Profile
Blog
Photos
Videos
OMG-OMG-OMG-OMG!!!
Så er der lige præcis 12 timer tilbage til jeg skal til Kastrup og sætte mig op i et lille, arh, måske ikke helt lille, fly til Frankfurt sammen med 3 andre på vej til Japan! Eeek! Whee! Hurra! Er sindssygt oppe at køre, men må ikke være spændt i al stilfærdighed for mor og far, som kræver at jeg rydder op på mit værelse, så de kan gå derind og mindes mig(selvom jeg ikke helt forstår hvordan de vil mindes mig uden mit rod, som er en ret så stor del af mig ), og jeg må hverken have mine hullede yndlingsbukser på eller med! Mærkelige mennesker...
Det er faktisk lidt uhyggeligt, sådan at vide at man ikke skal spise rugbrød og ikke kan læse vejskilte i et helt år. Medfører dog også en masse fordele, fx gider Alice nu kramme mig, og det er ufatteligt hvad man kan få lov til, når man siger "Jamen mor, til næste år ser du mig slet ikke." Kan virkelig anbefales, selvom jeg ikke er sikker på at det virker på samme måde hvis man skal på efterskole i DK.
Jeg vil rigtig gerne sige tak til alle dem, der har øst afskedshilsner ned over mig der har virkelig været mange og lidt triste afskeder. Men det skal sgu nok gå, ikk´!
Knus til alle de søde mennesker jeg kender!
- comments
Anne Mette Nu er du på rejse :o) Ih Asta, det bliver så spændende og interessant et år du har foran dig. Jeg glæder mig meget over du har muligheden for at tage til netop det land du aller helst vil! - og den teknologiske udvikling siden jeg selv var "over there" er fabelagtig, se hvor nemt det er at have kontakt;o) uden kilometervis at telefonregning der skal ses igennem for hvem har nu ringet, og hvor længe.... Jeg håber du har pakket det hele - også de slidte bukser ;o) og glæder mig til at følge dig i dit nye land. Stort Bondekoneknus til dig fra mig, Anne Mette