Profile
Blog
Photos
Videos
Goddag til alle jer hjemme i kulden.
I faar her et kort blogindlaeg om mine oplevelser i Siem Reap.
Efter jeg havde skrevet sidste blogindlaeg, ombestemte jeg mig med hensyn til den videre rejse og ville vaek fra Phnom Penh allerede samme dag. Det blev til en syv timers natbus fra kl. 23-06 fra Phnom Penh til Siem Reap laengere nordpaa.
Siem Reap er beroemt for sine utallige templer, specielt det stoerste tempel Angkor Wat som ligger en ti kilometers penge vaek fra Siem Reap by.
Jeg ankom til Siem Reap igaar kl. halv seks om morgenen efter en bustur der i den grad ikke fratog mig muligheden for at sove - det var dejligt. Dog maa busselskabet enten vaere misundelige paa nordeuropaerernes kulde, eller ogsaa kan de ikke finde ud af at betjene et aircondition-anlaeg. I saa fald vaagnede jeg op i gaar morges i frysende kulde, klamrende til mit taeppe - der kan hoejest have vaeret fem grader!
Paa mit hostel moedte jeg en pige, Emma, som jeg foerste gang moedte paa Bodhi i Kampot. Vi besluttede os for at cykle vaek fra byen for at se en flydende landsby - ca. 15 kilometer vaek.
Paa vejen fik vi set en masse flot natur, et bjerg og nogle illelugtende landsbyer. Desvaerre begyndte vejene at blive alt for ustabile til, at vores cykler kunne klare det, saa vi maatte cykle tilbage til Siem Reap, inden maalet var naaet!
Da jeg kom hjem undersoegte jeg mulighederne for at komme ud og se de beroemte templer, da det naesten er et must i Siem Reap. Jeg var ved at braekke mig over alle de forskellige turkombinationer, man kunne vaelge. For det foerste skal man koere i tuktuk hele vejen, hvilket er dyrt, hvis man ikke deler. For det andet havde jeg ikke meget lyst til at booke en tur, hvor jeg ikke selv kunne bestemme, hvor lang tid jeg ville bruge hvert sted. Loesningen blev ganske simpel: jeg maate leje en cykel igen.
I morges kl. 4:00 ringede mit vaekkeur, og jeg tog mig selv i at taenke: "hvad fanden har du gang i - det er midt om natten!?".
Angkor Wat er det stoerste tempel og er isaer kendt for sin solopgang, hvilket var hele grunden til disse vanvittige planer. Kl. 4:30 sad jeg paa min cykel og koerte afsted paa de moerklagte gader - det var endda for tidligt for alle tuk-tuk-chauffoererne!
Efter en lille halv time og et par smugkig paa mit kort, ankom jeg til en billetluge og koebte et dagspas til templerne. Et kvarter senere ankom jeg til Angkor Wat, hvor man kunne koebe morgenkaffe til solopgangen. Jeg var blandt de foerste ventende, og jeg fandt en sten at sidde paa helt ud til soeen der omkredser det beroemte tempel - her ventede jeg i lidt over en time, foer solen begyndte at vise livstegn.
Jeg tog musik i oererne, tog nogle fantastiske billeder og proevede at ignorere de mange hundreder af andre mennesker der moevede sig frem for at faa det bedste billede.
Desvaerre er Angkor Wat en ret stor byggeplads for tiden, saa det oedelagde lidt oplevelsen med de store stiladser.
Herefter gik jeg tilbage til min cykel og fandt den indre Bjarne Riis frem - dog uden cykelshorts og doping. Man kan koere to forskellige ruter - den lille paa 25 kilometer og den store paa et par og 40. Jeg holdt mig til den lille rute og koerte stille og roligt vaek langs skovstier med utallige af tuktuk-chauffoerer i haelene.
Paa min rute fik jeg set fem templer der desvaerre lignede hinanden lidt mere, end jeg havde regnet med. Ved et af de hoeje templer, kravlede jeg op og lagde mig paa en stor sten og hoerte musik i en time - lod tankerne flyve og noed roen. Ved rigtig mange af templerne vrimlede det med gadesaelgere og madboder, hvilket var ret traettende i laengden.
Jeg proevede ogsaa at bede sammen med en munk der viste mig ind i et lille rum i et af templerne med en buddhastatue og duft af roegelse. Han bandt derefter et armbaand rundt om mit haandled, og jeg betalte ham en dollar i en boks til templet. Jeg aner ikke, hvad ritualet eller armbaandet betyder, da munke ikke maa snakke!
Jeg kom tilbage til Siem Reap omkring kl. tolv. Der er folk der bruger flere uger ved templerne, men jeg foeler, jeg har set nok templer til, at jeg sagtens kunne klare mig med en enkelt dag. Jeg fik en masse gode oplevelser ved at stoppe mellem templerne, som en tuktuk aldrig ville have givet mig mulighed for, og jeg foeler, jeg fik mest muligt ud af den ene dag, jeg havde til raadighed.
Mine ben er smadrede efter to dages cykling, og det skal nok blive til en bette oel senere. Jeg har aftalt at moedes med en hollaender i aften, som jeg foerste gang moedte i starten af min rejse i Vietnam, og vi rejste sammen til Cat Ba Island - den oe taet omkring Halong Bay, hvor vi lejede kajakker.
Imorgen tager jeg videre i en blanding af noedvendighed og lyst. Mit visum udloeber om under en uge, saa kan ikke vaere laenge i Cambodia endnu. Jeg tager til en by der hedder Kratie som ikke skulle vaere ligesaa turistet som saa mange andre steder. Fra Kratie kan jeg tage direkte til den sydlige del af Laos eller tage nogle flere stop videre mod graensen - nu maa jeg se. Jeg bliver samlet op kl. 4:30 og skal koere i ti stive timer - forhaabentligt ikke ligesaa stive som i den sidste bus!
Jeg laeste paa DR tidligere, at kulden skulle komme tilbage til Danmark idag eller imorgen - i saa fald haaber jeg, I overlever!
- comments
Henrik Frederiksen Hej Kasper. Godt du fik set templerne - det er et must for et besøg i Cambodia. Det var sikkert også en bedre oplevelse selv at cykle derud end at rende rundt efter en guide med flag. Rigtig god tur videre. kh. farfar