Profile
Blog
Photos
Videos
Som tiden dog suser af sted. Vi er snart halvvejs igennem vores eventyr, og den ene dag æder bare den anden. Vi oplever så meget, og nogle dage er vi helt trætte af at skulle kapere så mange indtryk. Jeg får ej heller skrevet så tit på bloggen her, som jeg gerne vil. Jeg vil se, om jeg fremover kan skrive lidt oftere.
Dagene i Hua Hin i Thailand var bare fantastiske. Vi fik rigtig slappet af. Vi lavede stort set ikke andet end at bade i sol og vand ved stranden og swimmingpoolen. Vi fik vist alle lidt mere sol end hvad godt var. Men skønt var det! Det eneste vi bevægede os ud på, var en gåtur til et lille bjerg, der hed Abebjerget. Her boede der vilde aber. Det var en sjov oplevelse. Vi fodrede dem med majs og bananer. Inden vi forlod bjerget var vi dog lige ved at ryge i slåskamp med en stor, gammel hanabe, der havde nupset vores pose med bleer og andre småting. Jeg tog kampen op mod den, men måtte råbe noget truende før den forstod, at den skulle aflevere posen igen.
Lørdag den 16. januar skulle vi så for anden gang sige farvel til Thailand. Forude ventede en lang togrejse på 18 timer, inden vi nåede vores mål - Butterworth i Malaysia. Turen gik som egentlig smertefrit. Børnene var forberedt på en lang tur, og poserne med proviant var fyldt godt op. Poserne står dog stadig i Hua Hin. Dem glemte vi! ØV - nu havde vi ellers lige købt alle de lækre ting, der skulle gøre en kedelig tur mindre kedelig. Men alligevel går det jo, og ved middagstid nåede vi endestationen. Fra Butterworth fortsatte vi til en ø, Penang, hvor vi bosatte os i 3 døgn i hovedbyen Georgetown. Dagene brugte vi på at vænne os til et nyt lands kultur. Malaysia er på mange områder et meget civiliseret land, og har mange fællestræk med den vestlige verden. Det er spændende at opleve, at tre forskellige religioner og kulturer (malayer, indere og kinesere)tilsyneladende lever i harmoni med hinanden.
Som mange andre steder, er der mange tilbud om at hoppe med på arrangerede ture, men vi valgte at udforske øen på egen hånd. Øen er utrolig frodig og naturen er helt fantastisk! Her er varmt og luftfugtigheden er meget høj. Det tager lidt tid at vænne sig til. Vi fik fundet frem til en frugtplantage, hvor vi fik en guidet rundtur, afsluttet med en lækker frugtbuffet. Vi besøgte også en sommerfuglepark. Det var også utrolig spændende. Her fik vi bl.a. lov til at holde en vandrende pind, en leguan og to mystiske dyr der lignede levende blade.
Efter Georgetown bevægede vi os en tur op i bjergene til Cameron Highlands. Det var en kold og fugtig fornøjelse. Her ligger temperaturen i gennemsnit mellem 21 og 10 grader og så går der sjældent en dag, hvor ikke det giver mindst en regnbyge. MEN, naturen var helt fantastisk! Så frodigt og flot med blomster i alverdens farver og former. Vi bookede os ind på Jurina Hill Lodge, hvor vi fik noget af en balsal til værelse. Her var højt til loftet og plads til 3 dobbeltsenge samt en sofa og et sofabord. Der var også en dejlig altan, hvor det var lige så varmt (eller koldt) at være som inde på værelset. Om aftenen kunne vi godt lige have brugt vores brændeovn hjemmefra, men måtte nøjes med at tænde et par fyrfadslys. Det var en lidt klam og kold fornøjelse at bo der. Tiden i Tanah Rata, som byen hed, fik vi bl.a. til at gå med en vandretur. Bjergene byder på mange vandreruter i bjergrig regnskove. Vi fandt en rute, som vi mente kunne klares på højest to timer. Men vi blev klogere. Ufremkommelige, fugtige og meget kuperede stier var, hvad vi mødte. Det var meget spændende (og hårdt for bentøjet) men alle var vi ved godt mod. Da vi nåede bjergtoppen blev vi mødt af en fantastisk flot udsigt. Efter 3 timers gang var vi godt trætte og pludselig var der ikke kun én sti at vælge imellem. Det begyndte at blive uoverskueligt for os, og vi ville se, om ikke vi kunne kæmpe os ned af bjergskråningen og finde asfaltvejen tilbage til byen. Det gjorde vi, men først skulle vi ret stejlt ned ad. Det gik, men prikken over i'et var, at vi blev mødt af en kæmpe regnbyge, og vi forsøgte at søge ly under et stort træ . Vi nåede dog at blive tørre på de sidste to kilometer hjem. Vi var alle godt trætte da vi kom hjem, men det havde været en kæmpe oplevelse for os alle. Aldrig har vi været i så rå en natur, hvor vi mennesker bare er små myrer og må erkende at vi er nødt til at tilpasse os naturens storhed og magt.
Dagene blev også brugt på at lave en god stak lektier. Det kan til tider være udfordrende at nå både at nyde tiden, opleve stederne vi besøger samt få lavet de lektier, som Mads og jeg mener, er vigtige for drengene. Derfor vælger vi nogle dage ikke at have andet på programmet end at lave lektier. Det er ikke ligefrem drengenes ynglingsdage, men modsat ved de jo godt, at det skal gøres, og at det er for deres bedste.
3 dage i kulden, så har vi fået nok, og lørdag d. 23. januar kører vi med minibus til Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Her bor vi på "Monkee - Inn" indtil på tirsdag, hvor vi flyver til Kota Kinabalu på øen Borneo. På Borneo mødes vi med Mads' forældre, som ankommer fredag d. 29. Det ser vi alle frem til. Det bliver godt med lidt dansk selskab, og nogle at dele oplevelserne med.
Her i Kuala Lumpur er vi ægte turister, der besøger de attraktioner, hver hovedstad nu har at byde på. Vi betaler selvfølgelig i dyre domme til diverse entreer, men det følger jo med, når man er turist. Vi har set "Kuala Lumpur Tower" som er verdens 4. højeste tårn i verden, "Petronas Twin Towers", to imponerende bygninger ejet af et olieselskab samt set diverse indkøbscentre, der ville gøre min søster grøn i hovedet af misundelse. Her kan Kolding Storcenter godt pakke sammen. Det er blot et lille frimærke sammenlignet med for eksempel "Times SquareCenter", hvor der i den ene ende af bygningen mellem 7. og 12. etage er en indendørs forlystelses park med bl.a. rutsjebane med loop og høj fart. I disse centre kan man købe alt mellem himmel og jord, specielt dyre tøjmærker.
I morgen vil vi besøge et akvarium, hvor der skulle være en 90 meter lang undervandstunnel fyldt med diverse svømmende dyr. Det skal nok blive en god dag.
Vi er alle stadig ved godt mod og helbred. Dog kan vi godt mærke, at hovedet er godt fyldt op efter 2 måneder på farten, og at det til tider kan virke uoverskueligt, at vi blot er halvvejs. At der er mange indtryk, der bliver kaperet, oplever vi gennem vores mængde af drømme. Det er næsten blevet fast tradition at snakke om nattens oplevelser, når morgenmaden indtages. Casper er den, der for tiden har de mest levende drømme. Han arbejder meget med, hvordan vennerne hjemme vil tage imod ham, når han kommer tilbage. Takket være internettet, er han dog ikke helt afskåret fra verdenen derhjemme. Det lykkes ham enkelte gange at kunne chatte med nogle af gutterne. Det er godt for ham! Selv er jeg ikke bekymret. Han har altid haft det godt i skolen, og jeg kan ikke med min vildeste fantasi forestille mig, at det skulle ændre sig.
Jeppe kan have nogle dage, hvor han er som en sur, arrig bjørn. Han er naturligvis også påvirket af alle oplevelserne, og det er vigtigt for ham, at han får en lang nattesøvn. Det kniber dog med at få ham i seng. Man er vel 8 år, så skal man ikke tidligt i seng (hvis altså han selv skal bestemme). Jeppe er et a-menneske, og sover ikke længere end til halv otte, og ja så duer det bare ikke at gå i seng kl. ti. Men sådan har vi jo også vores små hverdags-udfordringer, selvom vi er langt væk fra vores almindelige hverdag. Men alt i alt klarer han det super godt. Her i Kuala Lumpur synes han det er vældig spændende at vi transporterer os via diverse tog, der kører både under og over jorden, ja selv på skinner oppe i luften. Det går han højt op i.
Lærke den lille trold, hun går bare sine egne veje. Hun er godt nok en pige, der ved hvad hun vil. Hun har efterhånden lært at ignorere, når andre vil i kontakt med hende. Hun gider det bare ikke - forståeligt nok.
Hun er som sine brødre, en sej lille en.
Mads måtte i Georgetown igen igennem en maveomgang. Denne gang har taget hårdere på ham end sidst i Laos. Først her en lille uges tid siden, er han så småt ved at komme helt op og køre igen. Ellers har vi været forskånet for andre mulige udfordringer. Vi krydser fingre for, at lykken også fremover vil stå os bi.
Det var ordene for denne gang, jeg skal nok gøre hvad jeg kan, for at skrive lidt oftere fremover!
Pas godt på hinanden hjemme i det iskolde Danmark. Vi håber ikke at isbjørnene er flyttet ind i huset mens vi er vækJ
De kærligste hilsner
Lærke, Jeppe, Casper, Mads og Helle
- comments
Rikke Uh, det er bare altid så spændende at følge jeres beretninger - men fååååk, hvor er vi misundelige over, I tager til Borneo i morgen!! ;) Vi håber, I vil synes om det! Knus Rikke