Profile
Blog
Photos
Videos
Har opdaget præcis hvor mange ting vi går glip af i Danmark. Purikura, eller print-clubs(purinto=print, kurabu=club) hvor man tager fancy billeder sammen med sine venner som man så får ud på små klistermærker, Baskin-Robbins(fantastisk is) og riskogere(fantastisk måde at tilberede ris på som gør dem virkelig, virkelig lækre).
Nok om hvad vi mangler i DK! Nu til de oplevelser jeg har haft her i løbet af den sidste uge.
Vil først nævne noget der skete den 28. Var på vej til skole, da en minibus fuld af nogen-og-tyveårige kørte forbi mig. Meget almindeligt, men havde virkelig ikke forventet at de ville rulle vinduerne ned, vinke som gale og skrige "Good morning!" Var lidt chokeret, men smilede høfligt tilbage. Det var virkelig overraskende.
Brugte resten af den dag på at være meget nervøs og pakke min kuffert, som vi skulle medbringe til skole den 29., altså dagen efter, fordi de skulle sendes i forvejen. Var helt sikker på at jeg havde glemt noget. Men det er man vel altid?
For at gøre alting værre skulle vi selv bugsere os ind til Haneda(Tokyos anden lufthavn, der har mere med indenrigsflyvning end international flyvning at gøre - det tager Narita sig af), og da jeg ingen stedsans har lavede jeg et arrangement med Misa om at mødes. Desværre skulle hun først på toget EFTER at jeg skal på, så jeg var nødt til at tage mig voldsomt sammen for den første del af turen. Stod på i Nisshin(min lokale station) for at køre ind til Omiya(nærmeste VILDT store station). Det gik faktisk meget nemt - det var Omiya der var det helt store problem. Den er nemlig gigantisk, har 22 perroner, hvilket, hvis jeg husker rigtigt, er ca. 10 mere end Københavns Hovedbanegård. Ja, jeg er rigtigt kommet til storbyen ^^
Stort set hver eneste gang jeg har været alene inde på Omiya Station er der gået et eller andet galt, og jeg er lige panikslagen hver gang. Men jeg kom da på det rigtige tog, og mødte Misa, og derefter gik det glat med 2 andre tog, monorail og fly til Okinawa!
Det var en meget smuk flyvetur, og også rigtig sjovt, fordi langt størstedelen af de 320 elever på min årgang aldrig nogensinde har fløjet før, så der var masser af skrigen af den gode slags, og vild panik. Er dog ret imponert over at ingen var så bange at de kastede op, og også ret lettet.
Eftersom vi fløj tidligt om morgenen, landede vi på Okinawa klokken ca. 10 hvor vi straks blev samlet op af 8 busser, en til hver klasse. Brugte hele dagen på at køre rundt til krigsmindesmærker, mest ting angående Himeyuri, dder er en helt forfærdelig historie. Under Anden Verdenskrig angreb amerikanerne Okinawa for at lave en bas så de lettere kunne angribe resten af Japan, blev japanerne desperate og satte alt ind på at forsinke amerikanerne bare én dag til. Dette inkluderede at sende 240 elever og lærere fra to Okinawanske pigeskoler ud som sygeplejersker. Pigerne stillede ingen spørgsmål. Under hele deres skolegang var de blevet ikke så meget undervist som indoktrineret i(?) at USA nærmest var hele verdens fjende, og under slogans som "Kæmp for Japan mod de amerikanske hunde!" tog de afsted til forfærdelige forhold. De søgte tilflugt/lavede base i nogle huler kaldet "gama"(som vi også besøgte en af), der er fugtige, mudrede, mørke og generelt uhygieiniske. Soldater blev opereret på den bare jord. Det var pigernes at lave mad, hente vand og tage sig af soldaterne, men de havde ingen forsyninger, og snart blev rationerne sat ned til mindre end en enkelt håndfuld ris om dagen. Vand var dødsensfarligt at hente, for granaterne faldt som regn dag og nat, og selv den dag i dag er der ueksploderede bomber i nogle områder af Okinawa. Amerikanerne var ikke længe om at finde gama, og de spildte ikke tiden på at jage japanerne ud, men skød i stedet bomber direkte ind.
På de tre måneder krigen på Okinawa varede døde 227 af de piger, der så ukritisk var vandret til fronten. Det gør det endnu mere ubærligt, når man ser på de billeder af dem der hænger over hele fredsmuseet med navne under dem. Det er så uhyggeligt. De var ikke bare navnløse soldier #6. Og de var på min alder.
I det hele taget var det en ret trist dag, selvom solen skinnede.
Næste dag: første oktober og min fødselsdag! Havde virkelig ikke forventet at de ville huske det.
Alle gik ned på stranden før morgenmaden for at nyde den(vild blæst, hurra!), men Fuyu, Misa, Mayumi og Kanako som jeg boede på værelse med trak det lidt ud, så vi var de sidste nede. Det var der jeg opdagede at de havde skrevet "HAPPY BIRTHDAY" i sandet og tegnet en kage med "Asta 17" på. Hihi ^^ Og så sang de alle sammen "Happy Birthday" for mig, og jeg blev ønsket "omedetto otanjoubi" mange gange! Var meget rørt. Fik som fødselsdagsgave fancy frisure af Misa, som jeg aldrig ville have tålmodighed til at lave selv. Det er bare en sidelæns knold, men det er sværere end det ser ud!
Den dag startede skolens homestayprogram også. Vi var blevet delt op i grupper, som hver fik deres hostfamilie, som vi så skulle tilbringe 5 en halv time med den dag, fra 15:00 til 20:30. Det var virkelig sjovt! Vi tog ned på en strand og så små havskildpadder, eremitkrebse og byggede sandslot sammen med dem. Dét holder aldrig op md at være sjovt! Okinawas natur er meget smuk, men dens byer er altså ikke noget at råbe hurra for - alt ser vildt slidt ud og der er ind i mellem nogle faldefærdige skure bygget af gamle bildæk, plastic og lignende. Men det er absolut det værd!
Min hostfamilie var fantastisk, man følte sig øjeblikkeligt velkommen, og da de fandt ud af at det var min fødselsdag, skyndte min midlertidige hostsøster og hostlillebror sig ud for at købe noget minifyrværkeri ^^ Det var absolut en fantastisk dag! Vi fik alle sammen en velkomstgave, en slags Okinawanske doughnuts. Jeg er ikke helt sikker, men det er en slags ret tung dej fuldstændigt dækket af puddersukker, og så friturestegt! Det er virkelig lækkert.
Anden oktober var det tid til det course vi havde valgt inden vi tog afsted. Jeg havde valgt course B: glasbåd og sommerfuglepark.
Jeg ahr sejlet over et koralrev og sæt klovnefisk på 2 meters afstand! De er altså bare for nuttede. Fisk er utroligt smukke i vandet. Efter glasbåden kørte vi til sommerfuglepraken, og der må jeg indrømme jeg blev ret skuffet. Jeg havde valgt det her course lidt fordi jeg tænkte at så kunne jeg da endelig få taget nogle sommerfuglebilleder til far(da alle de andre sommefugle jeg har set har fløjet vildt hurtigt, altid vildt højt oppe og over hegn og ind i folks haver. Kattens også, far! Kunne du ikke have bedt mig om at jagte japanere i stedet for?). Men vi kom slet ikke ind i parken! Vi fik dog meget lækker frokost.
Sidste stop den dag var et kæmpe akvarium, hvor jeg også har taget mange billeder. Det bedtse var dog den strand som vi fik lov til at bruge tre timer på. Det var helt fantastisk! Langt den bedste badeoplevelse jeg nogensinde har haft! Vandet og stranden var SÅ RENT! Det skal det jo selvfølgelig være for at der kan være koraller, men alligevel. Og vandet var mindst tyve grader varmt! Aaaah... Og også meget mere salt end herhjemme, hvilket jeg var lidt overrasket over. Det sved at få det i øjnene, lidt på samme måde som klorvand.
Og på trods af at Japan er aldeles uden forbindelse til fastlandet, så kan rigtig, rigtig mange af dem ikke svømme! Det var sååååå fedt at blive rost for mine alt andet end imponerende svømmeevner. Legede endda svømmelærer for en dag ^^ Det var SÅ skægt! Men tænk, på trods af at alle havde de mest nuttede bikiner jeg nogensinde har set(lyder det lesbisk?) på, kom mange slet ikke i vandet. Sheeesh. Tænk at de vil gå glip af den fantastiske mulighed for at svømme i fuldstændigt rent og VARMT vand!
Om aftenen samledes vi i noget jeg tror var Onna Village Hall sammen med alle andre og alles hostfamilier for at sige farvel til dem. Det var ligesom en kæmpe indendørs picnic! Der var masser af underholdning, nogle elever dansede "sorambushi" en traditionel dans, og vi så også to komplicerede Okinawanske danse. Der var også karaoke, men jeg slap heldigvis fordi jeg ikke kan læse teksterne ^^
Har også lært Mayumi dansk! Arh, næsten - kun sætningen: "Jeg er den kønne pige Mayumi." Det lyder vildt sjovt ^^
Tredje oktober - hjemtur. Vi havde lidt fritid i Naha, så vi daskede alle sammen lidt formålsløst rundt. Det var rigtig hyggeligt, og det blev endnu bedre da det begyndte at regne helt vildt. Det er begyndt at blive mørkt rigtig tidligt herovre, så vi fløj hjem og landede i mørke - klokken seks om aftenen! Det gode ved det er, at jeg nu har fået mit ønske om at flyve hen over en storby om natten opfyldt. Det var så smukt med alle lysene, og jeg håber jeg får det at se igen.
Til sidst vil jeg gerne sige tusind tak for alle de fødselsdagshilsner jeg har fået, både tidlige og sene, og jeg håber at I kan klare jer derhjemme uden mig!
- comments
Mor Kære Asta. Rigtig god oplevelse lyder det til. og dejligt, at du havde en god fødselsdag. Skal lige gøre opmærksom på at isen Baskin -Robbins er nået til DK. Din søster har ofret sine lommepenge for at købe ½ liter til 40,-kr! Knus mor
John/Anna Lyder helt fantastisk! Og godt du havde en god fødselsdag, ville også blive skuffet hvis de havde glemt din fødselsdag, som jeg gjorde sidste år (oops) den fejl gør jeg skam ikke igen, forhåbentlig. Lyder som om du har det godt, og hvis nu der en dag skulle være mulighed for det, ville jeg blive lykkelig over at tage til Japan med dig, så kunne du være min lille guide.
Lene Kvist Kære Asta. Super tur lyder det til, og herlige billeder. Skrækkelig beretning om de arme piger, jeg fik helt tårer i øjnene, uha. glæder mig til en svømmetur med dig på Samsø, når du er hjemme igen!!!! Knus Lene- m