Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig har jeg fået internet igen efter en uge! Det betyder at der er en del mails fra min familie jeg ikke har fået svaret på, og en del andet jeg også skal have samlet op på. Men jeg vil begynde med begyndelsen, fra den 9. oktober.
Den niende var første gang vi spillede on stage i kotoklubben! Altså, MIN første gang. Grunden til at vi skulle spille, var, at alle eleverne fra alle muligt junior high schools skal til at vælge senior high schools, og derfor tager de rundt i nærmest hele kantoregionen for at finde den helt rigtige.
Det gik faktisk ret godt. Jeg lavede næsten ingen fejl og er fantastisk stolt af mig selv.
10/10: Tilbragte fantastisk mandag i Omiya sammen med fire andre exchangestudents. (Quinn, Johanna, Julie og Lovisa) Vi skulle egentlig have været flere, men ingen kunne komme. Skidt! Det var vildt skægt alligevel! Vi piger brugte først en halv time på bare at vente på Quinn på stationen, fordi han selvfølgelig kom for sent. Til sidst besluttede vi os for at gå vores vej for at spise frokost. Det lykkedes ham at finde os på Subway, hurra! Efter meget lækre sandwiches(man kan ikke spise japansk mad HELE tiden, uanset hvor lækkert det er) gik vi lidt i butikker, men endte med at hænge ud i en gamearcade, hvor Quinn luskede rundt ved UFO-catcherne mens fire piger gik amok i purikura'erne ^^ Men det lykkedes ham dog derefter at få lokket Julie til at spille horror shoot-em-up spil sammen med ham bagefter. Vi andre heppede. Til sidst gik heppekoret ud for at finde et toilet i nærmeste FamilyMart, hvor vi ikke kunne modstå fristelsen til at købe is.
Vi samlede derefter de to andre op for at gå på karaokebar! Det hedder det altså, men det har intet med alkohol at gøre - og man skal være 20 år i Japan for at drikke, så de ville nok have smidt os ud hvis det var ^^
Det brugte vi to meget skægge timer på, kulminerende med at vi alle fem sang "Livin' La Vida Loca" for fuld hals. Godt, at væggene er rigtig godt lydisolerede, ellers havde de nok alligevel smidt os ud ^^
Mine kære tredjeårsvenner, Aya, Erika og Yukina kunne jo ikke være med på Okinawaturen. Så de hævnede sig ved at give mig en fødselsgave den 13. selvom jeg havde sagt de ikke skulle! Har fået et herrenuttet slags tæppe til at have om skuldrene, når klasseværelserne bliver iskolde. (Jeg synes stadig her er ret lunt, faktisk, men mine klassekammerater har fire lag tøj på!) Og også en rigtig lækker græskarkage! Omnomnom! Den VAR virkelig rigtig lækker. Jeg lærer at spise/drikke en masse ting herude: græskar, auberginer(dog kun til en vis grad), te og min all-time-favorite, kaffe.
Blev yderligere belønnet dagen efter af min English Writing-lærer(Tomida-sensei, men det nytter ikke noget at huske hendes navn. Der er tre af dem, og min klasselærer er en af dem.), da jeg fik en slags test tilbage some jeg havde afleveret. Godt nok ved en fejltagelse, men alligevel: 12 ud af 22 af næsten rent gætværk er da fantastisk heldigt! Er super, super glad for det.
Så springer vi ret langt frem i tiden, helt til d. 25/10, tirsdag, hvor midterm exams startede. Dem kan jeg jo selvfølgelig ikke tage. Så jeg havde 3 dage HELT UDEN SKOLE! Arh, næsten. Jeg tvang mig selv til at tage af sted, fordi jeg ellers ikke ville få lavet noget som helst konstruktivt. Toriumi-sensei planlagde ondsindet en japansk-test jeg kunne tage næste dag i stedet for. Bare ærgerligt at jeg er taget til Fujiyama der!
Hele Fujiyama-området er utroligt smukt. Kom dog ikke til toppen af forskellige dårlige grunde, den bedste er nok at Emiko(forrige hostmor) af uransaglige grunde havde taget høje hæle på. ... På en bjergtur. Altså. Jeg forstår det ikke.
Jeg har taget ufatteligt mange billeder på Fuji-turen, emn ingen af dem kan rigtigt beskrive den betagende følelse det var at stå i fuldstændig ren, kølig luft på vulkansk grund og skue ud over fantastiske bjergtoppe og utrolige skyformationer, for ikke at nævne røde og gul-flammende træer!
Jeg vil tilbage en gang.
29/10, lørdag, havde jeg aftalt at være sammen med Arara og Yumiko, to førsteårselever jeg spiller koto sammen med. Nå, men vi stod fredeligt og kiggede på japanske børnebøger, da vi kan høre noget der lyder som om en der bliver slået fra den anden side af hylden. I næste sekund styrter en fyr for fulde gardiner ud fra den anden side, hvorefter han bliver tacklet af en forbipasserende! WHOA! Var vildt spændende. Noget skal man jo have sine adrenalinsus af, når man ikke længere kan spille voldelige spil ^_~
Købte "Miffy i sneen". Så har den nu både på japansk og dansk.
Brugte nærmest hele lørdag nat på at pakke for at flytte om søndagen. Mine ting var spredt ud over det hele, og enten er de vokset, eller også er mine tasker krympet. Blev så imponeret over mit roderi at jeg tog billeder af det. Er nu meget bange for at pakke ud ^^
Jeg bor nu hos familien Morita på syvende sal i Ennami. (Jeg kan se Fujiyama fra altanen!) Det er stadig Saitama Prefecture, men et godt stykke længere fra skole. Jeg skal først tage den altid-forsinkede bus ind til Omiya Station, hvorefter jeg skal tage det altid-tætpakkede tog til Miyahara Station, og så er der ca. et kvarters gang til skole hvis jeg dasker og har en tung taske. Urgh. Mine morgener er nu MEGET hektiske!
Min nuværende værtsfamilie består af et sæt forældre, og den allerkæreste, nuttede, vidunderlige 7årige lille pige. Yattah! Hun har virkelig krudt i røven. Alice, du har en rival af en slags. For hun ELSKER spil. Hihi ^^
Så er vi endelig i november. Det er nu den 2., onsdag. I dag tog jeg Toriumi-senseis frygtede test. Men jeg tor det gik OK! Er forfærdelig til skrevet japansk, men den mundtlige del gik over al (min) forventning! Blev helt høj af det ^^
Torsdag var national fridag, så vi tog til Asakusa, der åbenbart er meget populært blandt udlændinge. Jeg så mindst 30, der helt afgjort ikke var japanske, og det er altså ret meget. Vi ventede i meget, meget lang tid på en eller anden parade. Åbenbart var der noget der hedder Jidaimatsuri(hmmm... periode festival? Altså historisk periode.). Det var overstået på ti minutter. Shå.
Gik derefter op af lang, lang gade mod det store tempel. Gade var FULDSTÆNDIGT pakket med småbitte souvenir-agtige butikker, hvoraf adskillige bare solgte... spisepinde. Ufatteligt. Men, men, men! Det bedste hele dagen, var, set fra min side, at se ca. 15 personer i vildt godt cosplay! For de lidt ældre: Cosplay er, når man klæder sig (ekstra) godt ud som en person, typisk fra anime/spil. Inklusive at studere deres baggrund, personlighed, måde at tale på osv. ned til mindste detalje. Og så tager man ud og tager billeder af det m. passende baggrunde XD
Lørdag: tog med en af min counsellors ansatte og tilhørende familie til Sakurayama i nord-Saitama. For at se kirsebærblomster. Første indtryk: "You're joking." Andet indtryk: "Wow, det er fantastisk!" Viser sig, at der findes noget så sært som VINTER-sakura(kirsebærblomster)! De er ikke lyserøde, men hvide, dog med svagt pink kant. Det er meget smukt. Det har jeg OGSÅ taget en frygtelig masse billeder af, og jeg tror endda nogle af dem blev OK. Ja, denne måned har i sandhed været dedikeret til natur i ellers meget urbaniserede Japan!
Jeg håber, at I nu er tilfredse igen, og at ingen faldt i søvn. Kærlige knus til jeg skriver igen, om forhåbentlig ikke nær så længe.
- comments
Mor Kære Asta. Dejligt endelig at høre nyt. Der sker bare noget derude i Japan. Knus Mor