Mattis den flotte: Idag har jeg vaeret paae Alcatraz. Vi stod tidligt op fordi vi skulle naa en faerge. Der stod flere hundrede mennesker i koe og jeg vidste ikke at det var saadan en attraktion for europaere, asiater og amerikanere. Vi havde heldigvis bestilt billetter paa naettet hjemme i Danmark.

Da vi ankom til oen tog vi op til faengslet og vi skulle have saadan nogle hoere telefoner paa saa vi kunne hoere nogen fortaelle om Alcatraz. Jeg kunne ikke rigtigt foelge med fordi det foregik paae Amerikansk og de talte hurtigt og det var et stort faenglset og vi skulle gaa alle mulige steder hen. Men der var baggrundslyde fra faenslet dengang med maend som raabte hoejt, klirren og raslen fra faengselscellerne og saadan noget. Da vi kom ind i souvenir buttikken koebte jeg en mundharmonika - og det var sjovt.

Nu vil jeg fortaelle om Alcatraz. Alcatraz er et stort amerikansk faengsel, det var de vaerste fanger som kom derhen, og det specielle er at det laa paa en oe i San Franscisco bugten lidt over en kilometer fra land. Man kan nemt se bygningerne mange steder fra i San Francisco.

Det var sjovt at se der hvor alle fangerne havde boet i smaa celler, der var et toilet, en seng, en hylde og en slags bord paa meget lidt plads.

Der var forskellige blokke. Der var en C-blok, hvor fangerne boede og saa var der D-blokken, som var den slemmeste blok, det var dem der havde gjort noget forkert i faengslet, fx kommet op at slaas, saa kunne de faa nogle dage i D-blokken eller hvis de havde proevet at slaa en af de andre fanger ihjel eller en af faengselsbetjentene, kunne man vaere deri flere aar. Og det blev man sindsyg af, fordi der var helt moerkt, man fik ikke ordentlig mad, man blev oversproejtet med koldt vand og man blev syg i hovedet derinde. Den blok skulle man helst undgaa. Alle raekkerne med celler havde navne som fx Time Square, Broadway osv. maaske fordi det skulle goere det til lidt som et liv for fangerne.

I spisesalens loft var der huller der var fyldt med taaregas, saa hvis fangerne gik amok, kunne fangevogterne sproejte taaregas ind i rummet. De sagde, at spisesalen var det farligste sted at vaere, fordi alle fangerne havde knive og gafler paa samme tid. I starten fik fangerne rigtig god mad, men efterhaanden blev den daarligere og det endte engang i et spagetti-oproer, hvor fangerne vaeltede borde og stole, kastede med alting og gik amok. Saa kom en masse fangevogtere med gevaere og lyden af et ladt gevaer fik alle fangerne til at blive som smaa lam, de vidste de ellers ville blive skudt.

Det sjove er, at Alcatraz skulle vaere det mest flugtsikre faengsel i USA, ligesom Titanic var et synkefrit skib. To dage foer vi tog til Alcatraz, havde vi set filmen "Flugten fra Alcatraz". Det var en film der var bygget paa en rigtig historie, og handlede om tre fanger der havde succes med at flygte fra Alcatraz - og de blev aldrig fundet. Man ved ikke om de druknede eller de fik deres frihed tilbage. Nogen mener at de flygtede til Sydamerika, for de havde laert sig spansk i faengslet. Den flugt handlede filmen om. Derfor var det endnu mere sjovt for mig at se cellerne og de celler som de tre fanger havde havde boet i. De havde lavet et pap mache-hoved alle tre, som de lagde i sengen saa det lignede at de sov. De havde brugt et aar paa at hugge ventilationsskakten aaben nok til de kunne komme igennem. En aften flygtede de, lige inden Frank Morris som var hovedpersonen, skulle flyttes til en anden celle. De naaede ned til vandet alle tre, hvor de havde lavet en slags baad ud af regnfrakker som de saa brugte til at holde sig oppe med. Saa sluttede filmen. Vi har snakket meget om, hvor de er henne i dag og om de overlevede.

Faengslet lukkede ned aaret efter flugten. baade fordi det var dyrt i drift med at sejle fanger, mad og personale over og ogsaa fordi de havde flygtet.

Se evt. flere billeder paa "fotos".