Profile
Blog
Photos
Videos
Så forsøger jeg mig igen. Skal godt nok aldrig blive fuldtids-blogger.
Vil gerne starte med at ønske alle glædeligt nytår! Det er jo kun en lille smule for sent, hvis jeg taler om det kinesiske d. 23. januar
--------
December var meget turbulent, havde faktisk ikke regnet med ret meget stress fordi de ikke fejrer jul herude. Men må jo nok indrømme at det at være udvekslingsstudent er, udover at være super-over-vildt blæret-sejt også er temmelig travlt. Skidt! Jeg gør mit bedste!
Fik få dage før jul at vide at jeg skulle flytte d. 22. Efter kun 2 måneder hos min absolut yndlingsværtsfamilie. Intet had, jeg holder meget af mine andre også, men de her mennesker er bare fantastisk søde. Skammer mig ikke over at sige at jeg græd lidt meget. Nogle gange kan Rotary være så frustrende. Vi bliver altid informeret i så dårlig tid. Og julen var lidt følelsesladet må jeg indrømme. Nå, men jeg fik da samlet mig selv op og snakket med min counsellor, som så flyttede min værts-flytning fra d. 22 december til d. 29. 2 dage før nytår! Altså. Og så fordi alle åbenbart har travlt der, skukke jeg ikke flytte direkte til min tredje værtsfamilie, men hen til min counsellor(og 4. værtsfamilie) i små to uger. Det er lidt som at bo hos sine bedsteforældre! Og meget anderledes når man har boet i huse med en hhv. 19-årig storebror og en 8-årig lillesøster. Der er så stille!
Japansk nytår havde jeg rigtig set frem til efter en ret så hyggelig, men meget anderledes jul der bl.a. inkluderede pizza og hatte. Og det var da også en god oplevelse, bare ikke noget særligt på selve d. 31. Vesten har jo meget kopieret det asiatiske nytår med fyrværkeri og alt halløjet, så det var da hyggeligt, men ikke noget jeg vil huske som specielt. Nej, 1. januar er meget sjovere at huske! Japanerne laver en slags vildt fancy madpakker, osechi, som de så alle sammen sidder og spiser sammen. Det involverer blandt andet søde ægge-ruller, gult kastanje-mos med hele kastanjer, og tonsvis af blæksprutte. Må nok indrømme at det ikke lige er min kop te(haha) - traditionel japansk mad er altså en lille smule sært Men det var superhyggeligt, især fordi min counsellors to børn, deres koner og i alt fire børn i alderen 4 til halvandet år kom over. De er bare nogle virkelig søde mennesker!
Så blev det den 2/1 og tid til at besøge Valdemar sammen med Shannon! Wohoo! Dansker-dage i Tokyo! Valdemar og Shannon er, hvis I ikke opdagede det efter den sidste sætning() to andre danske udvekslingsstudenter jeg tog til Japan sammen med. Shannon bor i samme distrikt som mig, og Valdemar bor lige uden for Tokyo. Vi så sidst hinanden i august, så vi havde længe snakket om at ses igen. Så vi planlagde en overnatningstur d. 2.-3., hvilket vi brugte på at daske formålsløst rundt i Tokyo. Ja, det lyder ikke så sejt, men det var bare så dejligt. Det var så vidunderligt at holde en lille pause fra både japansk og engelsk og holde fri og snakke dansk med den allerværste, sjællandsk/jyske accent. Jeps! Er faktisk blevet ret glad for Danmark lige pludselig, en sideeffekt fra dette udvekslingsophold jeg ikke havde regnet med! Ja, de to dage var bare godt gammeldags hyggelige. Jeg er så glad for alle de mennesker jeg har mødt gennem det her, og det er ikke til at bære at der kun er 6 måneder tilbage! Nu bliver jeg helt ked af det.
Efter en dejlig, lang nytårsferie helt fra 22. december til 10. januar, nåede jeg lige at blive vant til at bo et kvarter fra skole. Efter at jeg er flyttet til Minami-Koshigaya, bor jeg lige omkring en time og tre togskift væk. Ikke så hyggeligt kl. 6:45 om morgenen, hvilket er der jeg går til stationen 20 minutter væk. Skidt. Jeg overlever. Det er bare en lille smule irriterende, og med fare for at virke som en helt forfærdelig overforkælet møgunge, der får alt i verden og stadig ikke er tilfreds, så vil jeg lige afsætte et par linjer til at brokke mig over idioten der var her før mig. Jeg spurgte min counsellor hvorfor jeg skulle flytte så langt væk, og han svarede at den [censored] der var her før absolut ikke var nogen god udvekslingsstudent, og det skræmte folk væk. Så jeg er ikke velkommen hos folk der bor i nærheden. ALTSÅ. Jeg har aldrig mødt fyren, og jeg hader ham lidt for det.
Videre med de gode ting, nu. Jeg kan godt lide min nye værtsfamilie - min nye værtsfar er også en af de utallige Rotary-folk, dog ikke fra min klub, og det viser sig at min værtsmor er sindssygt dygtig til at male. Deres datter er i USA lige ny - selvfølgelig også som en Rotary-udvekslingsstudent. Så af selskab har jeg deres gravhund. Den hedder Noah, men jeg kalder den "Kræ". Jamen, det er den! Den gør halv fire om morgenen -_- Meget lidt sjovt når man skal op kl. 6 og bruger al sin energi på at prøve at falde i søvn igen. Den er altså også bare en lille smule dum. Jeg ved ikke; i Japan er katte vistnok kun søde hvis de er små, har enorme lyseblå øjne, pink bånd om halsen og er tegnede. De kan ikke lide rigtige katte.
Det var vist ikke de gode ting. Men NU bliver det awesome, det lover jeg!
Min Rotary-værtsfar arbejder med at arrangere rejser, så han har sådan nogle seminarer hele tiden - faktisk er han lige kommet hjem i dag fra en tur til Tibet. Men 20.-22. januar havde han et i Kobe, hvor han kunne tage både min værtsmor og mig med! Hurra! Jeg kan virkelig godt lide at se havet, har jeg fundet ud af. Måske er det fordi det er så meget længere væk nu.
Mens min værtsfar havde travlt med sit seminar gik min værtsmor og mig på sightseeing. Kobe er jo en havneby, så lige da Japan var blevet "opdaget", tog en masse handelsfolk dertil og byggede fancy huse i Kobe. Og Kobe er virkelig en flot by Ja, jeg kan godt lide bygninger! Men jeg så nok mest frem til om aftenen, når Kobe Havn bliver oplyst. Deres Maritime Museum, formet som sejlene på et skib, Kobe Port Tower, og det obligatoriske pariserhjul der af en eller anden grund altid er i Japanske turistområder. Det var rigtig flot. Men den bedtste del af den her tur var, at vi boede lige i nærheden af Motomachi, AKA Kobe's chinatown! Hvilket IGEN betyder at vi kunne se den tidlige udgave af den kinesiske nytårsparade! Jeg burde nok ikke skrive det her, fordi jeg er i Japan og ikke Kina, men kinesisk nytår er bare lidt rigtigmeget sejt. Super, super, super blæret. Indsæt forvirrende teenageslang her der viser hvor sejt det var
Efter den samling minder der lige blev genopfrisket sidder jeg nu igen tilbage på mit værelse i Minami-Koshigaya med "Form this way" i baggrunden og en vild forventning til skituren med de andre udvekslingsstudenter d. 17.! Ønsk mig held og lykke på min første tur med to smalle brædde-ting under fødderne på et dræberbjerg!
- comments