Tiden flyver af sted, og vi har nu snart været i Chiang Mai i en uge. En uge, der også er med til at fylde rygsækken med gode oplevelser.

Casper er blevet frisk igen, men det tog nogle dage at få ham på benene igen. Vi blev meget bekymret for ham, da vi kom til at læse i en af vores rejsebøger, at der på øen Koh Samet, som vi lige havde forladt, kunne være risiko for malariamyg. Vi valgte derfor at tage kontakt via mail til Gauda, som vi er forsikret igennem. Her kan vi kun sige at vi mødte super service. Torsdag eftermiddag kl. 17 lokal tid, blev vi ringet op på hotellet, at de havde bestilt en konsultation på et sygehus til Casper. Casper, Jeppe og Mads tager af sted med taxi og bliver i den grad imødekommet af hospitalets personale. Ingen ventetid og med en oplevelse af effektivitet og professionalisme kommer de 2 timer senere tilbage med beskeden om, at vi ikke skulle frygte malaria eller dengue feber, som vi også var bekymrede for. De tog en blodprøve, og ringede tilbage dagen efter med svaret. Negativ - altså må han være blevet ramt af en almindelig influenza oven i en gang køresyge efter nattens lange rejse fra Bangkok. Vi blev også ringet op af Gouda dagen efter. De ville blot følge op på sagen, samt give os beskeden om, at hvis vi havde brug for endnu et besøg på sygehuset, så skulle vi bare tage af sted igen.

Mens Casper lå i sengen var vi 4 andre på gåture rundt i byen. Her var vi på flere forskellige markeder, blandt andet markeder fyldt med mad. Det er noget af en oplevelse. Her bliver alle sanser virkelig stimuleret!

Lørdag formiddag var vi på besøg hos et hjem for børn og unge, der lever under kummerlige forhold. Hjemmet er oprettet af UNICEF, der bidrager med bl.a. medicin, lægehjælp og prævention. Hjemmet støttes af frivillige, og vi mødte børn i alle aldre. Den yngste var blot 6 måneder. Vi fik os en lang snak med en pige på snart 20 år. Hun har været tilknyttet hjemmet i mange år først som beboer og senere som frivillig ansat. Hun sagde ikke direkte, hvad hun arbejdede som pt., men det lå mellem linjerne, at hun havde valgt prostitution som levevej.

Det var en super god oplevelse af få lov til at besøge hjemmet. Jeppe og Lærke malede sammen med børnene, og hyggede sig den 1½ time vi var der. Dog skal det siges, at besøget gjorde stort indtryk på Mads og jeg, og det har virkelig sat livet her og i Danmark i et lidt større perspektiv.

Lørdag eftermiddag fik vi Casper på benene, og tog en taxi til et stort indkøbscenter. Kolding Storcenter x 2! Her kom vi rigtig i julestemning. Midt i centret stod det største juletræ jeg nogensinde har set. Her fik Lærke danset en juledans med en oppustelig engel, som hun fik i en butik fyldt med diverse elektronikvarer. Centret var en stor kontrast til den verden vi havde besøgt om formiddagen, og det beskriver egentlig Thailand meget godt. Her ser man alle samfundslag have hver deres hverdag ved siden af hinanden.

Efter 3 dage i en storby, havde Mads og jeg brug for at komme lidt ud af byen og få lidt ro og frisk luft. Vi besluttede derfor at fylde Casper med panodil og kvalmepiller, og kaprede en taxi til Chiang Mai Zoo. Og sikke en oplevelse! En kæmpe zoo fyldt med alverdens dyr, smukke træer og blomster. Vi så blandt andet to pandabjørne, hvide tigre, aber samt MANGE krokodiller og skildpadder. Haven er anlagt på en bjergskråning, og med 7 km gangstier rundt, får man virkelig rørt benene og trukket noget frisk luft. Haven er også sådan indrettet, at blev man træt af at gå, så hopper man bare af og på busserne, der kører rundt i zooen hele tiden. Det var en super god dag.

Men en tur i Zoo var ikke helt nok for Mads og jeg. Vi er blevet godt mættet af trafikos og gadelarm, så med MANGE og STORE overvejelser besluttede vi os for at tage familien med på en tredages trekkingtur i bjergene. Vi havde været til et informationsmøde, hvor vi ville sikre os, at en sådan tur godt kan lade sig gøre med tre børn, hvoraf den ene endnu ikke er fyldt to år. Hver gang vi spurgte og lige meget hvem vi spurgte fik vi svaret "No problem - easy trekking".

Vi pakkede en stor rygsæk - vi blev enige om, at det var bedste drengene ikke skulle bære noget, og mandag morgen kl. 9 stod vi klar. Mads mente sagtens han kunne vandre med Lærke på sine skuldre, så den opgave fik han. Jeppe og Casper skulle bare koncentrere sig om at få en god oplevelse, så jeg var den sidste der stod tilbage, og måtte melde mig som det andet pakkeæsel og løfte vore TUNGE rygsæk. Meeen, Mads og jeg er nogle seje nogle nogen! Det klarede vi til et stort 12-tal.

Turen startede med 2½ times kørsel til en elefantlejr, hvor vi endelig fik vores ridetur på en elefant. Jeg må ærligt sige, at jeg næste gang hellere vil stå på jorden og tage billeder af andre turister, men det var en oplevelse som vi alle er blevet rigere. Herefter videre mod bjergene, hvor vi blev sat af i en lille landsby, hvorfra vores trekking skulle tage sin start. Inden vi drog af sted blev der serveret frokost, og så var det ellers af sted. 2 timers vandring i kuperet terræn, dog mest opad gående i 25 - 30 grader. Men det gik rask der ud af. Jeppe og Casper lagde tempoet, og så er det bare at have det lange ben forrest. To timer senere ankom vi med sved på panden til vores noget primitive lejr midt på bjerget i den virkelige jungle. Lejren var bygget ved et vandfald, som trods sine høje plaskelyde var rigtig flot. Her var vi alle, undtagen Lærke, ude og tage en dukkert. Det var en kølig, men dejlig fornøjelse.

Aftensmaden blev tilberedt over bål, og spist i mørke, da solen forsvinder fra himlen kl. 18. Man skulle ikke være sart når man skulle på toilet. Et hul i jorden - det var alt. Hytten vi skulle sove i, var en bambushytte uden døre eller nogen form for isolation. Vi gik en meget lang og KOLD nat i møde. Vi sov alle i lange bukser og bluser på et knapt så blødt underlag. Temperaturmæssigt var vi under de 10 grader - det var en kold fornøjelse! Toastbrød ristet over bålet var vores morgenmad inden vi tog hul på en hård og varm vandretur. To x 1½ times vandring op, op og atter op. Hvis denne tur gik under easy trekking, tør jeg ikke melde mig til en sværhedsgrad større. Denne tur var rigelig. Til sidst endte vi i en Karren-landsby - en bjergstammelandsby - 1000 meter oppe af bjerget. Det var også noget af en oplevelse. Her gik køer, grise, hunde, katte, høns og børn rundt blandt hinanden. Meget primitiv leveform. Mange af indbyggerne har aldrig været uden for landsbyen og mødt anden civilisation. Her sov vi atter i en bambushytte, dog havde vi flere tæpper og varmere soveposer, der gjorde, at det ikke blev så kølig en nat.

Sidste dag startede med 2 timers nedstigning af bjerget og turen blev afsluttet af en raftetur på en flod. Tømmerflåden er selvfølgelig lavet af bambus. En plante der ses overalt, og ikke i miniaturestørrelse som i Danmark. Det var en våd, men dejlig tur.

Nu er vi endelig hjemme igen, efter at have tilbagelagt min. 25 km i kuperet bjergterræn, og når vi kigger tilbage på turen, er vi glade for, at vi besluttede os for at tage af sted. Det var hårdt og udfordrende. Enkelte gange var Mads og jeg ved at kaste håndklædet i ringen og havde en snært af fortrydelse over vores valg. Drengene, skal igen have KÆMPE ros. De har bare klaret det hele så flot. De har ikke pebet en eneste gang trods de hårde udfordringer vi har budt dem. Også Lærke er en hård banan. Hun lagde sig bare til at sove mens hun sad på Mads' skulder. Skal man sove, ja så må man jo indrette sig efter vilkårene.

Tirsdag var jo Caspers fødselsdag. Han vil nok aldrig glemme, at han fejrede sin 14 års fødselsdag i junglen i Thailand. Han blev selvfølgelig vækket med morgensang og en lille gave - en pose slik importeret fra Danmark - lige hvad han ønskede sig! Og så lovede vi ham, at når vi kom tilbage til hotellet igen og havde fået os et fortjent brusebad, så ville vi fejre ham på MC Donalds, og de måtte spise alt det de kunne. Det gav lige den sidste opmuntring til at klare turen.

Vi er nu alle godt trætte efter sådan en tur, og vi har besluttet at blive i Chiang Mai to dage mere inden vi forlader Thailand og rejser til nabolandet Laos. Det tager 3 dage at komme dertil, så vi skal lige have samlet lidt energi igen. Mads har lavet en aftale med den nærliggende skole om, at vi må komme og være med en dag. Det bliver helt sikkert en oplevelse for drengene, at se hvordan andre børn lærer bl.a. engelsk. En af dem der var med på vores trekkingtur fortalte mig, at lærere her i Thailand gerne må slå børnene. Det håber jeg nu ikke de vil praktisere mens vi er på besøg.

Det var lige det jeg kunne komme i tanke om for nu. Jeg ved ikke hvornår jeg igen kommer til en computer, men I hører fra os igen, så snart det er os muligtJ

De kærligste tanker

Helle og resten af Fam. Pedersen