals og træt. Meget træt. Lægen, Hans, fortæller at alt tyder på at det skyldes denguefeberen. Men samtidig er det mange dage, Lasse har været syg. Det ville det være godt at Lasse lige blev tjekket. Derfor tog Lasse igår morges til tropehospitalet, hvor vi var for 1 1/2 uge siden, for at blive tjekket for malaria igen og denguefeber. Og det var en grum en oplevelse for ham.
Han stod i kø til blodprøvetagning med mennesker med diverse hudsygdomme med store åbne sår, og andre ubehageligheder. Køen gik ind i et lille lokale med døren åben, hvor "lægen" sad med beskidt kitel med blodpletter på, skiftede ikke plastikhandskerne fra patient til patient, der var generelt beskidt, paradoksalt nok fløj der myg rundt, og fluer. Lasse var chokeret, det var forbundet med en sundhedsrisiko at få foretaget noget der, så han valgte at gå igen. Gouda ville gerne at Lasse blev tjekket inden vi fortsatte vores rejse, hvis de fortsat skulle dække økonomisk, og vi ville bare væk.
Ugerne her har haft personlige og økonomiske konsekvenser. Det har bl.a været svært for os alle. Det var/er vigtigt vi kommer væk herfra nu. Drengene har nærmest levet de sidste dage, eller uger, på vores hotelværelser, sjældent har vi downloadet så mange film fra Istore. Det var super at vi flyttede hertil hotellet, og de første dage her var super. Men luksushotel, stor morgenmads- frokost- og aftenbuffet mister også sin magi på et tidspunkt, og det er for længst sket. Når der er mulighed for det hopper vi i poolen, men det er ikke så tit. Regntid i regnskoven - og det er nu, så det regner meget, rigtig meget. Der er ikke meget at lave her, hverken ude eller inde.
Gouda havde heldigvis forståelse for vores situation og var med på, at vi er ved at være godt brugt, så vi fik grønt lys til at rejse. Og det sker i nat, 01:50 letter vi og lander imorgen tidlig ved 08-tiden i Salvador de Bahia. I Salvador skal Lasse tjekkes. Vi har tjekket ud af hotellet, betalt, og har fået lov til at blive på værelset, til vi skal herfra ved 23-tiden, det er vi glade for. Vi blev ikke glade, da vi skulle betale, det der med 2 værelser for omkring 1 værelses pris, det holdt ikke stik. Misforståelse måske, vi ved ikke hvad der er kikset der. Fik nedslag, men langtfra hvad vi troede. Næste gang sikre vi at få aftalen på skrift, eller sikre os, når vi tjekker ind. Anyway, havde det ikke været for overbevisningen om 2 for 1, var vi aldrig taget til dette hotel, dette skønne sted, med søde mennesker og denne beliggenhed og udsigt, som har gjort os godt.
Det har været et par svære uger, også med plads til skønne, særlige, fine mennesker, øjeblikke og oplevelser.
En særlig oplevelse var i fredags da farkjeldmorfarjappe fortalte at kræften er væk. Han har fået kemoterapi for sidste gang. Vi blev alle fyldt af lettelse, glæde og taknemmelig, det er jeg stadig, særligt nu, hvor jeg fortæller om det igen.
I søndags havde vi en skøn dag på floderne og i junglen. En kæmpe oplevekse for os alle.
Og Frida kom i forbindelse med Alex Panizza, en af eksperterne på sit felt. Han vidste hvad det var med Frida, kunne give en diagnose med det samme og udførte operationen så fint. Det var måske det, der var meningen med et pitstop i Manaus…eller en af dem.
Og der var den dag, med en oplevelse som var skøn på anden vis. Vi tog taxa til et spritnyt butikscenter og jeg fik 4 nye bluser og et par ballerinasko!, Kalle fik shorts, Anton t-shirt og short, Frida shorts og Lasse ingenting, men han kiggede lidt ure, så han var også glad. Det var ikke selve centeroplevelsen,for det er ikke lige os, men det bagefter, da vi tog derfra med vores mange poser med fine ting som vi var glade for.
Det er trist at regeringen i Manaus vælger at bruge midler og resourcer på at bygge butikscentre, endnu et er på vej nær vores hotel. De skulle hellere poste penge i renovering af Manaus centrum, husene og vejene. Men vi har fået fortalt at renovering ikke bliver prioriteret. Synd, Byen blev til primært grundet gummi, og der var mange med mange "gummi" penge. Der var ikke så meget at bruge penge på, her midt inde i junglen, så der blev lagt mange penge i husene.
Manaus har uden tvivl engang været en smuk by med mange smukke, fantastiske bygningsværker omkredset af en særlig historie.
- comments
Moster Mia Hej med jer. Håber i er kommet godt til Salvador og i kan trække vejret roligt og nyde en forhåbentlig helt anden by med mere charme og ikke mindst lyst til at gå rundt i gaderne og smage på noget dejligt og anderledes mad. Håber Lasses tjek går godt- lad os endelig høre mere om det. Her i DK har vio haft nogle flotte forårsligende dage, men nu er det blevet koldt- rigtig koldt igen.. øv! troede lige at det var tid til forår. Så nyd lige varmen lidt mere for os :) Kys og kærlige kram fra os alle 4