Det tog mig to dage at blive vant til Bangkok. Efter to dage lykkedes det mig at nyde byen, som det helt specielle sted, den er. Jeg fandt udaf, at thaierne egentlig er soede mennesker (de fleste), som bare ser en chance I at tjene penge paa mennesker, som de ved har saa mange flere end dem selv. Og hvorfor skulle de ikke goere det? Jeg selv begyndte ogsaa at laegge maerke til, at thaierne faktisk nyder at forhandle, og at der tit ikke gaar mere end 2sekunder mellem de siger en pris og saetningen: "You can get a discount" eller "How much you want to pay?" Jeg er blevet en heftig forhandler og har fundet du af, at man tilsyneladende ikke kan byde for lavt I Thailand. De fleste af thaiernes engelsk er elendigt. Vrikelig. Der opstod mange kommunikationsproblemer, fordi mit thai heller ikke var helt perfekt. MEN, det besluttede jeg mig for at goere noget ved! Jeg sendte mig selv paa intensivt thai-kursus - rundt omkring I byen: Hos en tandloes gadesaelger, hos en taxa-chaffoer, hos en thailandsk pige og ikke mindst hos receptionisten paa mit hostel, som jeg aftalte af moedes med de 2sidste morgener for at oeve thai. I loebet af de 2 foerste dage, laerte jeg at sige: ja, nej, nej tak (med brugte glose), ja tak, tak, hvad er det?, forstaar du, hvad jeg siger?, jeg forstaar ikke, hvad du siger, hvor er toilettet?, farvel, hvordan gaar det?, det gaar godt, hvor meget koster det? Det er for dyrt, vil du forhandle?, jeg hedder Anne, jeg kommer fra Danmark, jeg skal til...., jeg taenker over det, taler du engelsk?
Der opstod dog nye problemer, fordi thaierne faktisk forstod, hvad jeg sagde. De begyndte nemlig at svare paa thai - som jeg saa ikke forstod. Og hvis jeg havde sagt: "hej, hvor meget koster det?" paa thai, saa syntes jeg ligesom det hele var oedelagt, hvis jeg blev noedt til at spoerge paa engelsk, fordi jeg ikke forstod svaret... Saa jeg besluttede mig for at laere tallene og kan nu taelle fra 1 til, sige alle runde tal. I Bangkok moedte jeg mange forskellige unge mennesker fra mange forskellige steder, men saerlig tilbragte jeg tid med 3piger fra henholdsvis Tyskland, London og Hong Kong - uafhaengigt af hinanden.
Kerry fra Hong Kong var meget fascineret af Danmark - og generelt Europa og var ved at falde bagover, da jeg fortalte, at vi kalder vores laerere ved fornavn, og at jeg har en cykel og plejede at cykle paa den I skole. Sammen med hende var jeg til et 4-timers langt internationalt meditationskursus I templet Wat Mahathat. Jeg fandt hurtigt udaf, at 4timer er MEGET lang tid at meditere. Vi kunne vaelge mellem 3 forskellige former for skraedderstillinger, hvorefter vi skulle sidde I 15 minutter FULDKOMMEN stille med lukkede oejne og gentage et thailandsk mantra. Mit hoejre ben begyndte at sove efter 1min, og jeg sov efter 5min, men heldigvis blev jeg vaekket af munken, som smed en pude foran mig. Derefter skiftevis stod, gik og sad vi, mens vi mediterede. Jeg faldt I soevn 4 gange.
Munken snakkede meget om verdens kapitalisme og graadighed, mens han gjorde den holdning klar, at man paa ingen maade opnaar glaede gennem materialisme. Han fortalte om sin droem om at goere en ende paa al krig I verden og bad os om at ringe hjem til vores foraeldre og takke dem. Takke dem, fordi de havde sat os paa jorden og elsket os, og undskylde for al den lidelse, vi har bragt dem I. Derefter sagde han tak, fordi I kom - og indskoed, at vi kunne tilfoeje ham paa Facebook, hvis vi ville, hvorefter han hev sin Ipad frem (!!???)
Billederne brugt I mine blogoplaeg har jeg vaeret fraek nok til at hugge fra Google. Mit Kamera gik nemlig I stykker den foerste dag I Bangkok, og naede kun lige at blive repereret, inden jeg rejste mod Singapore.
Jeg vender snart tilbage med nyt fra Singapore.



// Anne