Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag 23/8 2008
Afgang fra KBH kl. 20.50, og tak til SAS for en god tur. Flyet var ikke fuldt booket, så vi skiftede plads og fik ekstra plads. Lækkert at kunne ligge ned, og så få serveret maden J.
Ankomst til Beijing kl. 11.30 lokal tid, det er tydeligt at kineserne går meget op i service. Smileyordningen er også kommet til Kina, og foran manden i lufthavnen, der står for at tjekke vores pas og visum, er et lille panel med 4 forskellige smileys. Han var den første, der sagde NI HAO til os, så selvfølgelig fik han en meget glad smiley.
Vores hotel, som var meget svært at finde, er fint og ligger tæt på centrum. Vi måtte spørge om vej flere gange for at finde hotellet, og blev flere gange anbefalet at tage en taxa. Men som ægte backpackere tager vi selvfølgelig ikke en taxa, og kun til nøds en bus. Det ville jo være for nemt, hvis man tog imod den hjælp folk tilbød. I stedet brugte vi, til meget stor begejstring for os begge, 2,5 time med at vandre rundt og spørge os frem. Maria når lige at udbryde, at det slum skal hun ikke ned i, da jeg med glæde i stemme udbryder, at nu er vi der endelig. Duften af frisk affald i 33 graders varme ramte vores næsebor, og det skaber altid en hyggelig atmosfære L. Vi bor blandt de almindelige kinesere, og det er tydelig at det nok ikke er her at OL-deltagerne kommer. Vores hotel er dog meget rent, og indtil videre fungerer alt perfekt.
Aftensmaden blev efter en lille omgang sightseeing indtaget på en fin restaurant. Vi forstod ikke helt hvad det var vi bestilte, men det vi fik serveret var kyllingebrusk, 2 hele grillede fisk med hoved og hale og så lidt grønsager. Det smagte meget fint, og vi havde lidt fornemmelse af, at personalet grinte af os. Selvfølgelig ikke lige op i vores ansigt, de er jo utrolig serviceminded, men pludselig var der 3-4 tjenere, ligesom at de var blevet inviteret for at se turisterne. Vi måtte også lide den ydmygelse, at efter vi havde kæmpet lidt med vores spisepinde, at de kom med kniv og gaffel til os. Lidt ærgerligt, når vi selv synes vi er rimelig habile med spisepinde. Men åbenbart ikke i deres øjne. De er vist ikke vant til turister på disse kanter, men efter indtagelse af maden, måtte vi så vente på chokket, nemlig regningen. Hovedret + dessert incl. Drikkevarer, 110 Yuan, svarende til ca. kr. 80. We like China.
- comments