Så er her igen en hilsen fra Thailand. Vi har nu været på farten i 12 dage, og vi er alle fulde af indtryk og gode oplevelser. Som vi første gang skrev, nød vi de to dage i Bangkok. Her skulle kroppen stille vænne sig til de 6 timer vi tidsmæssigt er foran jer, samt de store forskelle i kultur og temperatur.

Thaier er nogle utrolige hjælpsomme mennesker. De lever til fulde op til, som der står i "Turen går til Thailand", at landet er smilenes land. De virker alle så glade og positive, trods de udfordringer livet end byder dem.

At have Lærke med er ikke helt tosset. Hun åbner mange døre og får thaier til at storme ud af butikker for blot at smile og hilse på vores lille lyshårede vidunder. Modsat synes Lærke ikke helt, at det er så morsomt, når de alle vil røre og give hende hånden. Temperaturen har ikke været noget problem. Vi synes alle, det er dejligt ikke at skulle trække i andet end shorts, t-shirt og sandaler. Trænger man til at blive kølet ned, så er det blot at gå inden døre, her blæser aircondition på fulde drøn, ja så meget, at vi søger i lange bukser og bluser.

Gennem hotellet i Bangkok bestiller vi en taxi, der kører os 200 km sydøst for Bangkok, til en lille fiskerby, Ban Phe, for blot 450 kr. Det er vist en ok pris. Bilen vi kører i er selvfølgelig en Toyota, en super lækker bil, som vi ikke har set i DK. I Ban Phe venter taxichaufføren, Mr. C. Kulcheep mens vi får bestilt billetter til en speedbåd, der vil sætte os af på en strand på øen Koh Samets østside. De forsøger ihærdigt at få os til også at bestille en bungalow, men vi beslutter os for at vente med at finde noget til vi kommer frem. Båden sætter os af ved en fantastisk lækker sandstrand med krystalblåt vand og temperaturer på 35 ̊. Det er så fantastisk! Mens Mads søger efter en bungalow, springer Casper og Jeppe i bølgen blå. En time efter har Mads fundet en fantastisk bungalow blot 25 meter fra strandkanten. Her nyder vi stranden, vandet og de rolige omgivelser, og kroppen finder stille og rolig ind i en daglig rytme. Lørdag den 5. december må vi desværre flytte, da Thailands konge har fødselsdag. Det giver thaierne en forlænget weekend, og øen fyldes af glade og smilende thaier. Vi har i mellemtiden fundet en anden bungalow på den næste strand. Bungalowen er ikke nær så charmerende som den første, men vi får den til en god pris. Også her tager vi 4 overnatninger. Vi finder dog hurtigt ud af, at vi ikke er de eneste, der bor i den nye bungalow. Som I måske alle ved, så er Mads én der gerne lige skal se og røre alle ting, han kommer i nærheden af. Også her i hytten falder et spejl i hans sigte, men da han flytter spejlet hilser han for første gang på vores roommate Fede Finn. Finn er en gekkolignende fyr på godt 35 cm. Pyh hvor fik Mads sig en forskrækkelse! Vi får jaget den ud og stopper alle mulige indgange/huller til med avispapir, og falder alle til ro. Efterfølgende bosætter Finn sig lige over hoveddøren, og i løbet af de fire dage vænner vi os næsten til at den er der.

Nå, men det var så første forskrækkelse. Da vi skal tisse af til natten, støder jeg på vores anden ven. En rød frø på ca. 10 cm, der har bosat sig i toilettet. Mads tager kampen op, og får den jaget op af toilettet med en kost og videre ned i afløbet ved bruseren. Efterfølgende stiller vi en spand over hullet ved bruseren, og tænker at vi også vandt kampen denne gang. Men nej! Dagen efter sidder frøen igen i toilettet. Vi lærer hurtigt at skylle ud INDEN vi løfter toiletbrættet. Det virker, og det giver frøen en masse rutsjeturer op og ned i kloakrøret. Det må siges at være en win win situationJ

Nå, men summa summarum så har det været en super uge på øen Koh Samet. Drengene har fået lavet en masse lektier. De er rigtig flittige begge to. De skriver også dagbog hver dag. Det er blevet en fast opgave inden de går i seng. Det er en rigtig god måde at slutte en dag af på, og drengene er gode til at hjælpe hinanden med at huske forskellige detaljer fra dagen, der er gået.

Lærke er super nem at have med. Blot vi er tæt på hende hele tiden, så tager hun imod alt, hvad vi byder hende. En uge i badedragt har rigtig sat gang i bevidstheden om, hvornår hun skal på toilet. Sprogligt synes vi også at hun flytter sig. Der kommer mange nye ord, som hun eksperimenterer med. Hun er også blevet en rigtig vandhund: "Bader?" spørger hun om min. 30 gange i løbet af en dag, og for hende er ynglingstøjet en badedragt og ikke andet. Det er en evig kamp, når hun skal have strømpebukser og langærmet trøje på, for ikke at blive stukket af myg under aftensmaden. Men sådan er det jo bare!

I går, onsdag den 8. december var det tid til at tage hul på en ny etape af vores rejse, og dagen dømmes til "store rejsedag". Vi bliver hentet i strandkanten af speedbåden kl. 10 og sejler i fuld fart de 25 min. det tager at komme til fastlandet. På molen holder vores forudbestilte taxi og venter på os. Den bringer os de 200 km tilbage til Bangkok, og sætter os af ved hovedbanegården, Lua Lamphong, hvor vi bruger lidt tid på at købe togbilletter og bestille hotel i Chiang Mai. Chiang Mai er Thailands næststørste by, og den ligger ca. 800 km nord for Bangkok. Taxichaufføren tilbød os at køre videre fra Bangkok til Chiang Mai. Det ville tage ham ti timer og koste 8000 Bath, dvs. 1200 kr. Vi takker pænt nej, mente ikke at familien Pedersen kunne sidde stille i en bil i så lang tid, så hellere tage toget.

Kl. 18 er der afgang og forude ventede 14 timers rejse. Vi bliver hurtigt enige om, at det er en behagelig måde at rejse på, specielt med børn. Toget er et nattog, det vil sige, at vi starter med at sidde på sæder, og ca. kl. 21 forvandles sæderne om til køjer. Vi havde 3 overkøjer til 5 mand. Det gik lige. Hvad de har bygget deres jernbaner af og om de har været uenige om hvilken vej skinnerne skulle ligge, kan Mads og jeg ikke helt blive enige om, dog må vi bare konstatere, at det ikke var en stille vuggen, der lullede os i søvn. Vi har valgt at døbe turen for "bumleturen".

Vel ankomne til Chiang Mai står den næste taxichauffør klar med et skilt, hvorpå der står "Mr. Hads", mmm jo det er vist os? Vi bliver alle læsset på ladet af en Toyota Hilux, og 10 min efter kommer vi til vores hotel "Winner Inn". Dagen i dag er brugt på at slappe af og gå tur i byen. Vi frygtede lidt, at her var koldt, men temperaturen sniger sig hurtigt op på 25 - 28 grader, så vi slipper nok for at købe uldne sokker og strikkede huer i denne omgang. Vi går dog rundt og undrer os over, at mange thaier går rundt med lange bukser, jakke og strikket hue.

Casper er lidt sløj. Først troede vi at det var køresyge, men han har i løbet af dagen fået feber. Heldigvis spiser og drikker han godt, så mon ikke det går hurtigt over. Han skal jo nødig ligge syg på sin fødselsdag!

Vi bliver her i Chiang Mai i en god uges tid. Herfra går turen videre til Laos, tre dages rejse herfra. Tiden i Chiang Mai skal blandt andet bruges på at finde en elefant, som vil give os en ridetur.

Julen nærmer sig jo med hastige skridt. Vi kan ikke rigtig komme i julehumør trods de pynter op forskellige steder i byen. Dog skal I vide, at vi sender mange tanker hjem til jer alle og håber i har tjek på alle julens gøremål. Vi snakker tit om, hvad det er vi savner hjemme i Danmark. Dog kan vi hurtigt blive enige om, at skole og arbejde ikke ligger på førstepladsen hvad savn angårJ

I må alle have det rigtig godt. I skal have tusind tak for alle jeres hilsner og mails. Det er ikke altid, at vi har tid til eller mulighed for at svare tilbage, men I skal vide, at det er dejligt at høre nyt hjemmefra, så fortsæt endelig med at skrive til os!

De kærligste knus og tanker fra

Helle og resten af Familien Pedersen