Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle jer hjemme i snevejret!
Det er baade med glaede samt triste miner, at jeg skriver dette blogindlaeg. Sagen er den, at det idag er min sidste dag i Cambodia for denne gang. Hvordan kan en maaned dog gaa saa hurtigt?
Jeg tog, som planlagt, en bus videre til Kratie efter Siem Reap som endte med at tage ni en halv time ad bumpede, ustabile veje - til gengaeld i flotte omgivelser!
Omkring solnedgang ankom jeg til Kratie som viste sig at vaere den hyggeligste by med den bedste udsigt til Mekong-floden, jeg nogensinde har set. Jeg noed solnedgang, laeste i min bog, hoerte musik og gik rundt og brugte noget tid paa det lokale marked.
Byen straaler af liv, lokale butikker, smaa restauranter, og kun ganske faa hoteller og guesthouses. Jeg checkede ind paa et lille guesthouse der kun var en maaned gammelt og fik en koejeseng for 12kr pr. nat - fair deal!
Den efterfoelgende dag stod jeg tidligt op og vandrede ned til en lille baadbro ved floden. Jeg tog en lokal baad for 1,5kr til en lille oe et par hundrede meter ude, hvor jeg havde i tankerne at leje en cykel og cykle de soelle tolv kilometer der er rundt om oeen.
Jeg var den eneste turist paa baaden, og med mig havde jeg kun min pengepung, bog og mp3-afspiller!
Oeen er, afhaengigt af saesonen, omgivet af en masse sand. Lige nu er det hoejsaeson i Cambodia, men ogsaa den toereste saeson, hvilket gjorde, at jeg ankom til oeen, Koh Trong, i et slags oerkenland. Jeg gik en lille halv kilometer ind til oeen, hvor jeg lejede en cykel for et par dollars og startede min tur.
Paa de smaa skovstier vrimlede det med vilde hunde der goeede af mig, viste taender og somme tider loeb efter min cykel - den havde jeg ikke lige regnet med. Jeg overlevede de forbandede koetere og koerte forbi rismarker, hilste paa lokale familier og spiste morgenmad paa det eneste, absurd dyre hotel paa oeen - som tilsyneladende var det eneste sted jeg kunne faa mad paa det tidspunkt. Jeg noed roen, satte mig til at laese i en lille, efterladt hytte ud til floden og afleverede cyklen et par timer senere for at tage en baad tilbage til Kratie og spendere resten af dagen. Dog endte jeg med at staa og koge i sandet i over en time, foer baaden kom - igen er driften temmelig afhaengig af antallet af passagerer, tror jeg.
Jeg brugte resten af dagen paa at koebe nogle smaating, som jeg manglede paa det lokale marked - blandt andet tandpasta som kun kunne faas med saltsmag, koebe min busbillet til Ban Lung og noed atter solnedgangen over Mekong.
Busturen til Ban Lung var igen en bumpet fornoejelse som til gengaeld kun tog en seks timers tid. Byen ligger i en lille provins i den nordoestlige del af Cambodia ved navn Ratanakiri som er langt fra den turisme, man kender fra Siem Reap og Phnom Penh. I denne del af landet taler befolkningen ikke Khmer som resten af cambodianerne, men deres eget lokalsprog, og det er meget anderledes og underudviklet.
Jeg ankom til Ban Lung uden at ane, hvor jeg skulle slaa mig ned. Jeg fik et lift bagpaa en knallert for 3kr ind til centrum, hvor jeg blev kontaktet af en tuktuk-chauffoer der ville koere mig gratis til et billigt guesthouse ved soeen i byen, hvilket tiltrak mig ret meget, da centrum mest af alt bare ligner en gennemkoerselsvej.
Paa mit guesthouse moedte jeg en oestrigsk pige ved navn Stefanie som var ankommet med samme bus som jeg selv. Vi snakkede om at arrangere vores egen tur paa et par cykler, da det baade er en nem og billig maade at opleve byen og de omkringliggende omgivelser paa.
Vi koerte afsted tidligt i morges.
Vejene er de mest stoevede, jeg nogensinde har koert paa - i en saadan situation forstaar man, hvorfor mange af de lokale har luftfilter for munden. Det var, bogstaveligtalt, baade en op- og nedtur med tonsvis af smaa og store bakker, boevlede veje, men vigtigst af alt, en uturistet og smuk oplevelse. Vi ankom efter smaa syv kilometer til et vandfald - endda saa tidligt, at der ikke var nogen kontrolloerer ved indgangen til at tage imod betaling. Det maa betegnes som en budgetbevidst handling, selvom prisen nok ikke ville have slaaet os ud!
Vi forlod vandfaldet efter en halv times tid og koerte tilbage til, hvor vi kom fra. Vi koebte et par sandwiches og valgte at cykle fem kilometer videre til en stor soe for at spise og svoemme. Vi fik en dukkert, laeste og drak oel i et par timer. Der var rigtig mange cambodianere - baade munke og boernefamilier der noed et par timer med svoemning og picnic samt turister som os selv der var koert dertil paa egen haand - for det meste paa motorcykler.
Vi havde i sinde at vandre rundt om hele soeen, men endte med at falde i soevn paa en baenk i en time, hvorefter vi besluttede os for at cykle tilbage til Ban Lung.
Paa nuvaerende tidspunkt er vi begge enormt smadrede. Ban Lung byder, ud over de mange vandfald, hvoraf vi kun saa det ene, ogsaa paa fantastisk trekking i jungleterraen. Stefanie har planer om at trekke de naeste par dage, men jeg bliver noedt til at tage videre til Laos for at faa min plan om at rejse over land til Malaysia til at lykkes.
Jeg har haft en fantastisk maaned i Cambodia, og jeg havde paa ingen maade regnet med, at det ville ende, som det gjorde - alle de oplevelser, en hel maaneds visum opbrugt og jul om et palmetrae!
Imorgen gaar turen tilbage til Laos til en oe i den sydlige del ved navn "Don Det". Det er et stort omraade ved navn Si Pan Don der paa laotisk betyder: "4000 oeer" - en kaempe oegruppe med utallige af smaa og store oeer, nationalparker og sikkert et godt sted for endnu en cykeltur eller to - hvem ved?
Jeg bliver noedt til at holde mig selv lidt fast i min grovplan og kun at bruge en uges tid i Laos, da jeg gerne vil til sydthailand og dykke noget mere samt opleve Malaysia, inden jeg skal naa mit fly fra Kuala Lumpur til Bali i slutningen af februar.
Hermed vil jeg sige farvel og tak til Cambodia - et land der har overrasket mig meget med fantastiske oplevelser og vist mig baade glade, men ogsaa triste sider af landet med den tragiske historie der stadig fylder meget hos befolkningen. Jeg er, rent rejsemaessigt, blevet en hel maaned fattigere - eller rigere, om man vil! Imorgen vil jeg krydse endnu en graenseovergang tilbage til Laos, som jeg virkelig elskede sidste gang, og i loebet af den naeste uges tid rejse op igennem den sydlige del af landet, som jeg missede ved mit sidste visit.
Chum reap leah!
- comments