Ko Lanta. Thailand. Sidder og nyder min morgenkaffe, mens bølgerne skyller op på stranden foran mig. Jeg kunne hurtigt vænne mig til at starte dagen sådan hver dag. Men desværre, -alting har en ende og det har vores eventyr også. Det er vores sidste dag her på Ko Lanta. I morgen kører vi til Krabi og tager flyet videre til Bangkok. Så har vi lige 1½ døgn til at købe 537 uundværlige nintendo-spil og måske også nogle film med sjove undertekster.

Tillad mig at berette lidt kronologisk. For præcis en uge siden forlod vi vores (ellers lækre) deluxe pool villa på Elixir Resort på Ko Yao Yai for at sejle til det sted vi husker som noget af det bedste fra vores rejse for 2 år siden, -Anda Lanta resort på Ko Lanta. Heldigvis viste det sig at være lige så skønt som vi huskede det! Restauranten er blevet udvidet og der er bygget flere værelser til, men ånden er stadig den samme. Fred, ro, smukke omgivelser og venligt personale med styr på tingene. Drengene strøg ned til det lille vandløb der deler stranden i to og begyndte hurtigt at bygge dæmninger og krabbehjem til de krabber de mente havde brug for et nyt hjem. De første par dage var her mange mennesker (også lidt for mange synes jeg), så der var skrig og skrål ved poolen. Men så på én dag tog stort set alle af sted og vi var næsten alene tilbage. Nu var det fuldstændigt som for to år siden, hvor vi herskede i swimmingpoolen, -blot manglede vi Karin, Steven, Samson og Anemone! Det blev der dog hurtigt rådet bod på, da Lise og Tue og deres børn, Emma-Sofie og Alexander meldte deres ankomst i fredags. Dagen inden de kom, var hotellets internetlinje dog rødglødende idet de tilbageværende gæster (inkl. os selv) alle forsøgte at finde ud af, hvor i landet det var tørvejr! Det var som om regntiden lige var startet 2 måneder før den var ventet og det VÆLTEDE NED med vand fra oven og bølgerne slog langt ind over stranden. Anda Lanta er et skønt sted, men det er fuldstændigt afhængigt af, at man kan benytte strand og pool. På trods af vejret valgte vi om aftenen at tage ind til Lanta Old Town for at deltage i den årlige Laanta Lanta Festival, -en tredages festival der mest af alt minder om et dansk kræmmermarked. Lange rækker af boder der sælger tøj, hatte, solbriller og alverdens ting fremstillet af farvestrålende plastik. Tobias spottede hurtigt en bod hvor man for en skilling skrå kunne få lov at kaste dartpile mod balloner og, hvis man var helt ekstremt heldig, vinde en Angry Birds pude! Det kunne vi naturligvis ikke bare passere, så lad os bare sige, at der blev kastet et hidtil uset antal dartpile med det resultat, at de havde svært ved at nå "ballonopfyldningen"! Desværre var festivalen ved at drukne i regn som aftenen skred frem og vi tog derfor ikke sent tilbage til hotellet.

Som vejret var torsdag og en del af fredagen, var vi efterhånden bekymrede for, om vi overhovedet ville kunne komme herfra pga vejret. Men den lille familie fra Tommerup bragte sol og tørvejr med sig og siden da har vi badet, badet, badet for en gang i mellem at kravle op i en bambusstol og afvente servering af lækker mad og kølige frugtshakes. Lige til at klare. Tue har givet svømmelektioner til alle i poolen og Tobias er efterhånden blevet rigtig god til at svømme. Mikkel har også rykket sig meget hvad angår hans færden til vands, -han svømmer og dykker som en delfin under vandet, men glemmer ofte, at han endnu ikke er helt habil på dybt vand!

I går trængte vi til lidt "luftforandring" og bestilte derfor en longtailboat til at hente os alle fra strande klokken ni. Destination: Ko Ha Island. En lille øde klippeø med en endnu mindre strand, men til gengæld intet mindre end fabelagtig snorkling! På trods af, at havet var temmelig livligt var drengene fuldstændig ekstatiske over de mange fisk og farverige koraller. Den ene lille strand der var på øen forsvandt hurtigt efterhånden som det blev højvande og så var den lille longtailboat vores base. Her indtog vi også frokosten der overraskende nok bestod af ris og red curry med grøntsager. Da vi syntes at vi havde slugt tilpas meget salt havvand, vendte vi næsen hjemad. Midt mellem Ko Ha og Ko Lanta besluttede den sammenstrikkede motor sig dog for at tage mod de evige jagtmarker, -og det helt uden de sædvanlige host som varsel. Vi var nu pludselig blevet skibbrudne, og det endda med en voldsom søsyg Lise. Vores to kaptajner var ikke til megen hjælp, -de kunne ikke et ord engelsk og så ikke ud til at ane hvad de skulle gøre. Ankeret blev kastet og vi krøb alle sammen i skyggen. Der blev redt op til middagslur i bunden af båden til Alexander og Mikkel og de dele af os der stak ud i solen, dækkede vi med håndklæder. Der kom godt gang i røverhistorierne og selv Lise var til at slå et smil af, på trods af hendes grønne ansigtskulør J Efter vi havde drevet rundt i 1½-2 timer spottede vi en dykkerbåd der var på vej forbi os et stykke væk. Ved hjælp af heftig vinken med knaldorange redningsveste lykkedes det os at få kaptajnens opmærksomhed og skibet satte kurs mod os! Vi var reddet J Herfra er der ikke den store spænding i historien, men såvel Tobias som Emma-Sofie havde fået rigeligt stof til en forsidehistorie i deres respektive dagbøger!

I dag er det så vores sidste dag på Anda Lanta, -for denne gang. For vi vil meget gerne tilbage hertil en anden gang, måske i forbindelse med et nyt rejseeventyr om nogle år. Man har jo lov at drømme J