Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 24/8 2008
Efter en god nat - eller bare en nats søvn, var det endelig blevet OL dag. Da en tur med det offentlige ville inkludere mindst fire skift, besluttede vi os for at tage en taxa. Der var omkring 12 km derud, så vi vidste på forhånd at vi ville komme af med en formue - og ganske rigtig, hele 34 RMB!!! Altså omkring 25 danske kr.Vi kom ud til et meget crowded område, men kunne se "fuglereden", så vi vidste vi var det rigtige sted. Her vrimlede med kinesere og paraplyer og det hele virkede utroligt uoverskueligt. Området var omhegnet, så vi kunne ikke komme ind på selve området og kunne ikke finde en indgang. Så vi besluttede os for at spørge en official. Og allerede her havde vi glæden af at møde den første Einstein på dagen! Vi viste ham det stadion vi skulle ind på, og spurgte hvordan vi skulle komme derind! Tre kinesere måtte der til for at fortælle os hvor vi skulle hen! Og de endte med at sætte os på en bus og bede os om at stå af på sidste stop. Vi kom ombord, men underligt nok kørte vi væk fra OL byen. Vi beroligede os selv med at det nok var fordi, der var flere indgange, og de ville fordele folk. Men vi fortsatte væk fra OL byen, og derfor besluttede vi os for at spørge "guiden" om bord. Og "heldigvis" var det Einstein nummer 2, vi mødte der. Hun kiggede også underligt på kortet, og besluttede sig for at svare "yes yes".Fint nok! Men vi blev bare ved med at køre ud af byen og vi spurgte så igen! Denne gang var svaret et træk på skuldrene. Vi blev dog reddet af en kinøjs, der talte engelsk, og hun fik spurgt guiden om vi var på vej i den rigtige retning! Og det var vi sjovt nok ikke! Så vi måtte tage bussen tilbage til OL byen igen. Og så vil nogen måske tro at vi var irriteret over den ekstra tur! Men det var vi ikke! For vi mødte den hidtil sejeste kineser overhoved. En ældre herre kom vandrende ind i bussen på sidste stop, stolt viftende med sin OL billet. Og jep, han skulle se håndbold! Det fortalte han os glædeligt ved at råbe "handball" og lave et fiktivt volleyslag(?!?). Ham sludrede vi så lidt med, og han viste os vejen ind i byen, så endelig var vi fremme!
Og sikke imponerende OL byen var. Vi vandrede rundt på området og fik taget de sædvanlige turistbilleder. Men derudover fik vi også en fornemmelse af hvordan det er at være kendt. Faktisk var vi for kendte til det der sted. Flere gange kom kinesere, tror vi, hen for at spørge om de måtte blive fotograferet med os! Man er vel en star! J.
Så var det blevet middagstid, og maverne var begyndt at knurre, da vi havde sprunget morgenmaden over. Vi fandt nogle boder, hvor man kunne købe en mealbox, som vi kunne se bestod af noget ris-værk. Vi fik købt dem, og på dem stod der at det var en self-heating box, så vi begyndte at kigge rundt efter en bod med en mikrobølgeovn eller noget. Det kunne vi ikke finde, så derefter kiggede vi på hvad de andre gjorde. Vi kunne se at deres var varme, og så blev vi først forvirret. Det viste sig så, efter at have læst brugsvejledningen, at boksen virkelig var self-heating. Teknologi-Søren gik i gang og ved hjælp af noget kemisk reaktion - tror vi - fik vi varmet maden op! SEJT!
Så gik turen ind i National Indoor stadium. Og det var imponerende. Der var plads til 20.000 mennesker - dog var der ikke fyldt til den første kamp. Vi fik taget en masse billeder - bl.a. af de små danse-drenge og danse-piger vi har set i TV, som følger spillerne ind. De er endnu sejere i virkeligheden! J. Første kamp var Spanien og Kroatien. Vi holdt med Kroatien, men desværre gik det ikke som vi håbede og Spanien snuppede bronzemedaljerne. Så var det blevet tid til finalen. Den kamp blev aldrig rigtig spændende, da Frankrig var Island overlegne. Men det bedste ved disse kampe var, at de blev kommenteret undervejs af en amerikansk speaker! Det var helt fantastisk at høre! Alle de islandske spillere havde han fået givet kælenavne - her kan bl.a. nævnes Snurri"The pinguin" Gudjonsson, Olafur "The falcon" Stefansson og Sigurd "the great grizzly bear" Sigurdsson! Kan det blive bedre!?!Så en ellers knapt så spændende kamp, rent sportsmæssigt, blev forvandlet til et sandt comedy show! Fantastisk!Derefter var der medaljeoverrækkelse, hvilket også var rigtig sjovt at se.
Så gik turen hjemad, og vi fangede endnu en taxa. Aftensmaden blev indtaget på en lille simpel restaurant, hvor vi endnu en gang ikke vidste hvad vi spiste, men det smagte godt og billederne af det så fine ud;o) Vi sad sammen med de lokale kinesere og så OL afslutningsceremonien - en rigtig god slutning på en rigtig god dag. Hjemme på hotellet kunne vi se fyrværkeriet fra vores vindue, og så var det ellers tid til at hoppe i seng, da en lang dag ventede dagen efter.
- comments