Profile
Blog
Photos
Videos
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. En lastbil spærrer vejen og forsinker vores rejse fra Copán til Ceiba, Honduras. Det giver tid til at skrive om vores sidste 14 dage i Guatamala.
Vores spansk er nu på et niveau hvor vi med myndighed kan forhandle taxa priserne. Ved ankomst til Belize-Guatamala grænsen blev vi overfuset af en masse små mænd som alle mente de var den rette til at køre os til Flores...det gav mulighed for forhandling. I mellemamerika er det ikke kilometertakster men person takster man bruger, hvilket vi synes er aldeles tåbeligt. Vi holdte stejlt fast at vi skulle have en form for rabat. Taxa chaufføren ville gerne køre en person 2 timer til Flores for 36 kr, men hvis vi var to ville han absolut have 72 kr i alt...Det tog lidt tid men vi fik forhandlet os ned til en pris vi var tilfredse med, hvorefter vi meget selvtilfredse kunne sætte os ind i en taxa med en nu meget mobset mand (han sagde ikke et ord til os i to timer, atypisk).
Vi kørte over broen til Flores (en ø ude i en stor sø) og spurgte pænt om han ville sætte os af udenfor hostelet, men vores goodwill var tilsyneladende opbrugt for det blev mødt med et rungende nej. Vi stod af taxaen, og i samme øjeblik kommer Daan, en hollænder vi mødte på Caye Caulker Belize, kørende i en TucTuc. Det ser temmelig sjovt ud når en 196 cm høj fyr sad klemt inde på bagsædet af en overdækkede taxa knallert :D Det blev starten på 14 fantatiske dage i selskab med nogle dejlige fyre. Gensynsglæden var stor da vi senere både mødte australieren Nick og nordmanden Karsten (mødte også dem på Caye Caulker). Eftermiddagen brugte vi på en af de mange badebroer, hvor vi svømmede og med en øl i hånden nød solens sidste stråler. Det var første gang vi mødte canadieren Matt, som også blev en af vores rejsefæller den næste uges tid.
Næste morgen, mandag d. 19 marts, kl 4 tog vi til Tikal, en Maya ruin by skjult i junglen. Det fantastiske ved at tage afsted så tidligt var at vi oplevede det rige dyreliv. Spider monkeys, tucaner, brøleaber, vilde kalkuner, fugleedderkopper, diverse papegøjer samt coati (i vaskebjørnens familie) gjorde dagen endnu mere unik. Sammen med drengene og den eksentriske new zealænder Stevie blev vi vist rundt af en guide, som vi alle mistænkte for at pynte på historikken. Det var en rigtig god dag hvor lår, baller og lattermusklerne blev rørt :)
Vi må indrømme at vi ikke havde gjort os de store tanker om næste destination. Så da Nick fortalte om Lanquin og Semuc Champey besluttede vi at tage med ham. Tirsdag morgen tog vi afsted med Matt og Nick. Vi sagde farvel til Daan da han tog til Rio Dulce (hvilket vi senere fandt ud af at han fortrød da han pludselig stod i Lanquin et par timer efter vores ankomst) og Karsten som blev i Flores for at lære spansk. De næste tre dage tilbragte vi i jungleparadiset på hostelet Zephyr. Dagstimerne blev brugt på udflugter: en grottetur i skæret fra stearinlys, ropeswing ud over floden, udspring fra en bro (12 m), vandretur til udsigtspunkt, afslapning i naturlige vandbassiner hvor små fisk rensede vores fødder og tubing ned af floden.
Da solen gik ned og tågen langsomt gled gennem dalen startede festlighederne, nogle sjove aftener hvor vi bl.a mødte 3 flinke svenske fyre som har inviteret os til svensk midsommerfest til sommer. Helt klart et anbefalelsesværdigt sted :)
Der er flere grunde til at det kun er fyre vi har snakket og rejst med. 1) der er et overtal af mandlige backpacker, 2) af de piger vi har mødt har det kun været Mille, vi har klikket med. Pigerne har for så vidt været søde nok, men har alle været nogle frygtelige prinsesser. 3) vi har været så heldige at møde nogle mennesker som typemæssigt passede godt til os :)
Fredag d. 23 skulle turen gå til Antigua, estimeret rejsetid 8 timer men den reelle tid blev 13 timer! I Antigua overnattede vi hos Love, en af svenskerne vi mødte i Lanquin, som arbejder på en bar, Mono Loco, i byen. Lørdag fik vi set byen (som var overrendt med diverse sikkerhedsfolk da alle mellemamerikas statsledere var på besøg), ordnet nogle praktiske ting og tog en tur på en nærliggende kaffeplantage med Daan og Matt. Vi gik tidligt i seng, da vi dagen efter skulle rejse til Lago Atitlan, en bjergsø omgivet af vulkaner, kl 5. Det første vi gjorde efter indlogering på hostelet, var at leje 2 kajakker og tage en 3-timers rotur på søen. Til at begynde med meget afslappende, da vandet var spejlblankt og solen skinnede over os, men som altid kan et bjergklima ændre sig pludseligt og det stille vand blev til bølger, det begyndte at blæse op og det blev overskyet. Det endte med en god workout, og vi nåede tidsnok i land før himlen åbnede sig og det begyndte at regne og tordne. For at få varmen tilbragte vi eftermiddagen på en hyggelig irsk restaurant, hvor vi fik en god suppe og nød udsigten over det regnvåde landskab. Resten af dagen brugte vi sammen med Nick og Daan, da Matt var rejst hjem mod Canada. Vi fik vores første tuctuc tur, spillede pool og fik sagt ordentlig farvel til drengene da de skulle op tidligt næste morgen og bestige en vulkan og vi skulle tilbage til Antigua. Og vigtigst af alt har vi nu tilmeldt os kandidatdelen af vores uddannelse, ja vi har ikke glemt hvad der venter derhjemme ;) Mandag havde vi en date med hængekøjerne og bøger inden turen gik tilbage til Antigua.
Tirsdag var det meningen vi skulle på en 2-dages tur op på Vulcan Acatenango, hvor vi fra campingpladsen ville have udsigt til den aktive Vulcan Fuego. Denne tur blev desværre aflyst da vejret ikke var i top og det krævede 4 mennesker, og vi var de eneste to...øv øv øv! Istedet tog vi vores bøger og gik ned til den centrale plads, hvor vi pludselig blev overfaldet af en kæmpe nordmand...Karsten was back in town efter 5 dages spansk kursus hos en lokal familie :) Frokosten blev nydt på en hyggelig lokal restaurant sammen med Love og Karsten og da snakken faldt på hårfrisure besluttede Sofie at hun langt om længe ville have krøller og derefter tog vi til frisør. Sofie fik papilotter i håret og Sarah fik flettede sit. Lidt sjovt var det da Sarah satte sig i frisørstolen og den søde kvinde ikke kunne nå hvilket resulterede i at Sarah måtte ligge ned i en lænestol :D Efter krøllerne var lavet og håret var flettet brugte vi et par timer på en internet cafe og fik lagt billeder op til jer derhjemme :) I et kort øjebliks uopmærksomhed fik Sarah stjålet sine solbriller på cafeen. Øv!
Om aftenen fik vi en positiv overraskelse da Daan og Nick igen var tilbage i byen :) Sammen tog vi på Monoloco hvor der var Ladies Night(1,5kr pr mojito) og bestilte nachos og pizza til hele banden.
Imens forsøgte Sarah igen på diplomatisk vis at snakke med sikkerhedsvagterne ved internetcafeen, og så kom der pludselig gang i sagerne, da de kom i tanke om, at de havde kameraovervågning(!) Og ganske rigtigt, kunne man tydeligt se hvordan en mand hapsede solbrillerne, og så var spørgsmålet bare, hvad nu? På trods af beviserne og det faktum at manden var en stamkunde, mente de ikke der var meget de kunne gøre...Sarah måtte gå med uforettet sag. Øv! Utroligt, men sandt, blev briller og Sarah dog genforenet senere på aftenen. Mandens videre skæbne er uvis, forhåbentlig fik han blot en reprimande.
Resten af aftenen fortsatte i højt humør indtil den lyse morgen :)
To be continued...
- comments