Profile
Blog
Photos
Videos
Normal 0 21 false false false MicrosoftInternetExplorer4 st1\:*{behavior:url(#ieooui) } /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabla normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:10.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ansi-language:#0400; mso-fareast-language:#0400; mso-bidi-language:#0400;}
Udfra vores ophold i Rio de Janeiro, hvis man skal bruge vejret som indikator, ligner det at vi simpelthen bare var indbefattede af uheld - eller som de siger i Brasilien "havde kolde fødder", noget der godt nok har en helt anden betydning på dansk. Vejret den uge vi var der var nemlig sågar dårligere end selv den dårligste periode sidste vinter, hvilket ikke siger så lidt. Regn og overskyet i Rio de Janeiro var den højest usandsynlige hverdag, så Rio de Janeiros varemærke dens strande blev ikke rigtigt besøgt. Før den allersidste dag i hvert fald. Her var vi nemlig heldige, eller også bare ikke ufatteligt uheldige, for solen aflagde et sjældent visit! Dog til tider gemt væk af forbipasserende skyer, men det var da nok til at vi blev lettere solbrændte og har fået lagt en ordentlig portion farve, oven i den vi selvfoelgelig allerede rendte rundt med i forvejen.
At det specielt har regnet meget og været overskyet det meste af tiden, har selvfølgelig været lidt af en spand koldt vand i hovedet - "i mere end en forstand". Rio er som sagt kendt for specielt dens gode strande, hvis funktion selvfølgelig afhænger af vejret der da også "normalt" er godt hele året rundt. Vi havde derfor regnet med masser af sol, men fik altså noget helt andet. Selvom vejret var skuffende, var opholdet nu alligevel under alle omstændigheder ikke kedeligt. Nina viste os med sin brasilianske charme bl.a. centrum, det brasilianske natteliv og alle Brasiliens små herligheder. Vi stiftede således bekendtskab med en særdeles god ven. Frugten acai, eller rettere sagt en slags smoothie lavet heraf, som vi fik op til flere gange om dagen. Drikken kan næsten betegnes som en nationaldrik, og alle brasilianere er vilde med den. Det også netop derfor, at der på næsten hvert gadehjørne kan findes en slags café, hvor i sær acai-smoothien, men også andre smoothies lavet af eksotiske frugter sælges.
Dels stiftede vi bekendtskab med alle Brasiliens eksotiske frugter, men som sagt også med Rio de Janeiros centrum og især et marked der ligger her. Af to omgange købte vi nemlig hver en Flamengotrøje (på opfordring af Nina, der er Flamengofan), en Argentinsk landsholdstrøje, 2 dvd'er - jeg; James Bond, Quantum of Solace og Shooter - og det nye footballmanager 2009. Alt i alt kom vi vel af med hvad der svarer til 200 kr., hvilket er en vanvittig god pris. Også selvom det hele er kopivarer. Fodboldtrøjerne ligner på en prik, og spillet og filmene virker på ubeklagelig vis.
Først var meningen, at vi skulle mod Trenque Lauquen og Marco allerede onsdag, men da vi ikke fik set fodbold den første weekend, alt udsolgt, besluttede vi os for at blive næste weekend ud for søndag at se Flamingo spille mod Goias. Dette betød også, at vi ville være der til den store juletræsfest, hvor et gigantisk juletræ på 85 meter, der står midt i en stor sø i Rio de Janeiro, bliver tændt i følgeskab med det vildeste fyrværkerishow jeg nogensinde har set. Nina sagde dog, at det var intet i forhold til Copacabana nytårsaften - jeg var under alle omstændigheder imponeret.
Om søndagen, dagen med solskin, tog vi efter stranden til fodbold. Og selvom det var den varmeste dag, skulle Nina lige være sikke på at vi ikke fik "kolde fødder", så hun bad os i sjov tage de varmeste sokker på vi havde, således at vi ikke ville bringe Flamengo uheld. Lidt uheldige var Flamengo dog på Nationalstadionet "Maracanã" - størrelse; 92 tusinde tilskuere eller godt 6 gange Fionia Park - da de sparkede på stolpen i sidste sekund og kampen endte 3-3. Måske skulle vi alligevel have taget et par varmere sokker på? Under alle omstændigheder var det en oplevelse at se Flamengo, og især det enorme stadion dagen inden "hjemrejsen" til Argentina.
Rejsen til Argentina havde vi gået og overvejet lidt over længere tid. Skulle vi tage bussen eller flyet? Prisforskellen var stor, men tidsforskellen gigantisk. Med fly ville selve turen tage godt 3 timer, men med bus…. 2.5 dag! Grunden til at busturen varer så lang tid er ikke bare fordi, at afstanden mellem Buenos Aires og Rio de Janeiro er stor, men i den grad også fordi, at der ikke findes en direkte busforbindelse. Med bus skal man altså således tilbage til Iguazú, hvor vi kom fra - en rejse på over en dag - vente der i 6 timer for så derefter at tage en anden bus til Buenos Aires. Vi valgte derfor at flyve, også selvom det var godt 1500 kr. dyrere. Både tidsplanen, der i forvejen var godt presset, idet vi var blevet i Rio længere end beregnet, ville blive dissideret ødelagt af busturen ligesom ryggen højest sandsynligt.
For lige at give en lille update på fodboldspillerne fra sidste blog, har vi ikke set dem spille yderligere. Meningen var egentlig at Paulo skulle have taget os med til en træning om onsdagen, men da der var problemer på hans farm i São Paulo, var han nødt til at blive et par dage ekstra og kom først hjem om torsdagen. Vi har derfor ej heller haft mulighed for at vurdere dem yderligere, men alligevel er der sket en lille interessant ting, der måske siger lidt om deres niveau. Det er nemlig således, at den ene af dem vi spillede med på stranden skal på prøvetræning i selveste AS Roma i Italien. Og så er det jeg tænker, at hvis han er god nok til at prøvetræne i AS Roma, hvorfor så ikke også OB? Meeen igen, lad os nu se!
Vi er i hvert fald kommet godt til lille rolige Trenque Lauquen . Familien har taget godt i mod os, og vi har det godt. Håber også alt er vel der hjemme.
Næste blog kommer i løbet af weekenden når vi rammer Mar del Plata.
Go' jul!
- comments