Kl. 8.00 stod vi klar med rygsækken pakket og boardingpass i hånden. Efter en god, men trist afsked med familien var vi klar til at tage afsted. På trods af de lidt ambivalente følelser, var det rart langt om længe at stige på den berygtede rulletrappe.

Første stop Frankfurt! En lufthavn som er lidt svær at finde rundt i, men med lidt hjælp og ikke mindst charme endte vi med, at få boardingpass ved buisness check-in. Derefter skulle vi fordrive 4 lange timer, så Louise var fast besluttet på at vise Katrine hele lufthavnen. Det resulterede i en lille sightseeing fra terminal 1 til terminal 2 med metroen -stor lufthavn!

Med alt den udforskning havde sulten efterhånden meldt sig. Når nu vi skulle til Asien, mente vi at en wokret var på sin plads.

Endelig tid til at boarde! Vi var begge spændte på at se flyet, men blev en anelse skuffede, da det lignede et lavprisfly til Europa (ikke lige hvad man håber på med 12 timers flyvning forude). Som prikken over i'et fik vi simpelthen æren af en familie på 5 fra Dubai, hvoraf den mindste blot var et par måneder. Det er hyggeligt med babysavl, baby på skødet og baby der åbenbart skal ammes og spise babymos hver time - fantastisk flyvetur!

Næste stop - Sri Lanka.

Efter landing skulle vi direkte til visumskranken. "Sjovt" nok tog de kun imod dollars og euro, men da de fleste ikke lige medbringer euro til Sri Lanka, startede tursitfælden allerede her. Men stemplet kom da i passet! Samtidig fandt Louise ud af, at hendes jakke var glemt i flyet, så der blev talt med div. srilankanere og udvekslet telefonnumre osv. Så er vi igang !!

Vi havde hjemmefra undersøgt taxapriser og fik hurtigt fat i en autoriseret, som var koblet på lufthavnen. En taxatur på Sri lanka er lig med mange brems, varm bil, lokal musik og en bunke dyt. Da de 15 km var overstået på ca. 1½ time var vi endelig fremme. Begge med kvalme. Der var sket en misforståelse, så Djanaka vi skulle have mødt, var taget til lufthavnen for at hente os - men vi var allerede kørt med en taxa.

Men herfra skulle det vise sig at blive rigtig godt! Vi fik en super modtagelse og befandt os pludselig i en fremmed mands lejlighed (Djanakas), hvor en masse underlige mennesker gik rundt. Djanaka kom hjem fra lufthavnen og tog imod os som var vi nær familie.

Nu har vi lige spist frokost med ham - rice and curry og han har vist os omgivelserne, swimmingpool og lejligheder.

- alt sammen oplevede vi på bare tæer.

Senere i dag skal vi planlægge hvad vi vil se i løbet af de 2 næste uger, og det hele føles næsten hjemmeligt. Vi bor i Djanakas lejlighed, for at vi på den måde kan følge med i hans liv, og være en del af det lokale.

(Djanaka er en god ven til Katrines onkel)

Vi er rigtig spændte på de næste par dage, hvor vi allerede nu ved, at vi skal meditere med Djanaka. Det bliver FEDT !

Nu skal vi have os en lur i vores dobbeltseng, og mærke en varm brise fra terassen.