Kia ora....

Så kommer der allerede en opdatering igen. På lørdag rejser vi fra Paihia, og mod vores næste "hjem" i Queenstown. Rundrejsen starter med en tur der hedder Black Abyss, hvor vi skal rundt i grotter og blandt andet rappelle ned af klippevægge, samt se glow worms, og derfra videre til Routorua…

Nå, men tilbage til hvad der er sket siden sidst. Vi afsluttede vores maori-undervisning i går, onsdag, med besøg på The Bay of Islands College, hvor vi var med til en rigtig maori velkomst ceremoni, som maorierne laver den med challenges, sange, taler og danse. Det hele startede med en challenge, som tre forskellige elever (værterne) kom og lavede på tre af drengene fra gruppen (gæsterne). De tre elever, kom, på skift, med hver deres gren (som normalt er en fjer), smed den på jorden, og så skulle vores tre, også på skift skulle gå frem og samle op. Der skulle hele tiden være øjenkontakt mellem dem, også mens de bukkede sig ned og samlede grenen op. Hvis de brød øjenkontakten, og vendte værten ryggen, ville de være svage, og værten måtte have lov at angribe gæsterne. Hvis alt dette gik fint, uden nogen afbrydelser, ville kvinderne komme ud af huset, og lave et kald, som betyder at man er velkommen til at komme ind, fordi man har klaret udfordringen. Vi kom ind i huset, og skulle starte med at hilse på værterne. Dette foregår ved at man går rundt til hver og en der står, og laver Hongi (maori-kys) - man sætter panden sammen, og lader næserne mødes. Rimelig specielt at prøve når vi i Danmark ikke kommer så tæt på folk man ikke kender, men utroligt at opleve og se hvordan maorierne lever, og hvilke traditioner de har. Da vi havde været hele vejen rundt, satte vi os i hver sin side af lokalet, og to af eleverne på skolen bød velkommen med tale - både på maori og derefter på engelsk. Efter hver tale blev der sunget en sang. Maorierne er utrolig musikalske, og næsten samtlige af eleverne kunne spille guitar, og da vi hørte deres sang, følte vi lidt vores nationalmelodi, midsommervisen og jeg ved en lærkerede var vand ved siden af. Deres sang var maori, lang og flerstemmigt - så føler man sig lidt dårlig, men trøster os dog lidt med vi ikke har haft så lang tid til at forberede det, og at eleverne nok har haft laaang tid, både til sangene, talerne og ikke mindst deres Haka, som var fantastisk, og så er de jo nok også mere vant til det end os. Nå, men efter deres velkomst, taler og sange blev det så vores tur. Tre drenge fra gruppen skulle holde tale - dog bare på dansk - hvorefter Ingeborg - en af pigerne fra gruppen - fortalte om sangene og talerne på engelsk. Jimmy skulle fortælle lidt om gruppen på engelsk. Efter Jimmys tale skulle vi danse krigsdansen - Haka'en - herunder er lige ordene, så kan i lige lære dem til jeg kommer hjem, så skal jeg lære jer dansen:

|: Ka mate

Ka mate

Ka ora

Ka ora:|

Tenei te tangata

Puhuru nei

Nana i tiki mai

Whakawhiti te ra

Aha! Kaupane

Aha! Kaupane

Aha! Kaupane Kaupane

Whiti te ra

Hiiiiii….

Da vi var ved at sætte os ned, kom de lige med en Haka til os - og så virkede vores igen som en lille ubetydelig ting - ser om jeg kan lægge video ud en af dagene. VI havde i løbet af tirsdagens festmiddag lavet noget underholdning, som vi viste for resten af holdet, og en af grupperne havde lavet et skuespil over maoriernes og NZ's begyndelse, og Judie - vores maori-lærer - havde spurgt denne gruppe om de ville fremføre deres spil, da hendes mand var rigtig interesseret i det, og gerne ville se det, så det viste de efter haka'en, og dette faldt i god jord. Vi havde vist alle været lidt bange for at det var lidt for dansk humor til at eleverne der syntes det var sjovt, men de grinte næsten mere end os, da vi så det første gang. Efter alt det formelle, blev vi inviteret på (en meget lille) sandwich, te og noget kage-agtigt brød. Jeg ville nok kalde det en halv frugtbolle med flødeskum og jordbær, men det smagte nu meget godt… Vi så nogle af eleverne lave en form for kampsport - kan ikke huske hvad det hedder - men det var noget hvor hver person havde en pind, og så kunne man angribe og forsvare sig med denne. Et meget indviklet spil.. Klassens lærer, som også var Judies mand, kaldte nogle elever sammen, fordi han gerne ville have dem til at synge endnu en sang for os. Han sagde at vi dog ikke skulle forvente noget særligt, da de lige havde skrevet den, så jeg tænkte det nok var dårligt. Men kun lige indtil de åbnede munden, og ud kom ikke bare maori, men også flerstemmig sang. De kan bare noget med musik og sang de maorier. Vi havde i vores maori-undervisning lært en sang, som vi også gerne ville synge for eleverne på skolen, selvom vi under ingen omstændigheder kunne hamle op til deres niveau, men vi sang, og her er lige teksten på den, så glæder jeg mig til at høre jer synge den når jeg kommer hjem - og gerne på maori, men engelsk er også okay :) Den hedder "Pipi Tui":

Pipi Tui

I te ngahere noa

Kaua re e ngaro atu

Moe to, moemoe ara

Moe, moe ra e muri nei

Little Tui

In the forrest green

Don't you ever fade away

Dream on, dreamin'

Dream your life away.

Det første vers på maori, og det næste på engelsk.
Det var så afslutningen på vores fantastiske dag på The Bay of Islands College, samt sidste dag for de ældste elever, som vi mødte nogen af. Efter vores formelle del af besøget gik nogle af pigerne ind for at klæde sig ud, da de skulle fejre sidste skoledag. Vi lavede igen hongi, for at sige farvel, og gik udenfor det hellige hus, og fik taget gruppebillede sammen med alle eleverne.

Det er blevet en lang forklaring af en masse ting, hvor der er meget af det i sikkert ikke forstår - og det er også lidt noget mærkeligt noget, men utroligt fedt at opleve, og komme så tæt ind i en kultur, der er så stærk som maoriernes. De er nogle fantastiske mennesker, og det er utrolig svært at fortælle om deres traditioner, for man forstår det bare ikke rigtigt før man har oplevet det. Sådan har jeg i hvert fald haft det med vores dag på Bay of Islands college, da vi også bare havde siddet i et klasseværelse indtil der, og fået fortalt hvad, hvordan og hvornår vi skulle gøre noget, men det er bare helt utrolig svært at forestille sig hvordan det er. Derfor er det også helt forståeligt, hvis det er noget mærkeligt noget jeg skriver, og skal nok prøve at forklare det nærmere når jeg kommer hjem, hvis der er nogen der vil høre om det, og har både billeder og video, så er det lidt lettere at forestille sig det. Vil ikke love jeg kan huske alle maori-ordene, men skal gøre hvad jeg kan.. Tror jeg vil være Maori i mit næste liv, i hvert fald.

Nå, det var jo så kun dagen indtil kl. 13, hvor vi igen ankom til Saltwater Lodge. VI havde fået i stand, at vi kunne komme ned til Zion Wildlife Garden - den tv-udsendelse der har været i DK med en mand der gik rundt med løver og tigre i snor. Dog er han ikke i parken mere, da han manglede penge, og solgte lidt over halvdelen til sin mor for nogle år siden. Da de så lidt senere blev uvenner, var det jo hende der var den der ejede mest, og dermed stoppede "løvemanden" i parken. Men se den det skulle jeg nu, når jeg var så tæt på. Vi var 7 der tog af sted, så efter en meget hurtig frokost, sad vi igen i en bus kl. 13.20, klar til at køre til Whaitangi hvor parken ligger. På vejen stoppede vi på et bird recovery center, hvor vi fik set og rørt ved en et-benet kiwi-fugl, og hørt en Tui-fugl snakke. Da vi ikke havde meget tid, var det noget af det eneste vi fik set. Vi kom dog også lige ind til et bur, hvor de havde kiwier og fugle, men da det var dag, og kiwien er et nat-dyr, kunne de ikke love os at vi fik set nogen, hvilket vi heller ikke gjorde, så vi skyndte os videre til løverne og tigerne. Disse kan man i hvert fald sige vi fik set. Det er nogle fantastiske dyr, og man holder da også lige vejret når dyrepasseren stikker en hånd ind og aer en hvid tiger. De havde desværre ikke nogen unger i parken for tiden, så ingen små tigerunger vi kunne holde. Men alligevel en super god tur, og en fantastisk dag med en masse fede oplevelser.. Som de ville sige hernede: AWESOME :)

Da vi kom hjem til lodgen igen, var jeg så heldig at min madgruppe havde lavet mad, så kartoffelmosen stod og ventede på mig da jeg kom op i køkkenet - lækkert efter sådan en fantastisk dag….!

Dagen i dag, torsdag, er gået med afslapning, tøjvask, og lidt opladning til at pakke alle ens ting ned i kufferten igen. Vi rejser fra dejlige Bay of Islands og Paihia på lørdag, og er på farten de næste to uger, dog med et lidt længere stop i Wellington, så det er med at have noget rent tøj indtil vi kommer dertil. Der kommer til at ske meget de næste par uger, og skal nok se om jeg jævnligt kan opdatere bloggen, ellers må I have det til gode til jeg lander i Queenstown her sidst i november, og får lidt ro på hverdagen igen.

Tena tatou katoa

Sidste hilsen fra Paihia.