Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Så er vores tid som lokale i Queenstown ovre, og vi er gået over til livet som ægte backpackere igen. Vi havde en fantatik sidste tid i Qt hvor vi havde en hyggelig afskeds-BBQ i vores lejlighed. Det var dog meget underligt at sige farvel til alle og have sidste arbejdsdag. Det er helt sikkert et sted vi kommer til at savne.
Vi tog bussen fra Qt til Christchurch søndag efter vores afskedsfest, hvilket var en smule hårdt med diverse tømmermænd, men vi overlevede. I Christchurch fandt vi så et mindre luksuriøst hostel, hvor vi boede til næste morgen. Og så var det tid til at hente vores nye hjem, en van kaldt rebels. Da vi havde fået os inrettet i den smukke van gik turen så mod byen Kaikoura. På vejen holdt vi tilfældigvis ind ved en lille bugt, hvor vi kom meget tæt på nogle sæler. Kaikoura er byen som vi tidligere har arbejdet i, men hurtigt flygtede fra og derfor ikke så noget. Da vi ankom tog vi til en lille købmand og handlede lidt ind. Vi spurgte så manden ved kassen (som åbenbart ejede butikken), om han kendte et sted vi kunne sove billigt. Han var så utrolig flink at lade os sove på hans parkeringsplads GRATIS, hvilket var til stoooor glæde. Næste morgen var vi tidliggt oppe og se solopgangen mens vi lavede morgenmad. Vi kørte derefter hen til en smuk udsigt ud over havet ved Kaikoura. Derefter gik turen gennem bjergene til Hanmer Springs, hvor vi ville prøve de thermiske pools. Vi holdt ind i bjergene og fik en lækker middag bestående af nudler, indtaget med den bedste udsigt længe. Efter en lang køretur var det virkelig lækkert at sidde i det varme vand. Efter lidt luksus var planen så at køre videre til Picton, men vi erfarede desværre at ikke alle tankstationer er døgnåbne, og vi endte derfor med at blive en nat i Hanmer Springs. Så nu, næste morgen, går turen mod Picton, som er en hyggelig lille havneby.. når vi altså lige har fået tanket..
- comments