Profile
Blog
Photos
Videos
Mendoza er Argentinas "hoved-stad/ -provins" indenfor vinindustrien, idet ca. 75 % procent af produktionen kommer herfra. Når man kommer til Mendoza, står den derfor på en billig men go' flaske vin hver aften (det er et must!), og selvfølgelig også en vintur rundt på forskellige bodegas (vingårde). Bl.a. vores vintur vil jeg komme ind på senere. Hvis vi først ser lidt mere bredt på den Argentinske vinindustri som en helhed, er det først og fremmest en industri i en rivende udvikling. Den argentinske vinindustri er meget ung og derfor stadig ikke færdigudviklet, men mulighederne er ubegrænsede. Dette qua nogle utroligt gunstige og optimale vejrforhold, højden som området ligger i og de argentinske priser. Man kan drage paralleller fra den Argentinske vinindustri til H. C. Andersens eventyr "den grimme ælling" - altså en "lille" industri uden anerkendelse, der om få år uden tvivl vil udvikle sig til en af de helt store centre inden for vin i verden, hvis ikke det største. Som eksempel på den udvikling kan fremhæves den markante stigning i eksportindtægterne fra 2004 til 2006. Men ser nemlig her en udvikling på hele 170 mio. dollars, altså over en kun 2-årig periode. Hvad kan det ikke blive til?
Idet at Mendoza's hoved industri altså er vinindustrien, hvilket i øvrigt udmærker sig ved at man her ikke kan spise aftensmad uden en flaske lokal vin, var vi som tidligere nævnt på en vintur til et af hovedområderne i Mendoza-provinsen beliggende omkring byen Maipu ca. 20 kilometers kørsel fra Mendoza City. Vi besøgte blandt de utallige bodegas, der ligger fordelt udover de enorme vinmarker, først en stor vingård, der eksporterer store mængder vin til bl.a. USA, og derefter en lille, der kun sælger vin til lokale vinhandlere i provinsen. Herimellem havde vi i øvrigt et lille besøg på en gård der producerer olivenolie. Spændende og imponerende var det at se hvordan de enorme mængder vin bliver produceret, men højdepunktet var vel nok trods alt vinsmagningen!:)
Vinturen var vores første udflugt, og det var da også som sagt spændende at komme i kontakt med Mendoza-provinsens omdrejningspunkt, men vores tur til den Chilenske grænse var i mine øjne endnu bedre. Det er nemlig således at hovedparten af de sights, der er i Mendoza ligger på ruta nacional 7, der strækker sig helt fra Buenos Aires, løber igennem Túnel Cristo Redentor, der er tunnelen der forbinder Argentina og Chile under Andesbjergene, og sidst men ikke mindst slutter på den chilenske side af bjergkæden. Til at fragte os hele vejen til grænsen og rundt til alle seværdigherne, havde vi gennem vores hostel købt os ind på en guidet tur med bus, til 100 pesos. Vi nåede altså således rundt til Puente del Inca og Aconcagua, der er de to højdepunkter, og meget mere. Puente del Inca er helt basalt en gul og naturskabt bro over Río Mendoza, den i øvrigt vigtigste flod i området og en flod vi senere raftede på - noget jeg vil komme ind på senere. Den gule/orange farve er dannet på grund af de mange mineraler i det varmevand som kommer op fra undergrunden på netop dette sted. Foruden at broen er et flot syn har den også en vis historie bag sig, der gør den interessant. Jeg vil ikke gå i detaljer, men kan dog sige at den er blevet brugt omkring starten 1900-tallet som kursted, grundet de mange mineraler i det varme vand, der skulle være godt for huden. Efter Puente del Inca, kørte vi længere ind i Andesbjergene indtil vi nåede bjerget Aconcagua, der med en højde på 6962 meter er det største bjerg i verden uden for Himalaya. Det siges at det tager 14 dage at nå toppen, men idet Andreas og jeg jo har været i skarp løbetræning i Buenos Aires, overvejede vi lidt en tur til toppen, mens de andre tog billeder. Vi blev ved de andre - Mt. Kenya, 5199 meter, var hårdt nok! Imponerede kørte vi til den Chilenske grænse, hvor vi fik lov til at smage lidt på den Chilenske luft inden vi vendte næsen hjemad. De 100 pesos var godt givet ud!
Dagen efter vores tur til grænsen, tog vi en lidt stille dag, hvor vi blot kiggede på et bymuseum og ellers bare slappede af i byen for at lade op til en omgang rafting på Río Mendoza dagen efter. Som omtalt tidligere har Río Mendoza stor betydning for området. Grunden hertil er den, at de indfødte indianere i tidernes morgen brugte den til, først at fylde tusindvis af kanaler som de byggede med vand, og dernæst at gøre jorden i og omkring Mendoza City frugtbar. Oprindeligt var området faktisk ren ørken, men de indfødte har altså sørget for en oase med potentiale til at blive et sandt argentinsk paradis. De indfødte har dermed også i realiteten skabt grundlaget for den før omtalte vinindustri.
Vores raftingtur var uden sammenligning. ATV var sjovt, men rafting er bare lige takken over! Ja, og som om det ikke var nok, raftede vi ned over Río Mendoza, der med Andesbjergene omkransende i sig selv er fantastisk. Vandet var 8 grader varmt, vi blev driv våde, selv inden at vi blev "beordret" i den vilde flod kun klamrende sig fast til en snor, der var hæftet fast til den flydende gummibåd. Det var helt vildt, og helt sikkert noget jeg kommer til at gøre igen en dag.
Vi sidder nu her 2 timer inden at bussen forlader Mendoza, destination Santiago de Chile, og skal til at have lavet lidt aftensmad.
Til sidst er der blot at sige at opholdet i Mendoza har været pragtfuldt. Hostelet har været ubeklageligt, og vi har ikke mindst set de vigtigste elementer, ja og hvilke elementer!, i Mendoza-provincen. Opholdet i Santiago de Chile strækker sig kun over 2 dage, inden vi rejser op i det nordligste af Argentina, mere specifikt - Salta.
En hilsen til alle derhjemme - håber i har det godt!
Viva Argenina - … otra vez!
- comments