G' day alle venner og familie hjemme i kolde DK!

Vi er nu i landet, hvor kænguruer, koaler, wombats og dem uden bats hører hjemme. Vi har det skønt! Over den sidste uge er vore dage blevet fyldt med oplevelser i en lind strøm, og om disse vil vi nu berette om.

Der en speciel stemning mellem folk hernede og den venlighed fik vi allerede i flyet fra HK undervejs til Melbourne. Kabinepersonalet tiltalte os "mates", "guys", og var der noget som lige kunne gøres nemt er standardsvaret "no worries". I Sydney lufthavn skulle vi på transfer til Melbourne og var derfor nødt til at skifte til indenrigsterminalen, og hvor ellers støder man lige ind i en dansker. Dansker er måske meget sagt, men denne Jan midt i 40'erne, var immigreret til Australien for 20 år siden og havde det bedst med at snakke engelsk. Sjovt nok med meget kraftig dansk accent! Inden vi havde set os om, fik han inviteret os op i Qantas business lounge til et tag selvbord af mad, frugt, kaffe og te. Men det bedste af det hele var det bad, vi fik, efter 9 timers dannelse af en ikke kummerlig lugt under armene. Nøj, det var lækkert! Mange tak til Jan.

Velankommet i Melbourne. Vi havde set så mange høje bygninger i HK, at deres "skyline" ikke var specielt imponerende. Selv boede vi på et hostel fem kilometer fra centrum i området St. Kilda og overalt var der tydelige tegn på landets alder. Alt var lige, firkantet, ingen snørklede veje, gadebilledet kunne lige så godt være taget ud af en amerikansk spillefilm, bortset fra at al trafik foregår i venstre side. Den er stadigvæk ikke het feset ind at man skal kigge til højre først, når man hopper ud i krydset.

Vejrmæssigt var vi kommet til Sydpolen.. I hvertfald sammenlignet med heden i HK. Dagstemperaturen lå på ca. 15-17 grader med regnbyger kombineret med sol - frem med regnjakke og paraply og de lange bukser. Synd for Morten, der kun havde regnjakke med, den lille kuldeskærsramte dreng.

Melbourne viste sig at være meget kulturel med en hel del historie og museer. Derfor besluttede vi os for at besøge nogle af disse, og det blev en blandet fornøjelse. National Gallery of Victoria indeholdte til vores skuffelse kun europæisk kunst fra 1600-tallet og op efter, og da vi er blevet tvangsfodret med dette gennem hele vores skoletid, så var det utrolig kedeligt at se de gamle malerier af adelsfolk og kongelige - Gab!
Næste museum var viet til filmens historie, og dette var straks noget andet. Man kunne pille ved alt, og der var film, spil og video, så her blev vi meget positivt overraskede. Se blandt andet denne video: http://www.acmi.net.au/timeslice/Timeslice.htm?file=ts-20120514-75e4a661eae5302ddd43022d246594c6.flv

Vi besøgte desuden Old Melbourne Gaol, byens ny nedlagte (gudskelov!) fængsel fra 1800-tallet. Uden at ane hvad vi gik ind til, meldte vi os til The Watch House experience. Vores gruppe blev kort efter mødt af en vred betjent, og der gik ikke længe før vi sad bag tremmer - Jonathan for indbrud og Morten for tyveri. Vi blev dog hurtigt løsladt og fik derefter lov til at udforske det gamle fængsel - og føj, det var et klamt hul! Fanger havde kradset deres fingre til blods på væggene, slået huller i mursten med deres hoveder og havde i det hele taget bare haft det elendigt. Og tilbage endnu var fangernes "Death Masks", en maske de fik lavet, inden de blev hængt.. AD!

Nu havde vi dog også været kulturelle nok, og vi besluttede os for at se en Australian Rules Football kamp. Og sikke en oplevelse vi fik os! Denne sportsgren var virkelig noget af en overraskelse - de første 20 minutter havde man ingen, absolut ingen, anelse om, hvad der foregik. Spiller gik til den som i rugby, kastede bolden som i amerikansk fodbold, sparkede til bolden som i fodbold og der skete hele tiden noget som i håndbold.
Vi var også en tur i Eurika Tower, hvor vi fra 88 etager oppe kunne få overblik over Melbourne. Vi fik endda timet det, så vi kunne se solen gå ned deroppefra, og dette, sammen med en flot oplyst by, var fantastisk!

En af dagene dedikerede vi også til at komme ud fra Melbourne. Vi bookede en naturmæssigt spetakulær dagstur forbi surferstrande, udaf Great Ocean Road, til Koalaer hængende i træerne, regnskov og de tolv apostle, der egentlig bare var nolge pæne kilpper. Turen foregik sammen med 22 andre, som også ville lege japanske turister og en chauffør, der gav den gas af de ujævne kystveje og elskede at skære hjørner af.

En oplevelse vi ikke lige havde set komme, var da vi en aften efter mørkets frembrud gik ned til St. Kilda Pier, hvor et par bittesmå pingviner poppede op fra vandet og vraltede ind på stranden og gemte sig under klipperne. Wauw. Slå den Espergærde Havn!

Denne uge har jo ligesom været vores første egentlige backpackeruge, og dermed skulle vi klare os selv. Dvs. at vaske tøj, passe på os selv og putte mad munden. Og rent madmæssigt har vi ikke været i vores mest kulinariske hjørne. Aftensmaden har budt på pasta med kødsovs, pasta med tomatsovs, nuddelsuppe, frysepizza og vi nåede toppen med en lækker pastasalat! Til frokost har diverse Subway haft besøg af os, og vi indført et klippekort til McD, og ud af fem klip er der vist to tilbage...

Alt dette nåede vi på bare 6 dage. Og hvad skulle vi så? Melbourne var gennemtæsket. Vi ville gerne med vores buspas til Sydney, men denne var booket op indtil næste lørdag. Vi åbnede op for en brainstorm og ligepludselig skulle vi til New Zealand - vi var jo lige i "nærheden". Men billetterne blev annuleret af flyselskabet og så overvejde vi at leje campervan og turnere rundt i Victoria, men da vi lyttede til de råd vi havde fået på et Australien-foredrag, havde vi ikke medbragt internationale kørekort. Derfor skulle vi have en oversættelse til de 13 ord, som selv google trabslate kunne klare til perfektion. Igen var der problemer. Først og fremmest var det hundedyrt, og for det andet skulle vi vente op til syv dage, før vi havde den i hånden.

Vi var heldigvis blevet udstyret med et par telefonnumre på folk i Oz fra Jørgen, Jonathans onkel, og Aldo fra Brisbane anbefalede de retningløse backpackere at tage til solrige vestaustralien og Perth. Hvorfor ikke? Dér er vi så nu. De første halvanden dag har været lækre. Vores hostel havde gratis barbecue i går, og de fleste af de overnattende tog derefter på en karaokebar, hvor man kunne lege et rum for sig selv i to timer - ret syret! Og hostel-ejeren var også med.. Vi endte hjemme i sofaen kl 3 om natten klar til Champions League Finale! Dagen i dag har meget naturligt været præget af søvn og lidt motion i form af cykeltur på mountainbikes med halvflade dæk, gear som ikke kunne skifte, Jonathan på pigestel og sammenbøjede ben langs Swan River.

Rent praktisk flyver vi tilbage til Melbourne på fredag for at nå vores bus lørdag morgen mod Sydney. Derudover har vi erhvervet os verdens sejeste mobil. En Nokia 1800 der har lommelygte og snake-spillet på sig - imponerende må man sige!

Vi har det awesome down under og nyder oplevelserne, der gemmer sig rundt om hjørnet. En tak skal lyde til alle de venlige mennesker vi har mødt på vores første vej. De ukendte på gaden og i sporvognene, de venlige arbejdere på turistinformationen, Aldo fra Brisbane, tyskerne fra hostel, Jan i lufthavnen og alle andre i Victoria, som har en åbenhed, nysgerrighed og hjælpsomhed, der er helt unik!

Cheers ;)