Profile
Blog
Photos
Videos
Ved ankomst til León kaotiske busterminal, tog vi en cykeltaxa til vores hostel. Hyggelig lille tur hvor Sofie fik hvilet leddene og Sarah fik udlevet sin drøm om at være cykeltaxachauffør ;) Man ved det er et godt hostel når man får to gratis drinks ved ankomst.
Formålet med turen til león var at prøve at sandboarde ned af vulkanen Cerro Negro. En heldags udflugt, der indebar en halvanden times hikingtur op af vulkanen med et frygtelig tungt 'surfbræt', sightseeing i de forskellige kratere rundet af med væddeløb ned af siden af vulkanen iført limegul flyverdragt. Derefter snackpause, for så at gøre det hele en gang til nu blot uden bræt. Godt dækket til med vulkanstøv, nød vi lækker frokost med udsigt til den bestegne vulkan. En rigtig god oplevelse, hvilket gjorde det endnu mere ærgerligt at Sofie ikke kom med, grundet den førnævnte forbandede Dengue.
For at få mere restitueringstid til Sofie og hendes dengue omlagde vi planerne, og istedet for at se Granada (endnu en flot by fra kolonitiden med spansk inspireret byggestil) tog vi Mandag morgen direkte mod Isla de Ometepe. En ø i verdens 10. største sø dannet af to vulkaner, hvis lava har dannet en isthmus imellem de to. Nick var ligesom os træt af bylivet, så de tre musketerer drog på en 4 timers smuk og rolig sejltur på Lago de Nicaragua, hvor vi liggende i solstole nød solens stråler på dækket og udsigten til vulkanen Concepción, hvilket havde en helende virkning på Sofie og lige noget der duede for Sarahs sovehjerte (2 timers morfar = sleeping Champ).
Første dag på øen blev tilbragt i hængekøjen og med svømmeture...ja livet er hårdt ;) Inden aftensmaden så vi solnedgangen over vulkanen fra vandet, smukt. Om aftenen spiste vi hos en lokal madkone, som udover at lave fantastisk mad, forstod at drive en hardcore business. Priserne blev på forunderlig vis dyrere hver aften...ikke noget man ville bide mærke i hvis man ikke havde været der før. Vi pointerede prisforskellen og synes det var noget uforståeligt hvordan priserne kunne ændre sig fra dag til dag, hvorpå hun svarede "at vi vel nok kunne forstå det når der var puttet et par ekstra fed hvidløg i". Ja vi var kommet på fin restaurant, omend der ikke helt var tale om trøffelpriser ;)
Onsdag besteg vi vulkan manderas (1390 m) sammen med en gruppe bestående af et par amerikanere, østrigere, en englænder, en australier, os samt to inkompetente guides. Det var hårdt at klatre de 1400 højdemeter da Sofie stadig var ramt af dengue og Sarah og Nick var ramt af rommen. Det var en smuk tur gennem the cloud forrest, hvor fuglen uraka og brøleaber underholdt os med deres karakteristiske lyde, og når det ikke var dyrene der lavede lyde, så sang vi ledt an af Willy( en af amerikanerne, som virkelig havde personality :) ).
På toppen var der ingen udsigt pga beplantningen, så det krævede først lidt monkey skills, men så havde vi også panorama udsigt over øen og søen. Derefter begyndte vi nedstigningen til krateret, hvor vi havde udsigt til frokost og en dejlig svømmetur i søen. Den smukke sø, viste sig at gemme på en hemmelighed under den blanke overflade, noget vi opdagede med det samme vi trådte ud i vandet! Bunden var dækket af et tykt lag mudderslam, der ligesom kviksand trak os ned i hoftehøjde. Hurtigt forvandlede det klare vand sig til en grumset farve, da vi kæmpende forsøgte at hive os fri. Omend det var forfriskende efter vores klatretur, var vi allesammen sorte fra top til tå, da vi endelig kom op på breden igen. Efter en nedtur hvor guiderne konsekvent viste os den forkerte vej, sluttede vi dagen af med et godt måltid efterfulgt af en måneskinstur i vandet hvor håret også fik en vasketur :)
Torsdag lejede vi mountainbikes og cyklede ud til nogle naturlige kilder, Ojos de Agua. En dejlig afslappende dag i selskab med nogle søde mennesker. På hjemturen stoppede vi ved stranden og nød solnedgangen sammen med hestene som kom ned for at drikke ved vandkanten. Aftenen blev en fest, Sofie var langt om længe dengue fri :)
For at kunne nå til San José, Costa Rica i tide var vi tvunget til at tage afsted fredag. Det gjorde vi modvilligt, da Ometepe helt klart er et sted vi skal tilbage til. Vi ankom lørdag d. 14 sent om eftermiddagen, klar til vores velkomstmøde. Gruppen vi skal rejse med virker søde, guiden er hjælpsom og sjov så vi er ikke i tvivl om at vi får 16 fantastiske dage i Costa Rica :D
- comments