Saa er det endnu engang blevet tid til en kort opdatering fra Sydamerika. Naermere bestemt Mendoza, Argentina for foden af Andesbjergene.

Efter nogle fede dage i Buenos Aires tog vi i loerdags paa en 15-timers busrejse til Mendoza. Endnu engang en fremragende bus, med god benplads, mad og drikkevarer og fremragende saeder. Ja, alt var naesten perfekt - lige indtil "underholdningen" kom paa banen (eller tv´et rettere): I mere end en time var vi tvangsindlagt til at se og ikke mindst hoere paa Latinamerikas svar paa Helmut Lotti - bare lige den tand mere floedebolle-agtig end hr. Lotti. Marco Antonio Solis er navnet og jeg kan paa ingen maade anbefale at soege efter ham paa Google/Youtube, medmindre man virkelig traenger til at braekke sig - for saa kan kun to fingre i halsen konkurrere med denne langhaarede floedebolle af en Mexikaner...

Naa, nok om daarlig musiksmag og videre til den virkelige grund til at vi tog til Mendoza: Bjerge og vin!

Soendag blev brugt til en stille og rolig gaatur rundt i byen, der viste sig at vaere en ren spoegelsesby om soendagen. Foerst om aftenen kom der gang i byen, men hvor alle har vaeret i loebet af dagen maa staa hen i det uvisse.

Mandag skulle der saa ske lidt mere, saa vi besluttede at tage paa en "Bike and Wine" tur i Maipu, en lille by uden for Mendoza. De vin-interesserede (hvis der er saadan nogen der laeser med) har maaske ovenikoebet hoert om Mendoza foer, i hvert fald staar omraadet for cirka 70 % af Argentinas vinproduktion. Saa vi saa frem til en hyggelig cykeltur i smukke, bakkede vinmarker a la dem man ofte ser i Frankrig... Det var altsaa lige indtil vi ankom til cykeludlejnings-biksen og fik udleveret kortet over omraadet, hvorefter vi til vores skuffelse finder ud af, at cykelturen primaert foregaar langs en rimeligt befaerdet hovedvej, med smaa afstikkere ind til forskellige vingaarde, og i oevrigt er landskabet fladt som en pandekage, og egentlig ikke saerlig smukt...

Men op paa cyklen kom vi, og det var nu egentlig dejligt at faa bevaeget sig lidt - i hvert fald paa en anden maade end at gaa, hvilket den sidste maaneds tid primaert har vaeret den maade vi har faaet motion paa. Vi fik da ogsaa besoegt et par vingaarde, smagt lidt vin og spist en laekker frokost. Vin bliver dog aldrig nogen i selskabets yndlingsdrik, saa vi var egentlig gladere for besoeget paa en lille gaard, hvor de producerede forskellige former for likoer og hvor undertegnede fik sig det stoerste absint-shot i mands minde, hvilket bestemt kunne maerkes paa den efterfoelgende cykeltur til naeste gaard.

Et af hoejdepunkterne her i Mendoza var dog den efterfoelgende dag, hvor vi tog paa rafting paa Rio Mendoza. Det var for alles vedkommende nok en af de fedeste ting vi laenge har proevet, og iklaedt nogle (meget!!) stramme vaaddragter, hjelm og redningsvest kom vi efter halvanden times rafting i (aabenbart) ikke helt nemme forhold, gennembloedte, traette, men dog levende i maal og kunne nyde en, syntes vi, meget velfortjent frokost.

Onsdag var den vilde turist dag: 12 timer i mini-bus rundt i Andesbjergene for at fotografere forskellige bjerge, hvilket var var super fedt, men ogsaa en lille smule traettende (hvilket maaske har noget at goere med det faktum at vi skulle op kl 6.15 for at vaere klar til afhentning). Aksel der har en tendens til at falde i soevn i busser blundede i hvert fald hurtigt, og jeg maatte ogsaa kapitulere et par gange. Ja, selv Andreas der naesten aldrig sover i en bus sad med tunge oejne paa turen tilbage mod Mendoza.

Andesbjergene er (her i omraadet i hvert fald) utroligt barske, naermest uden vegetation, og virkeligt hoeje. Rigtig mange af bjergene slaar de Mr. Blanc i hoejde, og vi fik da ogsaa set det hoejeste bjerg uden for Himalaya, Aconcagua (dog fra 25 km afstand), der vist er 6900 meter ca. I det hele taget er de vildt imponerende. Da vi nu ikke har faaet oploadet billeder kan det jo vaere lidt svaert at give et indtryk af omraadet. Men fat mod! Der er haab endnu. Gaa ned i jeres lokale Blockbuster og lej "Syv aar i Tibet" med Brad Pitt, saa faar i at se samme omraade som vi saa i gaar. Nej, det er ikke mig der er blevet tabt paa gulvet i Geografi-timen, denne film er faktisk optaget i samme omraade som vi besoegte (hvilket nok er fordi Kina ikke bryder som om film om Tibet der ikke har en meget kinesisk synsvinkel. Saa jer der har set filmen og dermed tror at I ved hvordan der ser ud i Tibet er i den grad blevet taget ved naesen, tilgengaeld ved I nu hvordan der ser ud i Andesbjergene omkring Mendoza.

Saa er denne blog da ogsaa blevet en mindre roman, saa jeg vil runde af. I aften tager vi en kort bustur (10 timer) til Cordoba, som man aabenbart ikke maa misse (ogsaa selvom vi egentlig naesten koerte forbi den paa turen til Mendoza).

¡Ciao!

Aksel, Andreas og Jonas