Så er der en del at fortælle igen. Vi havde som sagt fået det vi troede der var drømmejobbet i Kaikoura, og derfor rejste vi ned til sydøen hvor det ligger. Dette var en rejse der først bestod af 12 timer i bus, derefter en overnatning i Wellington, så med færgen næste morgen og til slut med bus fra Picton til Kaikoura. En lang med utrolig smuk tur igennem bjergene. I Kaikoura blev vi så samlet op af damen, som styrer den dyrepark hvor vi skulle bo og arbejde. Parken består af en masse forskellige dyr bl.a. strudse, et æsel, lamaer og en mini kænguru. Hytten vi skulle bo i var ikke ligefrem luksus med udendørs toilet og en meget utæt dør på værelset, men vi havde til gengæld eget køkken og bad og boede gratis. Vores første arbejdsdag var egentlig okay, vi fodrede dyrene, kørte på 4-hjulet crosser og red en lille tur, dog var det ikke lige det arbejde vi havde regnet med at lave. Stemningen blev også mere og mere underlig, da familien slet ikke snakkede til os. Hver aften blev vi inviteret til middag hos familien, hvilket vi først tænkte var rigtig sødt af dem. Dog var stemningen ikke ligefrem hyggelig, og vi fandt senere ud af at de kun inviterede os, fordi maden var vores løn. De næste to arbejdsdage var udelukkende hårdt fysisk arbejde og ikke noget hestearbejde. Sammen med den dårlige mad, det kolde værelse og ingen løn resulterede det i, at vi valgte at sige op og rejste derfra med det samme. Vi rejste til en lille hyggelig havneby, Picton, hvor vi søgte et arbejde, som vi nu har fået. Derfor bor vi lige nu i byen, Blenheim og har vores første arbejdsdag på en vingård i morgen. Stedet er ikke ligefrem luksus, men alle virker rigtig søde her, og vi kan forhåbentlig få tjent lidt penge nu. Byen skulle være den varmeste i New Zealand, hvilket vi også har mærket i dag, da vi tog os en velfortjent lur i en lille nærtliggende park.

Julen er vi så småt ved at mærke hernede, men her bliver den fejret med forskellige juleoptog gennem byerne, hvilket er meget hyggeligt.