Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi vinket farvel til fastlandet og Kuala Lumpur. I tirsdags tog vi flyveren til den malaysiske del af Borneo. Her har vi brugt et par dage med at planlægge de næste 14 dages eventyr. Borneo gemmer på en masse natur, og på søndag og 6 dage frem, venter der os en masse nye og spændende oplevelser. Vi skal bl.a. se skildpadder der kommer op på land for at lægge æg om aftenen, opleve orangutanger blive fodret, gå og sejle i ældgammel og vild regnskov, samt gå på øens højeste bjerg ”Mt. Kinabalu”. Det bliver super spændende, og også et af højdepunkterne på vores rejse. Hele turen igennem, vil vi have vores egen guide, John Mayer. En rigtig junglemand, der kender naturen på Borneo ned i de mindste detaljer. Han vil hente os i lufthavnen i byen Sandakan, på Borneos østkyst søndag morgen. Her vil han have en minivan holdende, og i den vil han køre os rundt til alle de fantastiske steder.I går skulle vi så mødes med Aase og Bjarne, Mads forældre. De ville ankomme til Kota Kinabalu lufthavn kl. 20, og for at få tiden til at gå, besluttede vi os for at gå til lufthavnen. Da vi spurgte hotellets receptionist om vej, kiggede hun meget forundret på os: ”Walk, but it takes about an hour!” Ja, vi ville gå trods det ville tage en time. Det tog dog kun 40 minutter, og vi havde gjort os fortjent til en god aftensmad. Kl. 20.30 kom de så endelig! Dejligt at se dem igen, og at de var kommet godt frem. Aase og Bjarne kom også med forsyninger hjemmefra, og jeg er meget spændt på, om vi nu kan have det hele i vores rygsække, når vi skal pakke igen i morgenVi er alle kommet i gang med at spise malariapiller, trods John Mayer siger, at der ikke er malaria på Borneo. Drengene er seje til at sluge pillerne. Den disciplin er de ellers normalt ikke er så stærk i. Til Lærke har vi købt en sprøjte (uden nål selvfølgelig). Pillen opløser vi i lidt juice, og så er det ellers med kamp og magt, at hun får sin pille. Det er mægtig hårdt at skulle lave dette overgreb på sin lille prinsesse, men vi tør ikke løbe risikoen. Heldigvis bliver hun hurtig glad igen, og vi er hurtigt tilgivet, når den efterfølgende vingummi er spist.Vi bor pt. på et hotel, der hedder Seapark Condotel. Her får vi tiden til at gå ved poolen. Det er mægtig varmt her i Malaysia, og luftfugtigheden er rigtig høj. Vi skal virkelig passe på solens stråler. Middagssolen holder vi os helt fra, ellers ender vi med at blive grillstegte kyllinger. Vi er meget spændte på, hvordan Aase og Bjarne tager varmen. Vi synes det er varmt, til trods for at vi burde have vænnet os til de høje temperaturer.Juhuu, morgenmaden kalder. Der går nok en uges tid inden I hører fra os igen, men så skal jeg nok fortælle om mødet med den vilde og uberørte natur. De kærligste tankerHelle og de 5 andre Pedersen’er
- comments
Inger Hej med jer Det lyder til at blive en spændende tur I skal på, det glæder vi os til at høre om. Pas godt på hinanden. Vi har lige fået lidt sne igen - nu må det godt snart stoppe, vi kunne også godt tænke os lidt varme. De kærligste Inger