Profile
Blog
Photos
Videos
Store rejser loeber sjaeldent ad lige stier, saa naar de veje man koerer paa er som trukket med lineal, er der aabenbart noget andet der maa gaa galt... Eller mere plausibel forklaring er vi i hvert fald ikke i stand til at give paa, at den bus vi koerte i fra Cordoba til Tucuman (hvorfra vi skulle have en bus videre til vores egentlige maal: Cafayate) undervejs blev 3 timer forsinket med det resultat at vi missede dagens sidste bus mod cafayate med 10 minutter og maatte tilbringe end nat i Tucuman. Det gjorde nu ikke saa meget, det var nemt at finde et hostel og byen var hyggelig nok, selvom der godt nok var mange insekter...
Men nu skal vi heller ikke bare springe afsted paa den maade og helt hoppe over vores tid i Cordoba, der trods alt er Argentinas naeststoerste by og har hele 7 universiteter med det resultat at det praktisk talt vrimlede med unge mennesker - ikke mindst paa vores hostel, hvor alle de ansatte var i 20erne og festede hele natten med deres beboere. "ah, der er alligevel kun 2 der ligger og proever at sove" loed det efter en omgang drukspil loerdag aften og saa blev der ellers fyret op for musik og dans paa hostellet indtil klokken halv 3, og foerst derefter tog de os saa med paa en club! det var i sandhed et anderledes og festligt hostel :)
Udover at tilbringe noget tid og slappe lidt af i storbyen, tog vi naturligvis ogsaa et par dagsturer. En til den mindre by Alta Gracia, hvor der var et stort gammelt jesuitkompleks samt Che Guevaras barndomshjem, der nu var omdannet til et meget fint lille museum (som blandt andet ogsaa kan taelle Hugo Chavez og Fidel Castro blandt sine tidligere besoegende). Desuden tog vi en ordentligt vandretur i Parque National del Condorito i hoejlandet omkring Cordoba; et omraade helt anderledes fra Andesbjergenes golde, farvede sandsten, det mindede naermere om Skotland/Irland (eller som Aksel ustandseligt paapegede: Faeroerne) - isaer paa grund af den prik over i'et, at det var overskyet. Paa et tidspunkt gik vi ligefrem inde i en sky, og kunne ikke se frygtelig meget omkring os, men det klarede op lige inden vi kom til den kloeft, der har givet navn til nationalparken og vi fik da set en enkelt Condor flyve rundt. Desuden fik vi vidst sat ruterekord; vi overhalede i hvert fald alle paa vores vej og klarede det hele paa langt under normeret tid.
Og saa kan vi ellers springe frem igen, til Cafayate (hvor vi naturligvis ankom til sidst) og et af de absolutte hoejdepunkter paa vores rejse indtil videre: en 50 km cykeltur gennem en oerkenkloefts (Quebrada de Cafayate) kuperede landskab - forbi bizare klippeformationer og sandstensbjerge i alle taenkelige farver. Nemt skulle det selvfoelige ikke vaere, vi havde masser af problemer med en cykeludlejer, der ikke var vant til at man reserverede cykler dagen foer, adskillige cykelskift og defekter (dog heldigvis udelukkende om morgenen inden vi tog afsted og 10 m foer vi var tilbage ved cykeludlejningen), samt en bus der selvfoelige lige om torsdagen koerte efter en helt anden tidsplan (ja, det er igaar vi taler om). Men det var alle problemerne og strabaserne vaerd, det er der slet ingen tvivl om! (og tada!: billederne er paa vej, de er i dette oejeblik ved at blive sorteret, saa de kan uploades:)
Dagen i dag boed paa en mindre tur til Quilmes - ruinerne efter en gammel indianerby, og saa naermer vi os ogsaa med utroligt hastige skridt dette nuvaerende oejeblik, saa selv os tre rejsende maa vendte lidt endnu med at hoere fortsaettelsen paa fortaellingen - selvom det dog meget gerne skulle blive saadan, at vi i morgen tager den mindre bustur op til vores naeste stop Salta.
Desuden lige et par sidste ord om Cafayate, som det nok er de faerste af jer, der har hoert om. Det er ogsaa en lille by med kun 10.000 indbyggere og meget landlig atmosfaere, men det er faktisk Argentinas naeststoerste vinomraade - i foelge mange vi har moedt endda med bedre vine end Mendoza. Produktionen er bare ikke saa stor, hvorfor vinene ikke er saa kendte ude i verden. Der er dog et enkelt maerke, som i hvert fald for et par af jer, vil vaere saerdeles velkendt, nemlig Don David.
Haaber i alle sammen har det rigtig godt (for det har vi) :D
Aksel, Jonas og Andreas
- comments
Jakob Rud Godt at høre i tager besøgene til de kommunistiske højborge, selvom i er nogle alt for forskrækkede midtersøgende klovne :P Og vigtigt lige at få hilst på vores velkendte vin da ;)