Profile
Blog
Photos
Videos
Velankommet til øen Utila, og indkvarteret i et hyggeligt lille hotel med privat badebro og hængekøjer, var der udsigt til nogle behagelige og afslappende dage. Det blev det ikke helt, da vi besluttede at tage Open Water dykkerkursuset.
For at påbegynde kurset skulle vi forbi den lokale læge, for at sikre at Sofies astma ikke blev en hindring. Nervøse sad vi udenfor konsultationen og afventede doctora Jennifers ankomst. Hvis undersøgelsen var ligeså grundig og kritisk som derhjemme, var udsigten til at dykke en by i Rusland. Danske læger har tilsyneladende ikke helt forstået principperne bag en gennemgribende undersøgelse af lungefunktionen. Mange har den opfattelse, at det er lungerne der skal tjekkes...det er helt forkert! I stedet skal der tjekkes for passende mængder ørevoks og ustyrlige benspjæt, begge dele var helt i top for Sofies vedkommende og så kunne vi med ro i sindet melde os til dykkerkursuset. Først senere erfarede vi, at den "grundige" læge i virkeligheden var en jordmoder!
Lørdag d. 31 om eftermiddagen skulle vi tilbage på skolebænken... Puha det bliver hårdt at komme i gang med studiet igen. (Sidebemærkning: Sarah har nu i 2.5 måned båret rundt på en anatomibog, som samlet er blevet åbnet 4 gange og resten af tiden ageret stabil bund i tasken...hehe). Men vi tog kursuset alvorligt og acede vores eksaminer :D Dagene gik med teori, sejludflugter til forskellige koralrev, dykkerture med færdighedstræning og fri leg under vand. Vi så mange forskellige dyr, bl.a. Spotted eagle ray, søheste, moræner, barracudaer, kæmpe krabber, søpølser foruden de mange flotte koralfisk. Følelsen af vægtløshed og ro var helt fænomenal! Udover os var der to fyre i vores gruppe, som måske havde haft bedre af at holde benene på landjorden...begge skrækeksempler på hvordan man absolut ikke skal agere i vand. De tog ikke ansvar for deres udstyr, respekterede ikke instruktørens sikkerhedsanvisninger og havde en ide at dykning var som radiobiler: hvis ikke det var koralrevet der fik en tur, så var det os andre! Resulterede i flere knubs afrundet med et velafrettet spark i Sarahs ansigt( næsen havde det ikke så godt den efterfølgende uges tid).
Med et dykkercertifikat på vej i posten er vi nu klar til nye eventyr i de danske farvande :D
Aftener på Utila gik med madlavning, svømmeture og poker i selskab med Nick, som endnu engang havde indhentet os. Nick påstod at grunden til han havde fulgt efter os var, at han havde Sofies pandelampe (glemt i Antigua)...vi tror nærmere det var fordi vi var blevet uundværlige ;) Det skulle senere vise sig at være en god ting at teame up med en stærk australier...
Bedst som man troede at sygdom var et overstået kapitel på vores rejse, skulle Sofie lige have lidt ekstra opmærksomhed og vælger at gå ned med Dengue feber ;) Råd nr 1, lad vær med at blive stukket af dengue myg ellers vær indstillet på ulidelig høj feber (ja man kan godt fryse når det er 35 grader udenfor), og voldsomme led og muskelsmerter. Dvs almen tilstand lig dårlig. Det blev til 9 dages pinsel, også for Nick som blev Sofies private pakæsel ;)
Efter en god uge på Utila, rejste vi skærtorsdag sammen med Nick og et østrisk par mod Nicaragua. Rejsen tog længere end forventet, da vi strandede i Honduras hovedstad Tegucigalpa, grundet påsken. Første tanke var "ikke så fedt!", formentlig den værste hovestad at være tvunget til at overnatte i. Uinteressant, kedelig og grim by, hvor alt var lukket. Trods location blev det nogle hyggelige dage i godt selskab, hvor vi oplevede et flot påskeoptog, hvor gaderne var blevet smykket med malerier lavet af sand.
Lørdag kunne vi komme videre, da busdriften var oppe at køre igen. For at være sikker på at nå León, stod vi tidligt op og nåede grænsen i rette tid til at nyde den medbragte frokost :) Et sidste farvel til honduras og gruppen på 5 styrede mod den afventende bus på Nicaragua siden. En mand gjorde denne lille travetur til en mere ubehagelig en af slagsen, da han forlangte betaling for noget (afgift som han ikke kunne gøre rede for, da vi spurgte ind til det) og truede med bål og brand (fulgte efter os og generede Sofie, alt imens han fingerede at ringe til politiet) til alt dette svarede vi at han kunne rende og hoppe, og hvis han ville ringe til politiet kunne han da også bare gøre det. Resten af turen mod León forløb problemfrit og vi hyggede os i the chicken busses, stående/siddende til lyden af høj musik fra speakeren og høns i hattehylden:)
En lille fun fact til transportentusiaster, med chicken busser rejser man med ca 40 km i timen, og så er der fart på!
- comments