Profile
Blog
Photos
Videos
Olivia:
Igår var vi på Alcatraz. Alcatraz var et fængsel, som man sagde var USA's mest sikre. Både fordi det lå på en ø et godt stykke fra land og fordi der var mange tællinger af fangerne i løbet af en dag. På den måde ville de hurtigt kunne finde ud af, om der var nogen der var flygtet.
Der er blevet lavet mange film om Alcatraz baseret på virkeligheden igennem tiden. Før vores egen tur, havde vi set "Escape from Alcatraz" med Clint Eastwood. Jeg vil anbefale at se den, før man tager derud, fordi man så har en ide om nogle af de ting, der har foregået. Fængslet blev lukket efter 29 år, da det var meget dyrt at holde på grund af al transporten med mad og fanger, og det var for dyrt at renovere de gamle bygninger. Fængslet var forældet.
Øen er fredet så alt så ud som det gjorde dengang, Det var fascinerende at forestille sig, hvordan der havde været engang for 50 år siden, hvis man havde været indsat eller fangevogter. Jeg var inde i cellerne, ude i deres gård, så deres spisesal, bibliotek og blok D, hvor de satte de værste fanger hen. Det var fantastisk og trist på samme tid.
Nu var det jo egentlig fængslet og vagterne, man burde være enige med, men på en måde holdte jeg med fangerne, da jeg så de forfærdelige omgivelser det hele havde foregået i. På væggene hang der billeder af bestemte fanger, vagter og beskrivelser af dem. Mange af dem var barske fanger som havde været kriminelle siden barndommen, flere af dem havde brudt ud af utallige fængsler før de havnede på Alcatraz. Men selv på Alcatraz var der nogle der havde prøvet at flygte, uden held. Men i den film jeg så, lykkedes det tre personer at flygte, Frank Morris og Anglin brødrene. Det er dog stadig et mysterium, om hvorvidt de nåede ind til kysten, eller om de druknede på vejen i det kolde vand.
- comments
Katrine Gravesen Det lyder lidt dansklærer-agtigt, men: en god faktuel beretning, kunne være skrevet af en journalist :-)